Hvilket ur bliver mest værd om 10 år?
#1
Hvilket ur som koster (fx) kr. 20.000 (nyt ur - listepris) i dag tror I vil være mest værd om lad os sige 10 år?

Hilsen
Anders K
Svar
#2
få fat i et brugt patek phillipe! nok det eneste ur hvor en værdistigning er garanteret.
Svar
#3
Hvis jeg for 10 år siden havde vidst, hvad der havde været mest værd i dag - ja så havde jeg været en holden mand Icon_e_wink

Først og fremmest skal man nok aldrig købe et ur udelukkende for at sælge det med gevinst. Dog kan man godt gå efter ure, som efter al sandsynlighed giver de fleste penge igen ved evt. videresalg/byttehandel.

Nedenstående er min egen subjektive vurdering:

Det er rigtigt, at Patek som investeringsobjekt aldrig kan gå helt galt.
Dog vil jeg anbefale, at man skæver til hvilke ur-typer, som er populære i dag. F.eks. er det jo på mode med store ure, og noget tyder på, at den tendens ikke forsvinder sådan lige med det samme. Desuden er der en tendens til, at det enkle design, dvs. uden 40 forskellige funktioner, også er ved at vinde frem.

Patek laver mange små ure, og jeg tvivler på, at et Patek med en diameter på 33-34 mm. vil indbringe 50-100% om 10 år. Skal det være en Patek, som kradser kroner ind om 10 år, så skal du nok hoste op med lidt mere end. 20.000 kr.

Køb f.eks. en IWC Cousteau Divers, som kun laves i 1953 eksemplarer. Den har fået stor opmærksomhed på seneste urmesse.
Hvis du sælger den om 10 år, og standen er tip-top, ja, så tror jeg faktisk, at den kan sælges til en ganske god pris.

Alternativt, så køb en Rolex Seadweller eller en Submariner jubilæumsmodel med grøn lynette. Her bliver du i hvert fald ikke snydt - hvis du da kan nænne at skille dig af med det om 10 år.

Ellers hold dig til følgende, så kan det ikke gå helt galt - efter min mening, altså Icon_e_smile

- Køb et stålur. Skal det være guld, så køb brugt.

- Stor diameter dvs. 38-45 mm. Jeg ville nok tøve med 48-50 mm. Hvem ved, hvad folk synes om kæmpeure om 10 år

- Enkel skive tror jeg vil holde. Bare se Panerai. Det er da enkelthed, der holder!

- Hvis muligt, gå efter en limited edition, dvs. max. et par tusind stk. Hvis der så oven i købet er tale om et tool watch, som vil blive brugt dagligt, vil dit ur være ekstra eftertragtet, når du sælger det om 10 år i mint-near mint condition.

- Vælg mærker med stor brugtværdi. Patek, Rolex, Audemars Piguet, Vacheron etc.

- Tjek nettet. Hold øje med, hvad der får mange bud. Se f.eks. historikken på handlede ure. Stiger priserne eller falder de etc.

Langt svar til et kort spørgsmål, håber, at det kan være dig en hjælp.
Og som sagt: Havde jeg det gyldne svar på dit spørgsmål, ja, så sad jeg nok i en 400 m2 penthouselejlighed i Monaco. Icon_e_wink

Hilsen
Martin Riget
Svar
#4
hvorfor:
produktionen er stoppet for et par år siden, og er helt sikkert udsolgt hos div. Rolexdealere, som jo sagtens kan have udgået modeller liggende i årevis, ja selv produktionsstoppede ure kan figurerer i Rolexs officielle katalog flere år efter stoppet. De findes formentlig kun i max 15000 expl. er ved at blive mode nu i Italien (blandt unge med retro tendenser, da kassen virkelig er 70-er-agtig). Oysterquarts i mint og med box og papirer er faktisk steget en del på det sidste, da mange ikke har gemt tilbehøret, ligesom mange defekte formentlig er røget ud, da det ikke var voldsomt dyrt før i tiden.

Rolex i mint med box og papirer stiger altid i pris, jo længere væk du kommer fra sidste produktionsdato.


Mikael
Svar
#5
øøøhh hvad betyder mint-near mint condition ?
Svar
#6
Anonymous Skrev:øøøhh hvad betyder mint-near mint condition ?
Hvis du slikker på bagsiden af uret smager den næsten som "after eight" af pebbermynte!
Nej undskyld. Det betyder, at det er næsten som nyt (mint kommer fra at man slå mønter og at disse mønter er nuslåede faktisk i dette tilfælde)
Prøv alligvel at slikke det, kan jo være det har lidt tandpaste smag? Icon_e_biggrin
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#7
Er der nogle af jer som har erfaring med køb af ure i Dubai.
Jeg har en forestilling om at guldsmukker er relativt billigere der end i Danmark,..men om det også gælder for ure ved jeg ikke ?

Jeg er på jagt efter et sæt IWC eller JLC stål ure (1 til hende og 1 til ham). Mon det kan købes fordelagtigt i Dubai?

M.v.h.
Finn
Svar
#8
er billigere end DK på ure. Jeg har ikke specifikt undersøgt IWC og JLC, men på Rolex, Breitling og Omega, siger min erfaring mig, at du kan gøre en OK handel ift. DK (så mon ikke det samme gælder for øvrige mærker?).

Seddiq & Sons er forhandleren af mange af de store mærker i Dubai. Prøv at tag et smut forbi een af deres butikker (bl.a. i det store City Centre shopping mall).

Du skal dog være forberedt på hidsig forhandling. Bliv med ved at prutte om prisen dernede. Det kan betale sig.

Held og lykke.

Rasmus
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)