13-05-2014, 10:16 PM
Så er der nyt fra Vesttyskland. Nye forsyninger af chronografer er blevet leveret til piloterne i Luftwaffe, som 9. januar 1956 er blevet gendannet grundet truslen fra øst og Vesttysklands indtræden i NATO.
Tysklands ur industri lå umiddelbart efter krigen underdrejet hvor besættelsesmagterne flytter hele urfabrikker (Glashütte) eller delvis destruerer produktionsværktøj og/eller forsøgte at overtage produktionen. Det sidste var tilfældet for Hanhart, som havde sine to fabrikker i det fransk besatte område; Schwenningen am Neckar og Gütenbach. Franskmændende havde en ide om at kunne fortsætte på Hanharts værker fra krigen, og lave ure på LIP fabrikkerne i Besancon. (Dette blev dog aldrig tilfældet og Hanhart blev senere bedt om at leverer 41-51 værker til Timex fabrikken som samlede Vixa Type 20.) Produktionen blev delvis genoptaget først i Gütenbach (1948) og Schwenningen (1952), og steg i takt med at de allierede havde brug for pålidelige ure. Fra denne periode må specielt nævnes en Kal 41 variant som benævnes “Spargehäuse” hvor der er “sparet” på urkassen, og sansynligvis er leveret til USSR. Faktum er i hvert fald at disse ure alle siden er dukket op med østtyske markeringer på bagkassen.
Bemærk at ovenstående ikke er i 100% overensstemmelse med Hanharts egen udlægning af deres egen historie. De benytter et par kunstgreb, for at lægge røgslør over “Willy” Wilhelm Julius Hanhart flugt til Schweiz 1945-48. Man skal ikke være Einstein for at forestille sig de allieredes interesse i tidligere industrispidser fra Na*itiden, og flere blev da også interneret. Som årene gik opdagede vesten at man havde brug for et stærkt Vesttyskland, og i 1948 blev der slækket på kravene således at industrien kan genoptages, uanset ens måske lidt blakkede fortid. Jeg checkede W. Hanhart på wikileaks, og han var trods alt ikke medlem af partiet.
Tilbage til Januar 1956; Luftwaffe gen-mobiliseres og der er brug for chronoer igen. Man går selvfølgelig til Hanhart, som laver to næsten ens ure baseret på deres efterkrigsværk 42-51 med flyback, håndoptræk 18.000 /h:
model: 417ES
NSN: 6645-12-120-4858
introduktionsår: 1957
Kasse: stål m. gevind bagkasse
drejbar lynette: Stål eller forchromet
Radium visere (senere Tritium)
model: 417E
NSN: 6645-12-121-5208
introduktionsår: 1957
kasse: forchromet messing med snap back
drejbar lynette: Stål eller forchromet
Radium visere (senere Tritium)
Alt ovenstående kan selvfølgelig findes på nettet (dog vil jeg gerne have lidt “credit” for wikileaks info
)
http://www.flying-time.de/wbb2/thread.ph...htuser=212
http://portal.watchlounge.com/article/le...e-hanhart/
https://wikileaks.org/plusd/cables/1974B...864_b.html
/longbear
PS. Nååå ja - fik jeg skrevet at jeg efter 3 års søgen endelig fik fingre i en 417ES. Her i godt selskab med sin bror 417E og fætter Vixa Type 20
Tysklands ur industri lå umiddelbart efter krigen underdrejet hvor besættelsesmagterne flytter hele urfabrikker (Glashütte) eller delvis destruerer produktionsværktøj og/eller forsøgte at overtage produktionen. Det sidste var tilfældet for Hanhart, som havde sine to fabrikker i det fransk besatte område; Schwenningen am Neckar og Gütenbach. Franskmændende havde en ide om at kunne fortsætte på Hanharts værker fra krigen, og lave ure på LIP fabrikkerne i Besancon. (Dette blev dog aldrig tilfældet og Hanhart blev senere bedt om at leverer 41-51 værker til Timex fabrikken som samlede Vixa Type 20.) Produktionen blev delvis genoptaget først i Gütenbach (1948) og Schwenningen (1952), og steg i takt med at de allierede havde brug for pålidelige ure. Fra denne periode må specielt nævnes en Kal 41 variant som benævnes “Spargehäuse” hvor der er “sparet” på urkassen, og sansynligvis er leveret til USSR. Faktum er i hvert fald at disse ure alle siden er dukket op med østtyske markeringer på bagkassen.
Bemærk at ovenstående ikke er i 100% overensstemmelse med Hanharts egen udlægning af deres egen historie. De benytter et par kunstgreb, for at lægge røgslør over “Willy” Wilhelm Julius Hanhart flugt til Schweiz 1945-48. Man skal ikke være Einstein for at forestille sig de allieredes interesse i tidligere industrispidser fra Na*itiden, og flere blev da også interneret. Som årene gik opdagede vesten at man havde brug for et stærkt Vesttyskland, og i 1948 blev der slækket på kravene således at industrien kan genoptages, uanset ens måske lidt blakkede fortid. Jeg checkede W. Hanhart på wikileaks, og han var trods alt ikke medlem af partiet.
Tilbage til Januar 1956; Luftwaffe gen-mobiliseres og der er brug for chronoer igen. Man går selvfølgelig til Hanhart, som laver to næsten ens ure baseret på deres efterkrigsværk 42-51 med flyback, håndoptræk 18.000 /h:
model: 417ES
NSN: 6645-12-120-4858
introduktionsår: 1957
Kasse: stål m. gevind bagkasse
drejbar lynette: Stål eller forchromet
Radium visere (senere Tritium)
model: 417E
NSN: 6645-12-121-5208
introduktionsår: 1957
kasse: forchromet messing med snap back
drejbar lynette: Stål eller forchromet
Radium visere (senere Tritium)
Alt ovenstående kan selvfølgelig findes på nettet (dog vil jeg gerne have lidt “credit” for wikileaks info
)http://www.flying-time.de/wbb2/thread.ph...htuser=212
http://portal.watchlounge.com/article/le...e-hanhart/
https://wikileaks.org/plusd/cables/1974B...864_b.html
/longbear
PS. Nååå ja - fik jeg skrevet at jeg efter 3 års søgen endelig fik fingre i en 417ES. Her i godt selskab med sin bror 417E og fætter Vixa Type 20
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
