Polering eller ej
#1
Man læser og hører tit delte meninger om hvorvidt man skal få poleret sine ure. Nogle mener det er helt fint og foretrækker altid at have et ur der står uden nogen form for brugsspor og vil hellere polere en gang "for meget" end en gang for lidt, hvor andre synes en nænsom polering ved salg er helt fint. Så er der dem som under ingen omstændigheder kunne finde på at polere overhovedet idet de foretrækker brugsspor fremfor den fjernelse af materiale og skarpe kanter m.v. som uungåeligt følger med. Så er der selvfølgelig alt der imellem, men hvor er du?

Personlig har jeg et blandet forhold til netop det emne og min holdning til det er forskellig alt efter hvilket ur vi taler om, men overordnet foretrækker jeg brugsspor fremfor polering. Når det så er sagt, betyder det ikke vildt meget for mig at et ur har fået en tur hvis det ikke er noget specielt samlerur, men et mere alm. som der findes masser af på markedet, hvis vel at mærke det er foretaget af en der ved hvad han laver Icon_blink

P.s. Jeg kan faktisk rigtig godt lide ure med brugsspor der viser at de bare bruges som et ur uden videre omtanke  Icon_e_biggrin1
Svar
#2
Jeg foretrækker mine ure brugte, og upoleret. Uanset om det er et samler ur eller ej (har dog aldrig ejet sådan et). Jeg var meget ked af alle skrammerne på min Panerai, og mange af dem som jeg selv tilførte da jeg praktisktalt altid har mit ur på. Men for at undgå en polering, købte jeg Cape Cod Polish cloth (til at polere lünetten), men jeg kunne simpelthen ikke få mig selv til at gøre det.

Med mit nyankomne Explorer (16570), overvejede jeg også en let polering, da uret alligevel aldrig har været poleret. Efter at have tænkt over det et par dage, kan jeg konkludere at jeg foretrækker mine skrammer, hakker etc. fremfor et nypoleret ur. Jeg synes det giver mit ur et personligt indtryk, af at jeg er en der bruger mine ure. Så kan den næste ejer polere som han vil.
Svar
#3
Jeg vil gerne bidrage med min mening om polering og måske gå til lidt mere drastiske midler, som klart vil hægte rigtig mange af.

Min holdning er at man skal ikke overpolerer sine ure og hvis man polerer, skal man bruge de rigtige værktøjer.

Lad os først gå til det ekstreme og kigge på noget der kan skræmme de fleste...

Mit U-BOAT ur, som er med en sort belægning, var et ur der havde fået fæle tæsk på kassen og ikke noget man så sådan lige ved første øjekast, men meget tydeligt i rette lys, så man store mærker der var slået ned i kassen.

Nu kunne jeg lade det være og ikke foretage mig yderligere, men uret skal aldrig videre og med den i baghovedet, ville jeg gå til næste step.

Det kunne ikke poleres væk, så dybe spor kunne kun slibes væk, hvilket ville medføre lidt design-ændring, så uret blev pakket ind og en smergelpind blev første værktøj. Ret hurtigt blev den sorte belægning fjernet og meningen var at navnet skulle stå med sort på blank flade.

İmage

Efterfølgende blev der poleret med finere og finere korn inden der til slut blev poleret en flade op til højglans. Som sagt tidligere kan dette kun foretages hvis man har styr på sit grej og ellers er lidt småtosset Icon_blink

İmage

İmage


Det var den ekstreme afdeling og lad os så komme tilbage til lidt mere "normale" forhold Icon_lol

Mine ure må meget gerne være i super flot stand og med de originale poleringer....ja, sådan vil jeg helst at det forholder sig, men hvis et ur har fået nogle slag eller er blevet ridset ved uheld eller blot en eller anden der ikke har skiftet rem ordentlig og der er kommet ridser på den blanke overflade, så bliver der poleret forsigtigt med små mikromotorer med poler skiver af forskellige art.

Sådan har jeg f.eks. fjernet nogle små mærker på det ene horn af mit Tag Heuer, så det er i perfekt stand uden en ridse, men det er nu også let nok med helt blanke overflader.

İmage

Kommer det til de specielle poleringer der findes på bl.a. Rolex, ville jeg aldrig polerer, men blot lade de brugs-spor opstå og leve med det, men er der tale om blanke højglans flader, vil jeg til en hver tid polerer det op til standard og passe ultra godt på mine ure.

Jeg kan ikke leve med at et ur ligner noget der er brugt til at slå søm i med, altså store dybe mærker, men fine hairlines er okay og kald mig bare hysterisk, men ville jeg bruge mit ur til haven eller arbejde, så er der kun et enkelt ur der udsættes for lidt af hvert og det er et med højglanspoleret kasse, hvor jeg altid kan få det poleret op igen.

Mit nye Revue Thommen er sådan et ur, som kommer ud i værkstedet.

İmage

Du kan købe forskellig poler-grej til forskellige overflader og i vores guldsmede værksted kan jeg jo se hvordan de arbejder med disse værktøjer og lære dem kunsten efter og malertape er genialt til at afdække overflader med, så der kan opnås matte og polerede flader....dette er måske årsagen til at jeg går så meget op i det.

Jeg vil lige slutte af med et link til et spænde jeg har lavet, hvor man ser processen omkring det at file og save til endelig polering, det kan måske give lidt forståelse.

https://picasaweb.google.com/11302308530...avetSpNde#
Med venlig hilsen Michael

Elsker når ure kommer med en historie
Svar
#4
For mig er en let polering helt fint. Men det handler også om hvor dybe hakker og ridser er. Men jeg har set en del ure med mange ridser hvor de efter en god polering med rette værktøje komme ud som et nyt ur og med skarpe kanter ligesom et nyt ur fra fabrikken
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: