22-06-2019, 09:01 AM
Omega aften
Jeg er så glad for at have fået tilføjet et Speedmaster til min samling. Ikke kun er uret flot og lækkert, det har en cool historie tilknyttet - men det var også adgangskortet til et spændende arrangement, som Omega hold i torsdags.

Vi blev inviteret til at se 2019 nyhederne fra Omega. Ikke dumt i et jubilæumsår, hvor Speedmaster-modellerne fejrer 50 året for månelandingen (hvis man tror på at mennesket har været på månen…).
Arrangementet foregik på The Krane, et ret specielt sted i Nordhavn ved København. Det er en gammel industrikran, der er lavet om til hotel, mødelokale og spa.
Hotellet består af et (1) værelse allerøverst oppe med en uforlignelig udsigt ud over København og Nordhavnen. Det koster 2.500 Euro for to nætter, men så bliver man også hentet i lufthavnen, har bil og cykler til rådighed mm. Læs mere her
https://thekrane.dk
Når man lige kommer og kigger op, så er det ret imponerende.

Der var dækket godt op med champagne og snacks - men som I kan se, så røg deltagerne hurtigt ned i den anden ende - der hvor urene var.

Omega havde taget samtlige nyheder med til os. Vi startede med Constellation-modellerne til kvinder. Dem blev der ikke brugt mange mandlige minutter på…

Det næste var Seamaster-urene, inkl. Seamaster Diver 300m

Inkl. den smukke world timer

Og endelig var der de to Speedmaster 50-års jubilæumsmodeller i guld og guld/stål.

Her er det Speedmaster Apollo 11 50th Anniversary Moonshine Gold Limited Edition. 42 mm i 1014 eksemplarer som den oprindelige udgave, der blev givet til Apollo 11 astronauterne i november 1969.

Læg mærke til bagsiden, hvor der dels er glasbagkasse, så man kan se det smukke værk, men også at der i siderne dels er en silhouet af Nord- og Sydamerika i den ene side og så et stykke rigtig måne i den anden side. Bare en af de mange detaljer på dette ur. Og så er der lige vægten af uret når man tager det på - suk. Det er for lækkert. Og så skal vi ikke glemme serienummeret på den fremviste model - lidt cool (check billedet).

Det andet jubilæums Speedmaster er Speedmaster Apollo 11 50th Anniversary Limited Edition. Det er den mere tilgængelige version i både pris og antal. Der bliver vist her lavet 6969 stk. Uret er lavet i stål med en bezel i sort keramik samt en række gulddetaljer i det samme Moonshine gold, som er anvendt til modellen ovenover.

Det var et ur, som jeg ikke synes gør det så godt på billeder, men ude i virkeligheden er det faktisk ret flot. Skal jeg fremhæve to ting, så er det spillet mellem den grå skive og gulddetaljerne når lyset spiller med - og så den vilde bagkasse med Neil Armstrongs fodaftryk i en slags 3-D. Lænken skulle ifølge en af de Omega repræsentanter der var med være en nøjagtigt kopi af lænken fra 4. generation af Speedmasters målt op med laserteknologi.

En af graveringerne på skiven har fået lidt hårde ord med på vejen i stil med ‘Hvorfor skal jeg betale for at se på Buzz Aldrins røv’. Til det kan jeg sige to ting: For det første følg Buzz Aldrin på Twitter (@TheRealBuzz) . Han er bindegal og supersjov. For det andet, se billedet nedenfor. Det er jo en gravering efter det billede - som viser det 2. menneske på vej mod sit møde med månens overflade, på et billede taget af det 1. menneske på månen. Ligegyldigt hvad, så er det vildt.

Da vi havde fået gramset på og prøvet alle urene - og måske taget et par enkelte billeder til Instagram - var der drinks på tagterrassen. Også her var der den vildeste udsigt - og snacks med tilhørende gin/tonics.

Den vilde udsigt blev bare vildere

Nogle af os kom til at gå ind på hotelværelset for lige at se hvad man kunne få for sine 2.500 Euro. Det var bare den vildeste udsigt. Man kunne næsten forestille sig hvor flot det ville være at sidde med en GT og kigge ud over København mens mørket faldt på.

Så var det tid til middag. Der blev sørget godt for os med både utroligt lækker mad samt gode vine - og koldt vand på den varme dag. Snakken gik med historier fra den store urverden - det er sjovt som særligt Speedmasteren har mange historier man kan dele.

Som altid gik der ikke lang tid før der skulle kigges lidt på nogle af de ure, der var med. Vi havde alle tydeligvis tænkt, at vi skulle være pænt klædt på for at gå med - så der var lidt specialiteter med på armene. Her er et lille udvalg.
Speedmaster Pro - Tokyo Olympics 2020 model

Speedy Tuesday 1

Speedy Tuesday 2 (Ultraman)

Alaska Project og Hodinkee 10

En flot, flot Speedmaster med meteoritskive (Grey Side of the Moon Meteorite) med skive fra en meteroit, der er fundet i Namibia

Og så var der jo nogen, der liiiiige skulle prøve ure - og endda næsten alle urene på én gang

Alt i alt en super god torsdag aften med masser af sjove ur-mennesker, gode historier - og ikke mindst et mere end godt indtryk af de nye ure. På vejen ud fra den dejlige aften fik vi en lille goodie-bag med - lækre chokolader og det seneste nummer af Omega Lifetime.

Det sjove er, at jeg forleden - før jeg fik invitationen - købte en ny bog jeg snublede over på nettet. Det er en spændende bog om menneskehedens forhold til månen gennem tiderne - som forskningsobjekt, inspiration til tænkere og filosoffer og ikke mindst som destination for måneekspeditioner. Den der Speedmaster historie har vist sat sig på min hjerne…

Håber, at I fik lidt at kigge på. Hvad synes I om urene?
Claus

![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)

urene med nr 0 er ikke til salg