Citat:at Sinn ab fabric ikke eksisister for danskere
Da jeg gjorde indsigelser var Sinn til sidst villig til at sende uret til tysk pris. Men så skal man også korrespondere på tysk med dem.
Jeg mener problemet er primært at prisforskellen DK-D for Sinn-ure er for stor uden at det kan forklares fra Sinns side. Man får som kunde ikke nogen merværdi udover en dansk hjemmeside  . Bare man kunne se modellerne "live" i en central by i DK, fx Odense, eller i både Århus og København, men det er jo ikke muligt, man får dem tilsendt. Jamen, så kan man jo få dem tilsendt direkte fra Germany. Jaja, prisniveauet i Danmark osv. Men den gamle hr Sinns filosofi gik jo ud på at urene skulle sælges uden fordyrende mellemled, det var der styrken lå i forhold til Fortis, Oris, Hanhart osv. Men her skabes der ekstra fordyrende mellemled af Sinn.
Citat:svarede hurtigt og virker flink.
var også min erfaring
Jeg oplevede bare at min tur til Hamborg på alle måder gav pote.
 kunne se alle modeller, hvilket betød, at jeg kom hjem med et andet ur end det jeg havde tænkt mig at købe
 sparede en del penge og fik en købsoplevelse ud af det
Under alle omstændigheder synes jeg at det er bedre at tage til et salgsfilial hvor man kan se og røre ved diverse modeller end at få det ene ur tilsendt.
•
Svar: 19
Tråde: 1
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Nov 2004
Oops, det sidste indlæg kom fra mig, havde glemt at logge på...
potter
•
Svar: 1,174
Tråde: 164
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Mar 2004
mailede med den danske Sinn importør, var han helt bevidst om prisforskellen, men hvad skal manden gøre når vi har 25% i statsafgift?
Mikael
•
Svar: 3
Tråde: 0
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Oct 2005
potter AB Skrev:Hej Stefan,
Supplerende til det, Jacob og Anders skriver: jeg mener at du sammenligner to vidt forskellige modeller og ure, så du skal blive enige med dig selv om, hvad du synes er vigtigst.
Sinn køber kun de bedste ETA-værker, jeg mener det kaldes soigné elaboré (”omhyggeligt bearbejdet), så kvaliteten er top i det prisleje. Men ”lækkert værk” kan også betyde at nogle af fabrikanterne "forædler" det urværk de får fra ETA fx med pynt såsom Cotes de Geneve/Genfer Schliff, blå skruer osv. Det kalder man ”finissage”, altså at give det et godt finish. Før var denne luxus kun forbeholdt de dyre modeller af high end fabrikantere, bl.a. de gamle ”manufakturer” som fremstiller det meste af uret selv - inklusive værket (Audemars Piguet, Vacheron Constantin...). På grund af det seneste årtis bølge med glasbagkasser, hvor ”generation quartz” genopdager det tikkende mekaniske hjerte af et ”ægte” ur - er man begyndt at finissere de mere ”almindelige” ETA-værker såsom kronografværket Valjoux7750 som du finder i de allerfleste kronografer, bl.a. i både Sinn og Breitling og som Panerai modificerer til noget helt andet. Jeg har ladet mig fortælle at Valjoux7750 af mange urmagere godt nok betragtes som et stabilt og pålideligt værk, men det er altså ikke verdens kønneste , så her kan man spørge sig om finisseringen er nødvendig. Personligt vil jeg svare ja, da jeg tilhører ”generation quartz” og godt kan lide at se de mange små tandhjul også på et 7750...
Tilbage til dine to favoritter: Breitling Navitimer har et 7750 værk (de kalder det kaliber 41, men jeg mener ikke der er sket de store modificeringer), altså det samme som du finder i de fleste Sinn-kronografer. Jeg mener i øvrigt ikke at glasbagkassen er standard ved Navitimeren.
Du får meget mere ur for pengene hos Sinn, til gengæld er mærket Breitling mere kendt, hvilket du også betaler for. Og personligt synes jeg at Navitimer er den flotteste Breitlingmodel – ved 50 års jubilæet i 2002 blev den af piloterne udråbt som ”deres” ur, så der er meget mere ”status” over det. I øvrigt også fordi modellen har givet anledning til en del efterligninger. Sinn har fx en efterligning som hedder model 900 og 903 (Til gengæld har Sinn også lidt historie i og med at de leverede ure til den tyske hær (efter krigen!) og Sinn overtog endda en del værker fra Breitling da sidstnævnte gik i betalingsstandsning i slutning af 70erne eller starten af 80erne, så der findes en del Sinn-ure med et værk hvor der står Breitling på).
