PAM 2 - endelig fik jeg den i kassen

[Joepete]

Siden jeg første gang så en PAM 2 hos Peter, har jeg været helt vild med modellen. Dens helt simple æstetiske udtryk vakte en stor interesse for Panerai i mig, og særligt de historiske modeller har jeg siden holdt rigtig meget af. Jeg har da også fået prøvet lidt forskellige PAM´s, men hver gang er jeg vendt tilbage til at tænke på 2´eren, som jeg så hos Peter. Derfor måtte den jo i kassen en dag

Min søgen efter modellen har bragt mig vidt omkring på diverse fora. PAM 2 er af en eller anden årsag sjældent til salg, og når de dukkede op, var de hurtigt væk igen <!-- s:sad: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_sad.gif" alt=":sad:" title="Sad" /><!-- s:sad: --> Heldig var jeg så lige inden påske, hvor jeg hurtigt fik kontakt til en sælger i det sydlige Frankrig. Afsted med ekspress overførslen, så han kunne have betalingen inden påske, og jeg hurtigt kunne få fingre i uret. Men sådan gik det desværre ikke <!-- s:sad: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_sad.gif" alt=":sad:" title="Sad" /><!-- s:sad: --> Banken fik ikke overførslen afsted inden helligdagen, og så måtte jeg ellers forklare mig godt og grundigt overfor sælger :flov: Han var heldigvis super venlig og forstående, og da pengene gik ind på hans konto tirsdag formiddag efter påske, sendte han uret hurtigt afsted til mig. Jeg havde det på armen onsdag formiddag i Vejle Og det har siddet godt og sikkert på armen siden

Tallene, de lange visere, urets udformning og hele urets symmetri rammer mig inden i på en eller anden dejlig og uforklarlig måde.


Den store krone beskytter, det blanke look, som i anvendt stand giver et flot spil i lyset, er andre elementer ved uret, som jeg holder rigtig meget af. At man også kan montere uret på forskellige remme i alskens materialer er jo også en del af Panerai interessen, men min får nu lov at blive godt og "sikkert" på sin Mario Paci rem


På mange måder finder jeg urets æstetiske udtryk meget tidløst, og med det modificerede håndoptræks-traktor-værk, som det har i "maven", er man sikker på, at uret vil overleve en selv. Dette er både skræmmende og samtidig meget fascinerende at tænke på. Så når jeg betragter uret på min arm, ser jeg ikke kun tiden, men også en overskridelse af dette fænomen, så selve det at leve sættes i et evigt foranderligt perspektiv. At et ur kan bidrage til sådanne tanker, refleksioner og følelser finder jeg uhyre interessant, og som min ur-tosse tid med årene er skredet frem, kan jeg mærke at det, som urene på forskellig vis vækker i mig, af meget forskelligartede reaktioner, det er det, der gør denne hobby til noget helt specielt



I ønskes hermed alle en fantastisk god kommende weekend

[Geodoc]

Tillykke med uret, og tak for præsentationen - navnlig for at sætte ord på associationerne, som et godt komponeret ur kan vække, både ved sin udstråling og teknikken, der tikker indeni.

En ny bruger forespurgte engang her på forum, om en anskaffelse, og at han helst ville anskaffe et nyt (og mere holdbart) ur, frem for et brugt med 7 år på bagen.
Hertil svarede jeg, at et brugt ur af den kvalitet ville kunne holde i mindst 90 år. Rækker det?

De små tikkeværker overrasker ikke blot ved, at finmekanikken er utrolig holdbar. De måler både tiden her og nu - og rækker et godt stykke tid udover øjeblikket.
Tak for at du delte indtrykkene af uret og de tidsdimensionale reflektioner det vækker.

Med venlig hilsen - Geodoc

[Sogge_phpbb3_import15729]

Hej Joepete,

STORT tillykke med uret, og tak for de meget flotte billeder, samt dine tanker om uret, som jeg for en stor dels vedkommende selv har haft! Jeg har selv haft en 112I, så det smager lidt af fisk

Min 112I røg i en byttehandel, men nu kan jeg ikke længere undvære et Panerai! Jeg går efter en 111'er, da jeg gerne vil give sekundviseren en chance.

God søndag

Sogge

[Joepete]

Tak skal I have

Uret er ikke en 112 men en 002

Jeg kan også godt lide Pammie´s med sekundviser, men lige for tiden trækker det helt enkle look uden sekundviser i mig.