Hjælp til lommeur (1) OMEGA

[KlausM]

Hej.

Er der nogen der kan hjælpe med en ca. årgang på denne, om uret har samlerværdi og hvad det evt. skulle være værd. Uret går ikke.





Tak.

Mvh
Klaus

[Larsb]

Hej Klaus,

På <!-- w --><a class="postlink" href="http://www.rolexsamler.dk">www.rolexsamler.dk</a><!-- w --> kan du slå serienummeret op. Jeg ved ikke, om det der står på kassen er det samme som et eventuelt mærke på værket, men hvis man slaå det, der står på kassen op, er uret fra 1929. Prisen på lommeure er ikke så høj i tiden.

Med venlig hilsen

[Lars]

Står der evt årstal i nogle af medaljestemplerne? Kan evt være Paris medaljer fra verdensudstillingen i 1900? ? ?
Tjek om nr i kassen er det samme som på værket, er det det, så passer årstallet sikkert, har ikke tjekket det.
Tag evt et billede af værket og send det ind til os.
Lars

[Laszlo]

Verdien på en Omega lommeur er ca. kr. 500, rensning og reparation vil koste mere end vædien på uret. Det kan sælges som reparationsobjekt til amatøre urmagere, jeg køber tit den slags for at øve mig.

Her er et gamle Omega fra 1904, jeg er igang at reparere.

[hannover_dk]

Ja det er desværre sagen. Det skal være meget specielle værker for at de har særlig salgsværdi, men derimod kan de jo sagtens have værdi for ejeren, uden det er salgsværdien der er det eneste.

Strålende billede Lazio tak

[Laszlo]

Jeg har set mange mishandlede lommeure med ødelagte skiver, voldtaget urværk og buler i kassen. Jeg prøver altid at rede disse, men reelt har det ikke noget værdi udover sølv- eller guldprisen. De ure folk har passet på har normalt en vis værdi og et bedre værk, og derfor de har fået en pænere behandling, og det er selvfølgelig de ure samleren interesserer sig i. Alt andet, (ligesom min Omega med fejl i skiven) er stort set værdiløst og kan højst begtragtes som legetøj.

Den er altså op at svinge igen, efter en del slibning og polering.

[Lars]

Hej Laszlo, Når du sliber/polerer dine skruer, hvorfor gør du dem så ikke plane / lige med skarp kant som de oprindelige er.
Dette gøres enten med en skruepolerer eller i plansliber, i skruepolereren vil skruen altid blive poleret i vinkel på 90 grader i forhold til længden af skruen, dette vil ikke altid være tilfældet i plansliberen da der kan skruen spændes skævt op. I skruepolereren kan du og så polere skrue enden og ikke kun hovedet, det kan du se på skruerne der holder dækstenen på balancebroen, de er som regel poleret på den flade du kan se stikke op af hullet, altid plan med fladen hvori gevindet sidder. Ups desværre ikke lige på denne cal. men tilgengæld kan du se hvor lige de er.
Dette vil jo være noget af det samleren bør kigge efter, i fald det skal sælges.
Skruepolereren tager oceaner af tid men resultatet bliver derefter. Super flot, desværre kan vi ikke få krokus til at polere med mere, og jeg synes ikke at de nye midler er lige så gode, det være Brasso, slipol, unipol og hvad de nu ellers alle hedder. Skal dog til at prøve noget polermasse der er til stål, så det forventer jeg mig en del af, men det er til polermaskine så jeg ved ikke om det virker til håndpolering.
Ellers ser det godt ud det du har lavet, gode billeder.
Lars