Sinn Model 6066 (koster omkring 2600 €) har glasbagkasse, men i modsætning til Navitimer er dette ingen kronograf, men et vækkeur! Så du får et helt andet ur med et helt andet værk, nemlig fra den schweiziske værkfabrikant Jacquet (det hedder Jaquet 5900 /AS 5008) og det er altså en anden kategorie ure.
Jeg har kun hørt/læst godt om dette ur – igen har Sinn formået at lave et super ur til en super pris, som andre ikke kan konkurrere med, selv om Eterna og Maurice Lacroix har brugt samme værk i deres vækkeuremodeller, men hos Sinn får du stållænke og rem og diverse ”grej” med. Til gengæld vil rigtige ”vækkeur-entusiaster” foretrække de dyrere ure fra high end fabrikanter JLC eller IWC (som lyder smukkere), men dette bliver 6066 jo ikke dårligere af. 
hilsen
potter
Tak for indlæggene og tiden til besvarelserne som mine spørgsmål har afstedkommet. En del klogere og mere forvirret på et højere plan.
Jeg kan nu se at jeg har sammenlignet personbiler med lastvogne (de har hjulene tilfælles med har vidt forskellige egenskaber.)
Alarmfunktionen i Sinn kan selvfølgelig ikke sammenlignes med chonograffunktionen i Breitling. Mit spørgsmål skulle også ses i et større persepktiv, nemlig om der ud over navnet, historien, priserne etc. generelt var en anden og langt bedre "tun" i dåsen hos Breitling end Sinn, hvilken ikke umiddelbart lader til at være tilfællet.
Angående indlæggene om forhandlingen af Sinn i DK, kan jeg kun sige at jeg har mødt stor imødekommenhed og hurtig respons pr. mail (samme dag) -- eneste hurdle er at når man tror man har bestemt sig for et ur og gerne vil se det, så kræver en tur til Løkken og koster 400 kr i forsendelse af uret tur/retur til D såfremt man ombestemmer sig/fortyder
den valgte model. Forhandleren af Sinn er nemlig ikke autoriseret urmager eller har butik i den forstand. Så forhandlingen drives privat og af lutter interesse og engagement.
Og så liiige et spørgsmål mere fra spørge-jørgen:
Hvad betyder et tool-ur?
1. er det et ur der i udpræget grad har en brugbar funktion ud over at vise tiden...?
2. eller er det en betegnelse for et mere "hverdagsagtig-ur"....?
3. eller....hva´´ !!!
Med venlig hilsen
Stefan Kragh
•
Svar: 1,960
Tråde: 102
Modtaget Likes: 451 i 224 svar
Givet Likes: 124
Tilmeldt: May 2013
Stefan, Betegnelsen "tool" ur kommer netop fra, at det kan mere end at vise tiden. Men det er efterhånden en temmelig udvisket betegnelse, og kan dække alt over dykkerure, kronografer, navigationsure, osv. osv. I praksis er det nok ligeså sigende at kalde det et "råt" ur i modsætning til et "pænt" ur - og det er vist heller ikke særlig godt. Sinn er nok et udpræget "tool-mærke" i modsætning til de store kendte som f.eks. Patek, Rolex, JLC, der godt nok har tool-ure, men også i høj grad ure til "pæntbrug".
Angående Steen Ammundsen, som er Sinns danske importør, så har jeg kun en erfaring med ham - og da var en langsom - men iøvrigt imødekommende. Og desværre er hans pris som nævnt præget af, at vi har højere moms end f.eks. Tyskland, og her har Sinn nok ikke de samme muligheder for at justere før-afgift prisen så slutprisen bliver den samme, som de traditioneller mærker. På den anden side - hvis vi er tilstrækkeligt mange, der enten kører til Hamborg eller bestiller hos Silvermagic - så må Sinn eller den danske importør jo reagere. Og jeg ville da også gerne kunne set uret et mere centralt sted end Nordjylland inden jeg købte - så måske der er basis for en importør i Kbh?
/Bjørn.
