Hvordan udvikler din urinteresse sig?

[HG]

Min udvikling er gået fra:
kigge på ure på nettet, købe det, sælge det og så forfra igen - MANGE gange. Rigtig mange gange

nu kigger jeg, overvejer, pros and cons, overvejer igen, need to have or nice to have, ovevejer så igen, slår tanken ud af hovedet og så forfra igen - derfor tror jeg at jeg max. kommer til at købe i ur hvert år (eller hvert andet år) men at de ure jeg får købt bliver hos mig.

Jeg er sgu blevet mærkelig

[jkjaers]

Jeg synes egentlig denne tråd døde for hurtigt.

Min egen interesse for mekaniske ure startede med at min kammerat bosiddende i USA købte et Seamaster GMT
Jeg undrede mig vildt over at nogen ville give så mange penge for et ur, så jeg gav mig til at surfe rundt og endte på urforum.dk hvor jeg fik læst en masse om mekaniske ure, og jeg må indrømme at det satte ideen om at eje et ordentligt ur i hovedet på mig.

Det ville være for kikset at købe et helt mage til min kammerats så det blev hurtigt valgt fra. Rolex synes jeg var alt for kleint og dyrt og Breitling var for skinnede og i øvrigt kun for rockere og andre kriminelle.

Omega synes jeg var spændende så jeg blev enig med mig selv om at købe et nyt Speedmaster Pro. Jeg tog ned til Uhrmageriet for at prøve uret, egentlig klar på at købe. Under afprøvningen fik jeg et PO på armen og selvom jeg egentlig var besluttet blev jeg alligevel i tvivl. Jeg tog hjem igen uden ur og gik igen på urforum.dk hvor jeg kunne læse en længere historie om at Kenn havde købt "mit" ur for små penge i England. Der blev taget en hurtig beslutning og uret blev bestilt samme sted..... Det har jeg aldrig fortrudt.

Efter et års til begyndte lysten til at have mere end et ur at melde sig. Under et træf fik jeg et Rolex GMT på armen, og selvom jeg jo egentlig var forudindtaget negativ overfor de små Rolex-ure skete der et eller andet... Jeg måtte eje det, og efter et stykke tid måtte jeg op med læderet igen.

Igen et år gik der og noget nyt skulle der ske. Ved selvsamme Speedmaster-prøvetur fik jeg et Longines LD på armen, men dengang var det ikke det rigtige, da det ikke var et Omega. Uret blev føjet til kassen kort efter...

Har forsøgt et billigt forsøg med vintage idet jeg ikke tror det er mig. Et billigt mekanisk Junghans blev indkøbt, men stort set ikke brugt.

For et par måneder siden skete det mest mærkværdige så. En ting var at jeg i sin tid havde ment at Rolex ikke var mig grundet størrelsen, men at Britling nogensinde skulle ende i min kasse havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Under et GTG på fyn fik jeg "mit" titaniums-Seawolf på armen, og selvom det jo helt åbenlydt ikke var mig, var jeg helt solgt... Efter nogle uger måtte jeg give op og putte det i kassen. Jeg troede faktisk at det skulle være kortvarigt på besøg, men jeg må indrømme at det for tiden suverænt er det ur jeg går mest med.

Jeg har stadig til gode at sælge et mekanisk ur... nænner det ikke

... udvikling???? Tja? Jeg aner ikke hvad mit næste ur skal være, så jeg ved ikke om jeg er blevet klogere :-)