Modificeret ETA

[Larsb]

For mig at se, er diskussionen om inhouse contra ikke inhouse I høj grad et spørgsmål om ærlighed. Hvis du som køber ved, hvad det er du køber, kan jeg ikke se noget problem i, at urfabrikanterne bruger ebauches købt udefra.

Grænserne for, hvad der betegnes som inhouse er tilsyneladende også lidt flydende. Union Glashutte nævnes tidligere i denne tråd som udstyret med inhouse værker fra Glashutte Original, mens Brequet ikke bruger inhouse værker, selvom Lemania og Brequet, ligesom de to Glasshuttemærker, har samme ejer.

Med hensyn til modifikation af værkerne kan jeg som amatør ikke bedømme, om det er prisen værd. Jeg kan blot konstatere, at mit Panerai, med modificeret ETA værk, går ret præcist, -10 til 15 sek. pr. måned. Jeg var fuldt ud klar over, hvilket værk der er indeni, da jeg købte uret, og er stadig godt tilfreds med det. Jeg kunne givetvis sagtens have købt et billigere ur med samme værk og måske samme præcision, men for mig er et ur mere end værket, selvom det er vigtigt. Design betyder også en del. Man ser trods alt på sit ur mange gange om dagen.

Med venlig hilsen

[Laszlo]

Tak for jeres rettelser! Min formulering var ikke præcis, men meningen var ikke at komme ind i en dyb diskussion om in-house værker.

Mit problem med ETA er følgende:
1, En samlet årlig produktion i nærheden af 100 mill. stk gør, at for en samler er det ret uinteressant.
2, Jeg risikerer at betale 10-20 gange mere til det samme urværk som min nabo, uden at jeg blev oplyst før købet.
3, Værkerne kan frit købes til langt under 1000 DKK, og ETA kræver ikke at værkets identitet er oplyst på uret, urproducenterne misbruger situationen.
4, Uden register og nummerering af værket er en urproduktion useriøst og kopister har frit spil.
5, Værkerne er udviklet/justeret til masseproduktion, en del af sjælen er revet væk og kan ikke "modificeres" tilbage.

Siden jeg begyndte selv at rense og reparere mine ure, har min mening om urværker ændret sig dramatisk.
Mine favoritter idag er lommekronografer og gamle Valjoux, Venus kolonnehjul-styrede værker.



Her har jeg et vintage værk fra Valjoux 23 familien, brugt af de "store" (Audemars Piguet, Patek Philippe, Rolex, Vacheron Constantin) og de små (...Vulcain), produceret ca. 125.000 stk (1916 - 1974).
Et klasseværk med blød og præcis kronografstyring, langt bedre end min Omega Speedmaster Broad Arrow, til en købspris under kr.4000.

Laszlo

[ohw]

Til Christian, i følge alle rygter skulle der komme in-house værker i nogle af Panerai's 05 modeller. Nu får vi se. Spændingen udløses jo snart!

[Laszlo]

Jeg ved ikke hvad Breitling modificerer på ETA, men her er et billede af deres 17 stens "komplikation".
Sparer man et par hundrede kroner på værkindkøb så er det utroværdigt at snakke om dyr modificering.

[Guest]

Denne Breitling kaliber 17 ser umiddelbart ud til at være modificeret bare en smule - eller hva´ ???

[Guest]

Breitling kaliber 17 er et basis ETA 2824 værk. Hvis der er en der kender 2824 til bunds burde det (måske) være en smal sag at se om der er lavet bare en lille smule ved værket, udover et stempel på rotoren naturligvis <!-- s:? --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_confused.gif" alt=":?" title="Confused" /><!-- s:? -->

[Jens]

Jeg mener at have læst, at man se på balancearmenes facon, om det er den "opgraderede" Glucydur-balance uret har. Det skulle så være tilfældet her med de "timeglas"-formede arme. Har nogen hørt noget om det? Modificeringen kan måske også gå ud på at opgradere værket ved at udskifte forskellige dele så det bliver mere præcist, holdbart osv. Jeg ved ikke, om ETA fra fabrikken leverer de forskellige "grades" af standardværkerne, eller om ur-producenterne står for den side af sagen.

[Laszlo]

Jeg kan ikke se modificeringen.

