Forhistorien til dagens ur

[khbk]

Dagens ur, mit Tissot T12 fra 1972 skulle egentlig ikke have været…mit i hvert fald.

Min morfar, som boede i Rønne, døde pludseligt i efteråret 1971.
Han blev ramt af en bil på sin aftentur rundt i byen.

Jeg skulle så arve hans armbåndsur, som jeg kendte til, dog ikke i detaljer..

Da jeg boede i Odense og sædvanligvis kun så ham i sommerferien, havde jeg et “billede”, en fornemmelse af hvad det var.

Det var guld, meget specielt udformet, kvadratisk med meget konvekst glas.
Og remmen var brun, blank krokodille.
Det ville jeg meget gerne overtage!

Men det var væk! Sporløst forsvundet!
Og ingen har kunnet komme med en forklaring på, hvad der er sket.

Er det begravet på Allinge kirkegård sammen med ham?
Er det smidt ud ved en fejltagelse(!)?
Eller har nogen snuppet det, og glæder sig over et dejligt ur på solskinsøen?

Og hvad var det så for et ur?

Mange år senere er jeg ved hukommelsens og nettets hjælp kommet frem til at det har været et 
Ulysse Nardin. (Hvad er nu det franske navn for den urkasseform?)
Nå ja!: Coccinelle!

Jeg arvede så hans guldlommeur (Niga) som han bar, når han var i logen, og fik lov at vælge et armbåndsur hos A M Berg i Odense. 
Og valget faldt på bemeldte Tissot, som heller ikke var så ringe endda.

Men et guld Ulysse Nardin….!

Så derfor: “Evigt ejes kun det tabte.”

/
Kristen

---

Sent from my iPhone using Tapatalk

[jazzman]

Tak for historien jeg arvede også et ur fra min morfar ( ingen af hans sønner ville have det ), det var et citizen quartz ur.


Sent from my iPhone using Tapatalk

[khbk]

Lidt supplement til historien om mit Tissot T12, omtalt forleden under "Dagens ur.".
Jeg havde den 5. august 1972 fået et ur af mærket Tiara, som kostede kr. 415,-
Hvordan det ur så ud, husker jeg ikke; men det blev ved med at gå i stå.
Den 7. september fik jeg mulighed for at bytte uret til et andet hos urmager A.M. Berg i Odense.
Valget faldt på et Tissot T12, som dog krævede nogen ekstrabetaling, da det kostede kr. 507,-

Annoncen i "Motor" optrådte først i det nummer, som kom 28. oktober; altså efter jeg havde fået uret.

Lænken købte jeg allerede året efter, den 24. januar 1973, til kr. 84,-

Siden med annoncen i "Motor", har jeg kun haft i nogle år.

Jeg kunne huske, at der havde været en annonce på det tidspunkt. For et pat år siden talte jeg med en god bekendt, som råder over et enormt arkiv af "automobilia". Han havde naturligvis samtlige eksemplarer af "Motor" - indbundet.
Vi fandt annoncen, og han udskar resolut siden og gav mig den. Det kan man kalde generøst!

For at sætte priserne i relation til andet:
Jeg tog kørekort i efteråret 1972.
Prisen for en køretime var kr. 40,-
Da jeg havde otte timer, blev prisen for mit kørekort kr. 320,- plus kr. 100,- til et stempelmærke.
/
Kristen