Junghans Worldtimer Kronoskop
#1
Jeg begyndte min ur-rejse for ca. 4 år siden, hvis man regner det fra det tidspunkt, hvor der igen blev plads på håndleddet til et ur med mekanisk værk – efter en lang årrække med diverse quartz-baserede ditto. Jeg havde på det tidspunkt forelsket mig i et JLC Master Calendar ref. 151812A, men desværre var 70K lidt i overkanten for mig, så jeg anskaffede mig et Longines Master Collection ref. L2.673.4.78.3. Jeg ville gerne have et ur, som udover klokkeslettet også viste både ugedag, dato og måned – med i købet fik jeg månefaserne.

Det er nu 3½ år gammel, og jeg er stadig glad for det. Men det krævede også lidt tilvænning at skulle hitte rede i de mange informationer, urskiven viste. I starten kunne jeg godt rode lidt rundt i dato-viseren, sekund-viseren på stopuret og minut-viseren. Men efter et halvt års tid, fik jeg rede på det.

Men jeg har lært lidt – at man skal passe på med for meget information på lidt plads. Mine øjne bliver jo hellere ikke bedre med tiden.  Så en anden gang vil jeg nok give køb på at vise måneden og månefasen. Men der er en ting, som jeg jævnligt savner: Ugenummeret, som bruges meget i planlægning i kulturen her i Danmark. Desværre er der ikke mange ure, der mestrer visning af ugenummeret – og det gælder både for quartz- og mekaniske ure.

Af mekaniske ure kender jeg kun Glashüttes Senator Calendar Week. Det er et meget smukt ur (som de fleste af Glashüttes værker er), men det er et ur udenfor min økonomiske formåen. Hvis der var andre mekaniske ure med ugenummer-visning, vil de sikkert være i samme prisklasse, men er der nogen, der kender andre mærker?

Af quartz-ure er jeg indtil videre stødt på to: Certina DS Multi 8 og Junghans Worldtimer Cronoskop, og her er prisen lidt mere til at have med at gøre (4-5K og 15K). Certinas er sikkert fint, men jeg er ikke den store fan af designet. Til at begynde med var jeg heller ikke så vild med Junghans’, men efter jeg har kigget mere på det, så har det faktisk noget, som jeg godt kan lide (jeg har dog endnu ikke prøvet at se et i virkeligheden). Det er lidt anderledes, og vil helt sikkert påkalde sig opmærksomhed. Bevares det er ikke en fint stykke mekanik som Glashütte, men det må da være et højkvalitets quartz-ur til den pris. Er der nogen af jer, der har erfaringer med uret? Og evt. ved, hvor man kan se et rigtigt et i omegnen af Kbh.
Svar
#2
Det eneste Junghans, jeg har, er et vækkeur, som har fungeret upåklageligt i mange år - men min ellers meget fornuftige og dygtige urmager er stoppet som Junghans-forhandler for nogle år siden. Jeg kan ikke huske hele svadaen (hun lagde nemlig ikke fingrene imellem), men det var det ur med flest reklamationer og med den dårligste service, når hun sendte ure til reparation under garantien.
Omega: Seamaster 300, Seamaster Polaris Titane, De Ville Prestige, Constellation Chronometer Electronic/Roamer: MST401, Searock Automatic/Longines Automatic evidenza kronograf/Fortis Flieger Automatic/Zodiac Aerospace World Time Autom./Suunto Observer
Svar
#3
Av! Det var ikke så godt. Jeg vil nok være forsigtig med at købe Junghans.
Men jeg hører lige et par urmagre også inden jeg evt afskriver det helt.
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)