Her er en pdf fil med bestillingsmuligheder fra ETA (800kb) hentet fra et svensk forum.
http://mac2.homepage.dk/ETA2834.pdf

Her kan du se hvad ETA 2824 kan koste som rå værk.
http://www.tztoolshop.com/page112.html

[hannover_dk]

Laszlo Skrev:Tak for jeres rettelser! Min formulering var ikke præcis, men meningen var ikke at komme ind i en dyb diskussion om in-house værker.

Mit problem med ETA er følgende:
1, En samlet årlig produktion i nærheden af 100 mill. stk gør, at for en samler er det ret uinteressant.
2, Jeg risikerer at betale 10-20 gange mere til det samme urværk som min nabo, uden at jeg blev oplyst før købet.
3, Værkerne kan frit købes til langt under 1000 DKK, og ETA kræver ikke at værkets identitet er oplyst på uret, urproducenterne misbruger situationen.
4, Uden register og nummerering af værket er en urproduktion useriøst og kopister har frit spil.
5, Værkerne er udviklet/justeret til masseproduktion, en del af sjælen er revet væk og kan ikke "modificeres" tilbage.

Siden jeg begyndte selv at rense og reparere mine ure, har min mening om urværker ændret sig dramatisk.
Mine favoritter idag er lommekronografer og gamle Valjoux, Venus kolonnehjul-styrede værker.



Her har jeg et vintage værk fra Valjoux 23 familien, brugt af de "store" (Audemars Piguet, Patek Philippe, Rolex, Vacheron Constantin) og de små (...Vulcain), produceret ca. 125.000 stk (1916 - 1974).
Et klasseværk med blød og præcis kronografstyring, langt bedre end min Omega Speedmaster Broad Arrow, til en købspris under kr.4000.

Laszlo

Hvor herligt at høre at du med lidt forstand på værker synes om de gamle værker. Valjoux 23 (baseret på 22 men med stødsikring) er glimrende, og det samme er de "finere" valjoux værker som 72 C f.eks. og jeg er også enig i Venus, både deres "up/down" chrono med 170 værket og f.eks deres 188. er glimrende og stabile værker.
Jeg synes også man må fremhæve valjoux 7733 (og 34) som jo er arbejdshest i utroligt mange chronografer fra slutningen af 50erne og til langt ind i 70erne.
Ud over Valjoux og Venus, så må man nok fra den tid nævne landeron, med alt fra den helt gamle kaliber 48 og op til 349 med 3 subdials.

En af de få in house fra den tid per Pierce som havde et par gode kalibre.

Har du nogen fornemmelse af kvalitetsforskelle mellem Valjux, Venus og Laderon hvis man sammligner den fra samme tid og med samme basis funktioner?

[Laszlo]

Hvor er jeg glad for at diskutere urværkets kvalitet i stedet urkassens. (Det mest ironiske er når nutidens producenter fremhæver, at urkassen er håndlavet og skåret ud i et stykke metal, mens værket indeholder plastikdele og sammenpressede metalplader af den billigste kvalitet.)

Efter min holdning skal et kronografværk være kolonnehjul-styret værk, ellers er det uinteressant for mig.
Landeron har lavet en del pragtfulde kolonnehjuls kronoer, men kaliber 48/54/58 er billigere værker og blevet brugt i datidens papirkronografer, men også i Heuer og Breitlings billigere ure.

Valjoux 7734 har heller ikke kolonnehjul, og kan idag købes i de russiske kronografer. Russerne har købt licensen i 70-erne og kalder værket idag 3133. Det tidligere russiske kolonnehjulsværk (3017, en kopi af Venus 175) var klart et bedre værk, men produktionsmaskinerne, som blev "afmonteret" og taget med hjem fra Europa efter krigen, kunne ikke klare mere.

Venus har lavet en del mellemklasse værker, jeg kender kun 170 og 175, som er udmærket kolonnehjuls kronografer.

De mest intressente for mig er Valjoux 23/72 serien og de specielle, Angelus 215, GUB 64, Pierce 134, Universal 28x, Lemania, Minerva. Min viden om urværker er begrænset, men jeg arbejder hårdt på at få mine egne erfaringer, og er meget åben for de andres råd og rettelser.

Jeg har fornyligt anskaffet mig 2stk. GUB kal.64, et af dem er renoveret og det andet er under renovering, og en Valjoux 23, stemplet under skiven, men med Incabloc, og en Pierce 134 med unikt vertikal kobling.

Her er nogle billeder:





[/img]