Black Seal Skrev:peterkaa Skrev:Det er en mekanisk dybdemåler, en meget simpel og lækker løsning.
Men den har stadig intet på et IWC deep one! Rent teknisk er IWC løsningen meget mere vovet, avanceret og anvendelig.
Forklar gerne forskellen......
Så gerne..
Oris:
Der er en udfræsning i krystallet ved kl12, hvor igennem man tillader vandet at trænge ind i lommen på krystallet.
Efterhånden som trykket stiger kan vandet komprimere den luft der ligger inde i lommen.
Lommens volume er afstemt så trykket klemmer boblen sammen, så det svarer til dybde-skalaen på skiven.
Så der er faktisk ingen bevægelige dele, kun en lomme med et hul ud af til i krystallet.
Simpelt og skudsikkert.
IWC:
Her lukker man vandet ind i kassen(!) og videre ind i en Bourdon fjeder. Denne driver så et gear der er forbundet til viseren, princip se første billede.
Der er så yderligere en viser der følger med låser ved dybest målte dybde, indtil den bliver nulstillet - betjenes via nederste krone.
Deep one konstruktionen kan se i detaljer på billede 2 & 3.
Vovet fordi:
Vand inde i urkassen.
Avanceret fordi:
Der er tandhjul, kalibreringsmulighed og visning af dybeste dybde.
Anvendeligt fordi:
Boblen forestiller jeg mig er sværere at aflæse under vand end en (flot) viser.
Når man skal lave fritidsdyk uden dekompression er det dybeste dybde man skal regne efter, derfor er denne meget rar at have.
Jeg vil på ingen måde rakke ned på Oris' løsning, for man kan sige hvad man vil, det er simpelt, elegant og umiddelbart flot udført.
1

2

3