Ny og sjov oplevelse.
#1
Jeg flasher normalt ikke mit ur, men her til morgen var skjorten krøbet op over uret mens jeg cyklede, og den var ikke lige gledet ned over mit Pam111 igen. Mens jeg stod og ventede for rødt, fik jeg et smil og et "flot ur"  fra manden ved siden af. Dejlig start på morgenen, og jeg tror, det er første gang, at nogen, jeg ikke kender,  har bemærket mit ur Icon_smil
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
[-]
  • cfnissen, MTF, pbr, runzuk5, tg, ultoman
Svar
#2
Haha   Icon_lol  det enste ur som jeg kan genkende er et Panerai, for den er umulig at overse i størrelse  Icon_lol

Dem har jeg set et par stykker af, siden jeg genstartede min interesse for ure  Icon_smil
Svar
#3
Det er ret genkendeligt, men ellers vil jeg sige, at Royal Oak er den nemmeste. Selv hvis man bare ka nse en lille bid af siden af kassen og lænken, er den til at kende.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#4
Godt du havde en "god oplevelse" med at få spottet dit ur af en fremmed. Det sker jo ikke så tit og vi urtosser er jo stadig en minoritet.

Din oplevelse giver mig anledning til at kopierer nedenstående episke indlæg fra James Dowling som han postede i slut 90'erne på timezone.com og senere på mwr:

********
Never make presumptions about other watch wearers, we frequent forums like this & assume that there are tons of watchnuts out there.

WRONG, we are not even a 'blip' on the radar screen. Most of the civilians out there give as much thought to their watch as they do to the brand of laundry detergent their wife buys.

Only twice in my life have I attempted conversations with other guys about their watches in civilian situations, one in a lift in an NYC hotel; most people get off leaving me & another guy, I notice he is wearing a Red Sub; so I say 'nice watch, had it from new?'; he turns, looks at me and says "I'm not gay", pressed a button for a floor lower than the one he had initially pressed and then got off. I was (at the time) lost for words & ever since then have been trying to think what would have been the correct response. It was such a non-sequiter that something such as "I have a tadpole named Charly" would have left him as confused as I felt.

On the other occasion I was waiting to board a flight in Syracuse or Albany (I don't remember which one, but it was when the NAWCC had a National there, more than a decade ago) I saw the guy in front of me wearing an old Navitimer; I assumed that he had also come from the NAWCC show, so I complimented him on the watch and asked if I might look at it & he replied "Go away, or I will call the cops".

So, guess who NEVER talks to anyone about their watches, unless I know them to be watchnuts?
*******

Det er gået næsten 20 år siden jeg læste ovenstående første gang, og jeg smiler altid når jeg bemærker et ur på et fremmed håndled :)

Ure er blevet mere hipt siden James skrev ovenstående , og flere er bevidste, vidende og stolte vedr deres urvalg, og dog kommenterer jeg aldrig de flotte ure jeg ser rundt omkring.

Jeg ville dog gøre det hvis jeg så noget helt unikt; UG Cairelli, mil-sub, Heuer J. Rindt, bedre vintage osv. Modeller som "man" ikke bare gå med uden at man har en virkelig interesse. Men det er indtil videre aldrig sket desværre.

Vi mødes virtuelt på fora 24-7 men kan ikke genkende hinanden når vores veje krydses i den virkelige verden :(

#lommefilosofi
[-]
  • jazzman
Svar
#5
"I'm not gay" Icon_rul

Jeg har kun en gang kommenteret på et ur: VI sad på en restaurant i London og ved siden af os - min kone og jeg- sad et muntert selskab, to par i starten af tredieverne. En af fyrene havde et Stealth BR 1 - et af de firkantede. Da vi gik, sagde jeg noget i stil med "Cool Watch" og det blev han ret glad for.
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
Svar
#6
Var på et loppemarked på en af sideveje til Frb. Alle i søndags og købte en oppustelig seng og spottede oyster lænke på sælgeren.
Spurgte bare for sjov om hans ur var til salg.
Han flashede "meters first" 5513 fra '67 og han var efter sigende første og eneste ejer og selvfølgelig var uret jo ikke til salg Icon_lol
Svar
#7
Det er ikke hver dag, man finder sådan en.

Jeg har en kollega, som i en periode havde været udstationeret, så jeg kendte ham primært fra mail og telefon. Da han kom tilbage, kom han hen for at sige hej en dag, og efter et stykke tid kom det sådan lidt henkastet, at han havde hørt noget om, at jeg var glad for ure, og om jeg viste, hvad det her var? Så tog han et relatict lille ur af, så jeg kunne kigge. Jeg så med det samme sekundvisreren, der var formet som et lyn. Jo, den var god nok. Det var et arvestykke. Han havde været inde hos en Rolex forhandler for at få det serviceret, og de havde spurgt, om ikke helere han ville have et nyt Rolex istedet for sit lille gamle Milgauss. Det var derm, han fik en mistanke om, at det måske var noget værd Icon_smil
Med venlig hilsen

Lars

https://www.instagram.com/sralhb/
[-]
  • tg
Svar
#8
Vi er jo generelt ret dårlige til at komplementere hinanden i Danmark og det gør jo bare komplimenten endnu bedre Icon_Up
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)