Breitling Chronomat Blackbird
#1
Chronomat serien er blevet produceret i lige knapt 35 år af Breitling. Med tiden har serien udviklet sig til at blive producentens bestseller. Ved siden af denne succes har firmaet med Navitimer serien en ikonisk model. Hvor Navitimeren er rendyrket pilotur, forener Chronomat serien elementer fra både piloturene og dykkerurene, så man med modellen har skabt en form for hybrid. 

İmage

Fra 2007 til 2011 producerede Breitling under Chronomat serien en model, der blev kaldt Blackbird. Serien kendes stadig den dag i dag, og navnet er udvidet til også at omfatte en sort tre viser model. I mine øjne er den "rigtige" Blackbird stadig modellen, der blev produceret i de kun fire førnævnte år. Modellen fik da også stor succes, og mon ikke det er denne, man med "udvidelsen" forsøger at leve lidt højt på?

İmage

Hvorom alting er, så er den oprindelige Blackbird også lavet i et par udgaver, hvor bl.a. lænke, polering og andre små ting har varieret lidt i udførelse. Jeg er klart til den helt oprindelige udgave, som jeg i flere år har været på jagt efter. Endelig er den landet - og det endda op til jul!

Modellens reference er A44359. Det er en modulkronograf med ETA 2892 base og stor dato komplikation. Med denne opbygning opnår Breitling et kronografisk tricompax layout og et æstetisk distingt udtryk med den store dato i toppen af skiven. Horologisk ikke den fineste løsning, men modulkronografen har den fordel, at den er med vertikal kobling, så stopuret i anvendelse standser meget præcist ved tryk på chrono knappen. Urets optræk er en fornøjelse at betjene, da det er let og med helt rette og lette modstand.

İmage

Urets visere og markeringer er kraftige og lette at aflæse. De har en stor mængde luminova appliceret, så de under alle tænkelige forhold kan aflæses - selv de tre subdial visere er lumiscerende!  

Hele urets lænke og overflade er holdt i børstet stål. Kun sider, bagkasse, glasholde ring og chrono pushers er blanke. Uret er dermed et meget afdæmpet Breitling eksemplar. Lynetten er tro mod piloturenes slide-rule lynetter, og kan således drejes begge veje.

İmage

Lænken er et helt kapitel for sig, og en væsentlig årsag til min forelskelse i uret. Lænkes led har facet kanter ind mod hinanden, hvilket giver et super flot spil og samtidig fungerer som modellens helt særlige kendetegn.

İmage

Modellen er COSC certificeret, som alle Breitlings modeller er det, og den er udstyret med safirglas og nedskruelige chrono pushers. Uret holder vandtæt indtil 300 meter, og i det store hele er det tydeligt, at modellen er designet til at være et brgus-ur i sportskategorien. Samtidig har det den elegance, et bredt anvendeligt ur skal have.

İmage

På armen bæres de 43,7mm super komfortabelt, og dette tilsammen med urets æstetik, giver mig et stort smil på læben, når jeg bærer eller betragter uret. Tosseglæden har ramt som et lyn fra en grå himmel her i december ;0)

İmage
De venligste hilsner, John
[-]
  • HG, Møller
Svar
#2
Super fedt ur, skarp og grundig gennemgang! Kun billederne skuffer i sit antal (IKKE kvaliteten)

Flere billeder af dette fede ur, tak!

P.s. Tillykke, STORT tillykke


-via iPhone
--
"Bare ét ur til, så er samlingen komplet!"

[-]
  • Joepete
Svar
#3
Som altid vel tilberedt indlæg med lækre billeder og info. Icon_Up

Man får bestemt ikke mindre lyst til uret efter dette indlæg Icon_not
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
[-]
  • Joepete
Svar
#4
Tillykke med uret, normalt er jeg ikke til breitling (måske på nær en vintage navitimer), men det har en pæn harmonisk skive og lænken er rigtig fed.
Svar
#5
Breitling er ikke så meget mig (med enkelte undtagelser) men din glæde ved uret smitter af og jeg nyder dine indlæg med stor begejstring. Tillykke med at det endelig lykkedes at fange banditten :-)
[-]
  • Joepete
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)