Originalt eller moderne Speedmaster?
#1
Hej.

Jeg vil starte med at beklage, at jeg spørger om noget som er berørt i flere andre tråde. Men jeg har ikke fundet tilstrækkeligt specifikke meninger.

Her mine overvejelser.

Jeg spekulerer som en gal, om jeg skal købe et 'originalt' måneur 3570, et 'praktisk' med safirglas 3573 eller et moderne 326.30 som det her: [url]"http://www.urvaerket.dk/omega-speedmaster-racing-sort-stal-o40-mm-p-19579.html">http://www.urvaerket.dk/omega-speedmast ... 19579.html[/url]

Det er klart at historien er en stor værdi for 3570, lidt mindre for 3573, og endnu lidt mindre for 326.30. Til gengæld er urværket i Racing et moderne mere avanceret kolonnehjulsværk med co-axial osv. Jeg har fundet et nyere Racing til salg for 19k.

Er Racing for historieløst i forhold til Professional, og vil det koste meget på et eventuelt senere brugtsalg.?

Uret skal bruges til daglig, bakket op af en beater til havearbejde og gør det selv.

What to do?

På forhånd tak!

Mvh

Lars T.
Svar
#2
Hej Lars - godt nok "en vanskelig nød at knække", og forstår ganske holdningen: "Hvad vil jeg lægge vægt på?"
... det er overordentligt personligt, og der gives ingen universel facitliste. Det bliver hvad man selv fornemmer i sit ur-hjerte.

jeg har forsøgt at veje de forskellige forhold op, som jeg selv ser dem.
Det fremgår af nedenstående figur:
İmage
Det er et regneark, som jeg har udfyldt efter mit eget "temperament og holdninger".

Yderst til venstre er modellerne.
Derefter kolonner for karakteren 1-10 vedrørende:
# Autenticitet, dvs. det historisk korrekte
# Horologi, hvilken karakter man vil give værket
# Design, hvor godt man kan lide urets udtryk og udstråling på håndleddet.

Nederst i skemaet er der felter for vægt (1-3), dvs. hvilken betydning man lægger på de forskellige egenskaber.

Min egen udfyldning bærer præg af, at autenticiteten er af stor betydning for mig.
Horologien spiller ligeledes en stor rolle. Når 3570 ikke får 10, så er det fordi den karakter er reserveret til kaliber 321.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er en "hund" efter safirglasbagkasse, hvorfor 3573 scorer højt.

Regnearket ligger på min Dropbox(Public), og kan hentes her
Prøv at "lege lidt" med de forskellige parametre, og bedøm (bare med fornemmelse) om resultatet også finder genklang i "ur hjertet"
- God fornøjelse.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#3
Tak for din mening Geodoc. Det var præcis det her jeg var ude efter. Og ja. Selvfølgelig er det jo subjektivt, hvad man finder vigtigt. Men jeres store erfaringer fra 'markedet' er vigtige for mig.

Synes også denne artikel, skønt noget forældet, fortæller det ret godt!: [url]"http://chronomaddox.com/speedy_reduced.html">http://chronomaddox.com/speedy_reduced.html[/url]


Hilsen

Lars
Svar
#4
Hvornår gik de fra 861 værk til 1861.? Har kig på et 3570 fra 2005, som kunne være interessant hvis prisen bliver rigtig!

Og har set nogen skrive at hesalitglasset kan skiftes for 300,- Passer det?

Mvh

Lars
Svar
#5
Hej,
Jeg er ret sikker på, at 2005 er med 1861. Mener det var midt i 90'erne de skiftede.
3570 var mit valg. Er meget glad for plexiglasset. Også det lille Omega logo i midten betyder noget for mig.
De eneste "konkurrenter" til 3570 for mig ville være en af de helt nye med 9300 kaliber. Prisen er selvfølgelig også en anden!
Mvh Jens
Svar
#6
Med et 2005, så husk at tænke et evt service med i prisen.
Ja, nyt plexi er vist ikke så kostbart, men husk arbejdsløn og trykprøve, så mon ikke det bliver lidt mere. Meget kan pudses væk selv og så voldsomt ridset bliver det nu heller ikke. Og jeg synes ikke at det skæmmer som på safir - som også får skrammer!!
Mvh Jens
Svar
#7
jackdaniels Skrev:Hvornår gik de fra 861 værk til 1861.? Har kig på et 3570 fra 2005, som kunne være interessant hvis prisen bliver rigtig!

Og har set nogen skrive at hesalitglasset kan skiftes for 300,- Passer det?

Mvh

Lars
Den oprindelige kaliber 321 afløstes i 1968 af kaliber 861.
Begge kalibre er konstruerede af Albert Piguet og er forskellige ved at 861 er knaststyret, mens 321 har kolonnehjul. 861 svinger 21.600 mens 321 svinger 18.000.

1861 afløste 861 i 1996.
Forskellen mellem 861 og 1861 er overfladebehandlingen. Hvor 861 er gyldent, dvs. forkobret - er 1861 Rhodium platineret.
Rhodium er hårdere end guld, og overordentlig bestandig overfor iltning og korrosion, og udgør således en hård metalskinnede og effektiv beskyttende overfladebehandling.
2013 Prisen er ca. 1.000$/ounce, dvs. ca. 35$/g

Størrelsesordenen på 300 kr. for glasskifte er korrekt.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#8
Bare så man kan se hvad man får for de Kr. 3530,- som et service koster! Icon_smil

http://www.omegawatches.com/customer-ser...ce-service
Svar
#9
Hej

Jeg valgt for ca 6 år siden at købe "moderne Speedmaster" limiteret model med safiglas lige som det du linker til
Det har nu siddet på min hånd som hverdags ur i de 6år jeg har haft det.

Jeg har lavet alt fra diverse håndværkere opgave til kontor arbejde med det på

Jeg har ikke forstand på om det skal være denne eller det andet værk men det kommer nok med tiden.

Jeg ved ikke om du kan bruge mit svar til noget men jeg vil i bund og grund bare sige at det er et super godt hverdags ur Icon_smil
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 2 gæst(er)