•
Svar: 372
Tråde: 30
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
potter AB Skrev:Tilbage til dine to favoritter: Breitling Navitimer har et 7750 værk (de kalder det kaliber 41, potter
bare for en god ordens skyld!
breitlings kal. 41 baserer på et ETA 2892
det blir det altså ikke ringere af <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
•
Svar: 170
Tråde: 71
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
potter AB Skrev:Sinn har et meget godt ry pga konceptet: ingen kompromisser mht kvalitet, men ca. 20-30 procent billigere pga salg direkte af fabrik eller fra ca. 40 udvalgte urmagere i Tyskland. Det er dog dyrere hvis man prøver at købe uret fra en koncessionær i udlandet (bl.a. DK), er min erfaring. Desuden er ure så små objekter, at man helst skal se dem live - billeder kan bedrage.
Jeg har selv også et Sinn-ur, jeg tog i sin tid toget til Hamborg og købte mit ur (356 Flieger, et godt ur til hverdagen) der, jeg er stadig meget tilfreds med det, selv om jeg ikke tager det så ofte på. Servicen skulle efter sigende også være meget god og kundeorienteret.
I det tyske forum betragtes den gamle hr. Sinn (han er 89) i øvrigt som een af de unikke figurer inden for urverdenen, netop pga filosofien, livshistorien og den gamle mands evige glæde ved ure.
Efter nogle økonomiske vanskeligheder gik han fra sit opr. firma Sinn (eller blev gået), men han startede så som 78-årig eller deromkring sit eget firma, som - takket de mange kontakter i urindustrien - har et godt ry. Hos Guinand Watches, som det nye firma hedder, ligner modellerne i stor udstrækning faktisk de tools og pilot urene som vi kender fra Sinn, men ofte er det endnu lidt billigere. Dog er der en ulempe, nemlig at man skal køre direkte til Frankfurt for at kunne se-købe det (men så har man til gengæld fornøjelsen af at hilse på en levende legende, gamle Sinn står ofte i biksen <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> ) eller også få et ur tilsendt. Hjemmesiden går han ikke så meget op i: [url]"http://www.guinand-watch.com/index.html">http://www.guinand-watch.com/index.html[/url]
Her kan du se hr Sinn i et fjernsynsindslag - det handler om eet af hans nyere modeller: [url]"http://www.guinand-watch.com/Live.html">http://www.guinand-watch.com/Live.html[/url]
Mht de oprindelige Sinn: de laver et meget godt katalog, som du får tilsendt inden for nogle få dage (gratis). Det kan bestilles online.
Så hvis du vil have et godt, gedigent ur til hverdagen, og du kan lide designet, så gør du i hvert fald ikke noget galt med et Sinn-ur.
venlig hilsen
potter AB
I august sidst år, på vej til Italien, gjorde jeg en afstikker forbi hr. Sinn's nye firma Guinand Watches i Frankfurt. Jeg havde ringet først og sikret mig, at han var at træffe, da jeg mget gerne ville træffe manden bag urene.
Firmaet ligger lidt uden for centrum i et lidt ældre kvarter præget af mindre virksomheder.
Firmaet Guinand Watches har til huse på 2. sal i en meget anonym bygning uden skilte - så det var faktisk lidt svært at finde.
I firmet i tyskland er der kun salg og rep. af ure - ingen produktion.
Fremvisning af ure forgår på hr. Sinn's kontor af Sinn selv. Alle modeller er præsenteret på hans skrivebord i en stor bakke, så det er bare at kigge.
Jeg fik naturligvis også en snak med Sinn om historie og om urene, som efter min mening er meget lig de ure han altid har produceret - toolwatches i god kvalitet.
Sinn gjorde faktisk en del ud af at fortælle, at han absolut intet havde at gøre med firmaet Sinn mere - men at hans firma nu hedder Guinand Watches.
Sinn taler ikke meget engelsk og jeg taler kun skoletysk - så vi fik assistance af en af hans ansatte.
Men hyggeligt og bestemt turen værd.
Jeg har efterfølgende fået historien (på engelsk) om Guinand Watches som kan læses her [url]"http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=262">http://www.vintageure.dk/DesktopDefault.aspx?tabid=262[/url]
Man kan foriøvrigt finde meget materiale om hr. Sinn på nettet, da han jo nærmest er en legende inden for flyvning. Han var også pilot under ww2 og var så dygtig at han trænede andre tyske piloter.
