Hjælp ang. valg af ur (IWC)
#1
Kære alle,

Sikken en viden som eksisterer her - det er ganske imponerende Icon_e_biggrin

Jeg har gennem 4-5 år haft et Tag Heuer (Link), som jeg har været meget glad for. Nu vil jeg gerne skifte det ud, og har besluttet mig for at "gå en klasse eller to op". Og her behøver jeg hjælp.

Jeg har læst det meste af alle indlæg igennem her, læst artikler, søgt på nettet, m.v. og har brugt det meste dette år på at finde ud af, at jeg gerne vil have et IWC ur. Det har for mig (med min ringe viden) altså stået som et stort urmærke. Helt præcist er min kærlighed faldet på et IWC Pilot's Watch Mark XV (325301) (jeg behøver ikke et stort dykkerur) -og her kunne jeg godt bruge lidt hjælp.

Spørgsmål 1:
Vil jeg virkelig bevæge mig et niveau op, hvad angår kvalitet af uret, hvis jeg køber dette - altså er kvaliteten af urværk, m.v. virkelig så meget bedre, at jeg med et smil skal betale 22.400 kr. (som er nypris hos Ole Mathiesen)?

Spørgsmål 2:
Og hvor ligger IWC navnet som sådan på specialisternes (læs: jeres) ranking - jeg ved (tror), det ligger pænt over Tag Heuer og Breitling, men under Patek og PV. Men hvad med mere kendte urer som Omega og Rolex?

Jeg ved, det meget beror på subjektivitet (kan man bedre lide IWC frem for xxx), men jeg håber alligevel en enkelt eller to vil give deres mening til kende - for en amatør som mig betyder andres mening meget Icon_e_smile

Spørgsmål 3:
Jeg har overvejet at bruge SMWatches.com til købet (jeg kan spare ca. 7500 kr!). Dog har han reference nummer: Model 325311, mens det her i DK hedder: Model 325301. Er der nogen, som kan oplyse mig om hvad forskellen er, for jeg kan ikke se det nogen steder - de ser meget ens ud?

Mange tak for svar.
Claus
Svar
#2
Kære CSS

Jeg forstår glimrende din kærlighed er faldet på et IWC mark XV,-
det har et klassisk, tidløst og meget funktionelt design.
Lige passende til bodega'en som til balsalen.
Endvidere er der lidt historisk vingesus i disse "mark" piloture.
"Mark" nummeret refererer til de kravspec. der gennem tiden er blev
stillet til piloture. Bl.a Omega har lavet fine "mark xx" piloture, der naturligvis ligner til forveksling.

Da jeg gik i marked efter et IWC Mark XV gav Mølbak (god urmager) mig et godt råd, jeg hermed gerne giver videre ; overvej mark XII.

IWC mark XII og XV er udadtil helt ens.
I mark XV ligger et modificeret ETA urværk.
I mark XII spinner et modificeret Jaeger le Cultre kaliber 889/2

ETA urværket regnes for et udemærket og robust værk, der i IWC's hænder givet vil levet op til dine forventninger i mange år.
Det er og bliver dog et dusinværk, der bestemt ikke tilføjer uret nogen
form for aura eller bidrager til price/value eller gensalgsværdien.

Jaeger le Cultre's kaliber 889/2 regnes derimod for et fuldblods
urværk. Det har fundet anvendelse i nogle rigtig dyre drenge som f.eks
Audemars Piguet. Værket bidrager i mine øjne helt klart til urets aura.

IWC gik fra mark XII til mark XV i 1996 (?), så XII'erne fås nu kun brugt eller NOS (new old stock).
Personligt brugte jeg 2 måneder og 17.000 på at få mit på armen (med læderrem). Jeg anser det for det bedste køb nogensinde !!!

Selv om JLC 889 urværket jo er "in house" urværk hos JLC, er der nogle
urfolk der insisterer på, at det er snyd når urproducenter lægger andres
urværker i deres ure.
Så for fuldstændighedens skyld skal jeg nævne, at der naturligvis også er
et IWC mark XI med et IWC kaliber 89 urværk i bugen.
Her er det hele,- historisk vingesus så det basker, kanon urværk, original
postmodernistisk pre-retro Icon_smil som tillige meget vel kan være en god investering. Men andre ord,- mit næste urkøb !!


