Helt nyt paknings sæt til mit Hamilton X-copter
#1
Det er så fedt at handle ur ved en god forhandler og mit Hamilton X-Copter, som viste lidt tendens til dug, på indersiden af glasset, når det kom til lave temperaturer, blev hurtigt sendt op til min ynglings-urmager Poul Halse (still going strong) og der blev bestilt et komplet sæt pakninger.

Uret er nu kommet tilbage, hvor Claus fra CT-Watches var forbi med uret....fedt! og tak for altid god behandling  Icon_Up

İmage

İmage
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • MichaelA
Svar
#2
Lige lidt om mit sjove ur:
X-Copter er et militær/pilotur fra den berømte Hamilton Khaki kollektion, men i mine øjne er der ikke meget pilot ur over det, hvis man tænker traditionelle pilot ure.
Uret hører ind under sjove og mærkelige ure og er også et forholdsvis stort ur, med sine 44mm i diameter, 15mm i højden og uret bæres som en klump på håndledet. Det er kun grundet den fjedervirkning i lænken at det faktisk er okay at bære og jeg finder det behageligt. Med en læderrem er jeg bange for at det vil side og ”woble” på håndledet, men har ikke prøvet det.

Uret er vandtæt til 100 meter, men jeg tænker ikke uret med alle sine knapper er tænkt som nogen vandhund og nu hvor uret har fået skiftet alle pakninger og er blevet trykprøvet, så vil det selvfølgelig kunne tåle lidt vand, men det er altså noget jeg vil være lidt påpasselig med.
Uret er drevet af et Valjoux 7750 automatisk urværk (et af mine ynglings værker). Har efterhånden haft en del ure med det værk og nogle har været med en vis wobling af rotoren i bevægelse og den fornemmelse er der ikke med denne klokke.

Design på uret er nok en lille snak værd, for her er der dømt ”rodebutik og sjov i gaden” og denne skøre tilgang til en historie om helikoptere er hvad der fangede mig i min altid trang til det lidt anderledes, men jeg er også klar over at der ikke er meget fornuft i det.
Lad os kigge lidt på uret, hvor jeg starter med den rustfrit stål lünette, hvor der er indgraveret markeringer for gradpositioner, men det er altså meget småt og til tider svær at læse, med mine gamle øjne. På indersiden er der en fast konverteringsring fra grader celsius til grader fahrenheit. Ved 9-tiden-vinduet er der en orange minimumsstartvægt eller MTOW-indikator, som kunne indstilles til at minde en om et flys MTOW, men her bliver det igen meget småt og så ender det med at ses som et grafisk element og den orange farve kunne fange ens nysgerrighed. I samme kl. 9 position er der også en sekundviser roterende plade med en rotor på, så man er helt sikker på at der er tale om en helikopter mere end et fly.

Nederst sidder helikopter landingspladsen i form af et stort H, og denne helikopterplade "skive" ved klokken 6-positionen med et stort "H" for Hamilton eller helikopterplads - eller endda H for "time" - fordi, mens H er stationær, er der en rød streg, der kredser om den via en tynd konturrille præget af delvis nittepunkter, der angiver forløbne timer, når kronograf-funktionen bruges.

Kl. 3 finder man dag og dato og her er finder jeg det helt fint læsbart og pænt pakket ind i skiven. Den multi-teksturerede sorte skive er dækket af et hævet, men fladt safirkrystal med en anti-reflekterende belægning.

Og hvad der ikke bliver bemærket af mange, er detaljerne på skivens overflade, som er delt i to. Den højre side af urskiven har, hvad der ser ud til at være dekoreret med en slibning/mønster på overfladen, der er fastgjort til en venstre, glattere side af metalliske nitter, ikke ulig hvordan overfladepanelerne på et fly eller en helikopter holdes sammen. Tryk-knapperne er med mærkater med orange accenter, der fuldender det aeronautiske tema. Selve trykknappen til start af kronograf er udformet som om man kan skrue på den, hvilket ikke er muligt og det er måske lidt underligt og kunne blot være en glat trykknap.

Der er lidt lumen på uret, men begrænsede elementer med lumen, så natte aflæsning er faktisk lidt en joke i forhold til et ”rigtig” flyver ur, men det er jo set ved flere mærker og jeg har det fint med det. Der er begrænset salg af dette ur og tror da heller ikke de producerer det mere, for mange vil synes det er for underligt, men jeg synes det er et sjovt ur og ved godt det ikke er for alle. De fleste af funktionerne er blot øjenkonfekt, og nogle funktioner som MTOW-vinduet med mikroskopiske tal er direkte ubrugelige. Dette er ikke et praktisk ur, på nogen måde og hvorfor jeg så har købt det…det gør mig glad i låget og så er den ikke længere.  Icon_smil
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • PHO
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)