Regler på Forum
#1
"Derfor har vi egentligt bare to regler. Den primære pointe med dette site er ure. Og man skal tale pænt til hinanden samt holde en god tone.

Jeg er fuldkommen ligeglad med om der er 1-2-3 indlæg som indeholder "privat snak" eller off-topic indhold, men når trådens primære emne overskygges af snak der

A. Er irrelevant for forumet
B. Er på vej til at blive mudderkastning
C. Indeholder en stor mængde gæsteindlæg med kraftigt argumenterende indhold

Stopper festen.

Det er såmænd det eneste.

Generelt er det dårlig stil at "diskutere" om indlæg skal være åbne/låste, så derfor er I velkommen til istedet at sende mig en mail hvis der er spørgsmål."

Citat Morgan

Det er en god og indlysende metaregel at man skal tale pænt til hinanden. Hvad jeg ikke forstår er ”Indeholder en stor mængde gæsteindlæg med kraftigt argumenterende indhold”. Da forummet tillader indlæg fra gæster er de vel underlagt samme regler som os andre, hverken bedre eller værre.
Jeg kan måske godt forstå at man ikke skal diskutere åbent om specifikke indlæg skal være åbne eller ikke, men en åben generel snak om hvilke grænser vi skal have på forummet er efter min mening med til at holde det spændende og levende.

Venlig hilsen
Morbi
#2
Generelt synes jeg, at ideen med at gæster kan skrive indlæg på forum er meget god, da det giver mulighed for at folk kan stille et hurtigt relevant spørgsmål og (forhåentligt) få et sagligt svar tilbage, uden først at skulle oprette sig som bruger.

Desværre ses det ofte, at forums med gæsteadgang bliver misbrugt af eksisterende brugere til at komme med latterlige bemærkninger, som man ikke har mod til at skrive i eget navn. Jeg tror, at hvis man ser på hvilke ip-adresser der ligger bag mange af de tåbelige gæstebemærkninger, vil man finde, at nogle af dem er de samme som kan findes hos registrerede brugere.

Men jeg synes det vil være en skam, hvis der blev lukket for skriveadgangen for gæster, og er overbevist om, at Morgan nok skal gøre et godt stykke arbejde som moderator, og rense ud i de værste indlæg.
Mvh
Kenneth B. Kjeldsen
#3
Tråden on Breitling ure blev lukke af Morgan med:

Så er vi ude over grænsen for hvad det her forum handler om.

Jeg skrev det sidste indlæg lige inden og forstår stadig ikke at et indlæg om Brand og Image og disses indflydelse på urpriser er udenfor temaet for dette forum. Og Morgan er tilsyneladende ikke istand til - eller villig til at forklare det.

Jeg synes der er "in scope" og interessant og jeg mener også der har været andre gode tråde om dette emne tidligere.

Må det kun handle om teknik eller hvad?

vh Baun
#4
Mon ikke det var hele tråden. Se dog hvordan den pendler rundt i blæserknapning og andet. Er man sat til email notification på en tråd om et spændende ur, så får man email som henviser til indlæg om blæserknapning. Det er da for tåbeligt.

Jeg synes godt mode og ure kan kombineres, men den tråd gik generelt helt over grænsen, og så er det helt OK at moderator siger stop. Punktet stoppet kom på var lidt pudsigt, men tråden var langt langt hen ad vejen uden for ure.

Jeg siger ikke alt alt skal være teknik, men det er altså ikke et forum for mode og form generelt. Jeg tror Morgan kan holde en god stil, men lad os se.

vh John
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
#5
Jeg syntes det omtalte emne var for langt ude. Naturligvis må vi gerne konversere om andet end rå teknik. Det er en vurderings sag.

Jeg syntes desuden ikke at det er meningen at vi diskuterer mine beslutninger her på forumet - (selv om jeg sandsynligvis kommer med en forkert beslutning på et tidspunkt - he he) - derfor hvis man har nogen spørgsmål eller ros / kritik er man velkommen til at sende mig en PM eller en mail.

mvh Morgan Icon_e_smile
#6
Hej Morgan Hvorfor ikke bare lukke alle indlæg der ikke har med ure at gøre.
#7
peter Skrev:Hej Morgan Hvorfor ikke bare lukke alle indlæg der ikke har med ure at gøre.

God ide!

Icon_cool




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)