Med venlig hilsen
Jan Kirk
Vintageure.dk
<!-- e --><a href="mailto:vintageure@vintageure.dk">vintageure@vintageure.dk</a><!-- e -->
•
Svar: 37
Tråde: 5
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Jul 2004
Hej,
Mht. in-house værker, så giver det naturligvis en ekstra dimension ved uret, at "motoren" i uret er fremstillet helt specielt til lige netop denne ene model, eller måske en håndfuld andre high-end-ure, efter de højeste håndværksmæssige standarter. Og ikke er et masseproduceret værk der sidder i mange andre ure. Men, som det blev sagt før så koster det kassen - ligesom en håndfremstillet Aston Martin i små serier..
Ikke et ondt ord om Eta-værkerne, jeg har selv 2 ure med dem.
Men det er i den forbindelse at jeg nogle reservationer over for de nyeste Navitimere. Et ur med så meget historie, og ikke mindst til den pris, synes jeg fortjener et bedre værk end Eta 2894. Hvis jeg var i markedet for en Navitimer, ville jeg enten vælge en af de ældre modeller med manuelt optrukkent værk og evt. akrylglas. Eller hvis det skal være nyt, så ville jeg se efter Sinn 903, omtrentlig (eller samme, vil nogle hævde) kvalitet som Breitling´s version, men til en helt anden pris, der så kan retfærdiggøre brugen af et modificeret Valjoux 7750.
Sinn 903 er ikke et fake. Sinn købte rettigheder til Navitimer designet, men ikke til navnet. Derfor den mere ydmyge betegnelse; model 903.
Anders
•
Svar: 372
Tråde: 30
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
AndersCN Skrev:Mht. in-house værker, så giver det naturligvis en ekstra dimension ved uret, at "motoren" i uret er fremstillet helt specielt til lige netop denne ene model, eller måske en håndfuld andre high-end-ure, efter de højeste håndværksmæssige standarter. Og ikke er et masseproduceret værk der sidder i mange andre ure.
Et ur med så meget historie, og ikke mindst til den pris, synes jeg fortjener et bedre værk end Eta 2894. Hvis jeg var i markedet for en Navitimer, ville jeg enten vælge en af de ældre modeller med manuelt optrukkent værk og evt. akrylglas. Eller hvis det skal være nyt, så ville jeg se efter Sinn 903, omtrentlig (eller samme, vil nogle hævde) kvalitet som Breitling´s version, men til en helt anden pris, der så kan retfærdiggøre brugen af et modificeret Valjoux 7750.
Anders
ja, urfabrikanterne burde alle fremstille deres egne værker og se fuldstændig bort fra eta´s kalibre. de bruger dem jo kun i dag, fordi de er billige. noget værre bras uden nogensomhelst historie og slet ingen kvalitet. specielt deres såkaldte valjoux-produkter er noget opreklameret fis. det nok mest brugt kaliber i verden 7750 bliver bare forsynet med firmanavnet og så afsted til de dumme, dumme købere, der tror, at de har et stykke kvalitet på håndleddet.
så er det da bedre, at hver enkelt manufaktur fremstiller forskellige værker specielt til alle deres forskellige modeller. lad det koste hvad det vil. dem der ikke har råd til det, kan jo bare investere i et quartz-ur for de har jo ikke sans for et ordentligt, rigtigt ur alligevel.
at vi så ikke har brug for urmagerne længere - bad luck for dem. de kan istedet sælge vinterdæk med fælge eller noget. de rigtige ure skal selvfølgelig købes direkte ab fabrik og sendes til fabrikkerne, da de er de eneste der kan reparere og servicere mesterværkerne og har de rigtige reservedele. så gør det jo ikke noget, at uret er væk i 3 uger for vi har jo selvfølgelig flere af dem. man bliver selvfølgelig inviteret til smalltalk hos direktøren himself.
se det er sådan det skal være!!! og vi er endelig fri for de tåbelige diskussioner om eta og valjoux og du kan komme efter mig.
•
Svar: 6,268
Tråde: 32
Modtaget Likes: 3 i 3 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Dec 2011
Hej Klaus de bruger også eta valjoux i alle Breitling chronomat modeller inklusive dem i 18 karat guld, iøvrigt et fantastisk værk det bruges blandt andet i IWC grande complicion, det koster cirka 1,4 million
MVH Peter
•
|