ETA værk
#1
Jeg overvejer at købe et ur med et ETA 2824-2 værk i.

Er det et værk der er noget værd? Eller er der nogen der kan sige noget om det?

Hilsen Peter
Svar
#2
det går du ikke fejl af - billigt, driftsikkert, ret robust & kan trimmes ind til at gå RET nøjagtigt <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
nogle "aficionados" trækker lidt på smilebåndet af arbejdsheste som
ETA 2824-2 Seiko 7S26 og lign. Det synspunkt forstår jeg ikke helt,
jeg synes tværtimod at det er mirakuløst at et mekaniske urværker
med de kvaliteter kan fremstilles til den pris -
En god & "i dybden" gennemgang af 2824'eren ligger et ell. andet sted
på timezone som : "Another little engine that could"
Og Seiko's 7S26 er kigget på i samme grad hos purists.com
sku' ikke være svært at finde Icon_e_biggrin
Svar
#3
Kan kun tilslutte mig Bjørn. Solidt og driftsikkert værk, som tilbyder rigtig meget for pengene. Det ligger i et hav af ure i "low-end" prisklassen fra 1.000-10.000 kr. Nogen horologisk skønhed er det ikke, men det er mekanisk og kan vise hvad klokken er. Så har pris og udseende på uret større betydning end værkets historie og finish kan du trygt købe det. For du får et velfungerende ur, som nok skal holde i mange år.

Mads Gjødesen
Svar
#4
Hej Peter,

jeg har selv et maraton sar med 2824-2 som vinder ca. 3 sek. om dagen så jeg er ret begejstret for det værk. Icon_e_biggrin

Hilsen Thomas
Svar
#5
Mads Gjødesen Skrev:Kan kun tilslutte mig Bjørn. Solidt og driftsikkert værk, som tilbyder rigtig meget for pengene. Det ligger i et hav af ure i "low-end" prisklassen fra 1.000-10.000 kr. Nogen horologisk skønhed er det ikke, men det er mekanisk og kan vise hvad klokken er. Så har pris og udseende på uret større betydning end værkets historie og finish kan du trygt købe det. For du får et velfungerende ur, som nok skal holde i mange år.

Mads Gjødesen

At kalde 1000 - 10.000 "low end" for et værk/ur, det er sku da fis! Der er da masser af dejlige ure i denne prisklasse, som for almindelige mennesker er "dyre ure" eller "luksusure" og for en del urinteresserede måske regnes som mellemprisklassen. Jeg ved godt er der er mange meget dyrere ure, men alligevel!
Svar
#6
Uret jeg har kig på, er et dykkerur fra UTS Müenchen. Uret koster ca. 20k, hvilket åbenbart er dyrt for et ur med et sådan værk....!?

Jeg venter på svar angående hvilke modifikationer de laver på værket (hvis de laver nogen).

Ha' en god dag

Mvh Peter
Svar
#7
Hej igen Peter
I mine øjne er 20.000 kr. for det ur for meget. Men jeg kender ikke til den præcise modificering af værket. Find hellere et brugt Rolex Sub i samme prisklasse, hvis det skal være et dykkerur. Her får du mest for pengene og det holder også prisen meget bedre.

Til Baun
"Low end" er ikke nødvendig vis lig "bad quality". Jeg ved ikke hvor du har det fra.....???? Faktum er at værket (ETA 2824) lægge i ure i denne prisklasse, som i min terminologi er "low end", når vi taler nye mekaniske ure. Du kan jo prøve at tage "wristewatch annual" og pløje den igennem. Så vil du opdage at der findes relativt få schweitziske ure i denne prisklasse. Flertallet ligger i 10-50.000 kr.-klassen, som jeg vil betegne mellemklassen. High-end klassen er fra 50.000 kr. og op efter. Ved ikke om det er anderledes i DK end i resten af verden, men det kunne det jo tyde på.

Det er vel et vurderingsspørgsmål om man syntes et ur til 10.000 kr. er dyrt/billigt/interessant/uinteressant. I mine øjne begynder det først at blive spændende omkring 30.000 kr. (nypris). Men derfor skriver jeg ikke "det er noget fis" (for at bruge din formulering) at købe et ur til 10.000 kr. hvis det er det man vil. Det ville jo ikke give nogen mening at skrive "Glem det ETA 2824 og køb i stedet et Patek med cal. 330 SC. Det er et meget bedre automatikværk". Faktum er bare at ETA 2824 ligger i "billige" mekaniske ure, er godt og solidt, men set over hele paletten af schweiziske værker, høre det til i det nederste kvalitets/pris-segment. Men så længe det ikke koster kassen, er det vel også ganske fair.

Det er ikke min mening at nedgøre ure i prisklassen mellem 1.000-10.000 kr. I denne prisklasse får man som regel ufattelig meget ur for pengene. Man skal bare ikke forvente at man har købt et ur med et enestående værk i sublim kvalitet, hvor der er kælet for håndværket ned i mindste detalje, når man køber et ETA 2824.

Mads Gjødesen
Svar
#8
Til Baun vedr. "low-end"
At kalde noget for low-end er ikke det samme som at kalde noget dårligt, men når man snakker om ting der kan koste op til flere mio. stykket, så må ure til 10.000 i nypris da være i den "lave ende" - rent prismæssigt.

Et Cannon 350 (kamera) til 7.500 vil jeg da også kalde low-end sammenlignet med deres top EOS 1 til 40.000 - igen ikke fordi et 350 tager dårlige billeder eller at man ikke kan være glad for det, men ser man på hvad der er på markedet inden for digitale spejlrefleks er det prismessigt i den lave ende.

Men i sidste ende er det vel relativt ...
Svar
#9
I har ret 1000 - 10.000 er low end - når udgangspunktet ikke er ure i al almindelighed - men luksusure eller "kvalitetsure med mekanisk værk". Og det var jo det der var tale om.

Det er som med biler: BMW og Mercedes er "High end" når vi taler om familie biler og "Low end", når man sammenligner med RR / Bently og super luksus biler!

Konteksten er vigtig. Undskyld.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)