Svag polering af 93150 lænken med grydesvamp?
#1
Jeg stod netop og vaskede mit ur grundigt og kom til at tænke på da jeg havde læst en person skrive om polering af lænken med de der engangs-grydesvampe, der er grove på den ene side.

Jeg havde fået nogle ridser der kunne mærkes med neglen. Jeg forsøgte derfor forsigtigt at afprøve tippet, dog uden at polere dem helt væk, kun ganske let, så de virker bløde nu.
Det er overraskende effektivt.

Hvad siger I om at gøre dette? Generelt forsøger jeg at undgå polering, da uret jo om 30 år vil være tyndslidt hvis det hele tiden bliver overpoleret. Et ur som Sub 14060 kan jo sagtens tåle at se lidt småridset ud. Men jeg kunne dog alligevel godt tænke mig at høre hvad jeres holdninger er til denne metode hvis man har lidt småridser man lidt for ofte får øje på.

Mvh. Martin
Svar
#2
Ja, når man lige har fået et splinter nyt ur er det vel en naturlig ting at gå i panik hvis man ser en lille rids, det stadie har vi vist alle været på Icon_e_biggrin

Jeg vil dog sige tag den med ro, netop som du siger at om 30 år, så er der ikke meget ur tilbage. Så alt med måde; er det en særlig synlig en kan den godt få lidt, men det skal ikke være noget der sker hver uge.

Derudover vil jeg også sige at det skal gøres rigtigt. Kigger man f.eks. på Omega og Rolex vil du opdage at der er stor forskel i deres børstning. Rolex er grov og Omega fin. Jeg er ikke sikker på at jeg, om ikke andet, vil kunne ramme Rolex-linierne så det ser ordenligt ud (= ikke kan ses). Derimod synes jeg det er rimeligt nemt at ramme Omega-linierne med en grydesvamp så det ser helt rigtigt ud (afhængig af sted, naturligvis, lænken er klart den nemmeste). Langt det sværreste er at få retningen rigtig og så skal man kun stryge én vej. Gør men det begge er der fare for at man får "rundinger" i linierne når man skifter retning - og det ser langt værre ud en en lille skræmme.

Endelig bør du også huske på, at den sag kan f.eks. Klarlund jo også ordne på professionel vis når uret alligevel skal have en service. Men selvfølgelig, er der 10 år til kan det måske være lidt svært at vente. Alternativt kan man jo aflægge dem et besøg og høre om man kunne få dem til at ordne en slem én før tid hvis den går én alt for meget på.
Mvh Morten
- Et skibschronometer? - Når man ikke kun sejler i sin egen sø!


Svar
#3
Hej

Det bliver godt nok svært at slide en Oyster lænke 93150 op med en grydesvamp. Icon_e_surprised

MVH Peter
Svar
#4
mhca Skrev:Jeg stod netop og vaskede mit ur grundigt og kom til at tænke på da jeg havde læst en person skrive om polering af lænken med de der engangs-grydesvampe, der er grove på den ene side.

Jeg havde fået nogle ridser der kunne mærkes med neglen. Jeg forsøgte derfor forsigtigt at afprøve tippet, dog uden at polere dem helt væk, kun ganske let, så de virker bløde nu.
Det er overraskende effektivt.

Hvad siger I om at gøre dette? Generelt forsøger jeg at undgå polering, da uret jo om 30 år vil være tyndslidt hvis det hele tiden bliver overpoleret. Et ur som Sub 14060 kan jo sagtens tåle at se lidt småridset ud. Men jeg kunne dog alligevel godt tænke mig at høre hvad jeres holdninger er til denne metode hvis man har lidt småridser man lidt for ofte får øje på.

Mvh. Martin

>>>> Hej Martin,

Jeg har gjort NØJAGTIG det samme som dig, og har en grydesvamp, som jeg har skrevet "ROLEX" på, som jeg KUN bruger til det. Hvis man er forsigtig og "stryger" lænken/låsen "med årerne", så får man faktisk et resultat, som ser helt professionelt ud.

Sjovt, at vi har tænkt det samme Icon_smil
Mvh., Bo.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)