M.h.t. til dine konkrete spg.;

ad I : Hvis du vælger et nyt mark XV betaler du primært for navnet og
(vigtigt) den omhu og finish der er lagt i uret. Dertil kan lægges
en bedre kvalitetskontrol. Det er ofte debateret, om der er nogen
reel kvalitetsforøgelse i div. modificeringer af std. ETA-urværk.

Urmærker som Glycine, Fortis, Oris m.f. kan for 1/4 af prisen levere
ure i samme stil og med samme specifikationer.

Hence min betoning af mark XII Icon_smil

ad II :Efter 2½ år med ur-feberen, er mit fokus gledet mere og mere over
på specifikke ur-modeller/årgange eller urværk, og væk fra det
enkelte fabrikat.
Det er i mine øjne betydeligt mere produktivt og fornøjeligt at
sammenligne ure, fremfor producenter.

ad III: Not a clu Icon_smil
Dog kan du være opmærksom på, at Mark XV'eren kommer i
nogle "Spitfire" variationer.


Uanset om du vælger mark XV eller XII får du et smukt og funktionelt ur,
du næppe vil fortryde købet af.
Lænken til mark XV er en af de bedste og smukkeste på marked.

Du skal dog vide, at det især m.h.t. mark XV'eren i vid udstræknng er navnet du køber.

V.h.
Jacob W.



Blot skal du være klar over, at
Svar
#3
Min kærlighed til IWC faldt på IWC's Ingenieur ref. nr. 3521 i ren stål med et cal. IWC 887/2, der er et lettere modificeret JLC cal. 889/2.
Det er et kanon-ur, måske lidt lille, vandtæt til 120 meter.

Design er af Gerald Genta, som flere her i forummet nok har et ret lorent forhold til. Personligt synes jeg, at desiget er meget flot. Det midner meget om designet på den nye Ingenieur fra IWC.

Ingenieur 3521 kan købes for omkring 25.000 flere steder.

Jeg mener, at du med et IWC 3521 vil få et ur af meget høj kvalitet - især hvad angår urværk (JLC cal. 889/2), udførelsen er tip-top, måske navnlig lænken, men også selve urkassen.

Uret går næsten lydløst, og det automatiske optræk er ligeledes næsten lydløst. Og optrækket er meget effektivt: Få bevægelser med håndledet trækker uret op til flere timers gang. Ikke alle ureværker kan præstere denne effektivitet. At trække uret op ved hjælp af kronen går forbløffende let.

Mit eksemplar går p.t. præcis 4,5 sekunder for langsomt pr. døgn, men det kan jo justeres op til at gå noget nær aldeles præcist.


Håber, at du kan bruge mine ord til din videre færd med køb af et IWC-ur.


Bedste hilsner fra

Stefan Garvig
Svar
#4
Tak for gode svar.

Er der en ting jeg efterhånden har fundet ud af, så er det vist, at jo mere jeg lærer om alle disse spændende urer, jo mere ved jeg, at jeg ikke ved (lidt a la Sokrates) Icon_e_biggrin

Jeg indrømmer gerne, at selve urværket ikke havde mit store fokus - mere selve mærket (og især historierne bag). Det har nu ændret sig, og det er ved at gå op for mig, at jeg har et stykke vej endnu... men efter disse svar, samt efter at have læst mange andre indlæg og magasiner igennem, er spørgsmålet mere, hvordan jeg nu nogensinde kan finde glæde ved at købe et ur med et (modificeret) ETA Icon_e_sad

Dog må jeg også erkende, at jeg efter et større research arbejde og besøg hos flere urhandlere kan konstatere, at de fleste ure jeg kan lide (og betale for Icon_e_wink ) faktisk indeholder modificeret ETA værk. Det skyldes sikkert, at min viden om forskellige urmærker stadig er begrænset, så det ændres nok med tiden Icon_e_smile ...og så giver det mig jo noget at stræbe efter... Icon_e_biggrin

Mvh
Claus
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)