12-05-2013, 06:31 PM
Dette indlæg er skrevet af flere grunde. For det første fordi jeg virkelig glæder mig over min samling - nu på fem - af nyere Rolex ure. For det andet fordi jeg tror, at andre har det som mig. For det tredje fordi jeg gerne vil gennemhulle den opfattelse, nogen udtrykker om at "man ser jo en Sub på ethvert gadehjørne". Jeg kan så også samtidig fortælle en historie, om hvordan min interesse har formet sig gennem de ca 10 år, der er gået fra mit første Rolex.
Da jeg for ca ti år siden havde mulighed for at købe mit første "rigtige" ur, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle været et Rolex. Det var ikke så meget James Bond effekten, men især en kombination af brandet, og så det simple faktum, at man kan have ethvert Rolex på, når man går i vandet. (Ja, jeg kender godt Cellini). Jeg har altid været glad for vand, og mit nye ur skulle kunne følge mig, når jeg tog i svømmehallen eller hoppede i bølgerne. På det tidspunkt rejste jeg også rigtig meget i mit job, og det blev derfor en GMT-Master II, der blev mit første rigtige ur. Jeg syntes, at den såkaldte Pepsi lynette var for flashy, så jeg valgte det med den rød/sorte. I dag ser uret godt nok sådan ud:
Der gik så nogle få år, hvor min urinteresse generelt steg, jeg begyndte her på vintageure/urforum, jeg begyndte at købe magasiner, Wristwatch Annual, osv. Der er ingen tvivl om, at jeg orienterede mig meget bredt, og at jeg fandt en meget stor verden, hvor Rolex kun er et hjørne. Jeg boede en overgang i USA, hvor ur- og helt specielt Rolex-entusiasmen er meget stor og tydelig, og jeg fik prøvet mange forskellige ure. Jeg begyndte også at dykke og valget på nummer to ur stod mellem Planet Ocean og en Rolex SD - sidstnævnte vandt det kapløb. Den er senere solgt.
Nu er dette et indlæg om Rolex, og om min glæde ved Rolex, men det skal alligevel med, at jeg bestemt også har ejet andet. Jeg troede på et tidspunkt at en kronograf var det vigtigste jeg kunne eje, og jeg har både haft en 7750 baseret fra Maurice Lacroix og den efter min mening vigtigste kronograf, der overhovedet findes, nemlig en Zenith med El Primero. Begge var dejlige ure, men er ude igen, da jeg ret hurtigt fandt ud af, at jeg reelt ikke havde brug for et stopur.
Jeg ønskede af nu ligegyldige grunde ikke at beholde min SD, men ville stadig gerne have et egentlig dykkerur. Samtidig havde jeg fået lyst til noget med lidt guld da min Zenith også var guld/stål, så derfor kom denne tredje Rolex til:
Nogenlunde samtidig var der igen en mulighed for at øge beholdningen af ure, og jeg var helt givet blevet revet med af "der er andet end Rolex", da jeg købte en JLC Master 8 day, som helt utvivlsomt er et fantastisk ur.
Da jeg havde erkendt at kronografer ikke lige var mig alligevel røg Zenith'en i en byttehandel til endnu et Rolex. Det skulle nu være et mere "no-nonsense" ur, og det måtte også meget gerne være med et andet udtryk, end de to, jeg havde, så det blev en hvid Explorer II:
Igen var muligheden for at vise to tidszoner vigtig. Og jeg lod mig også tiltrække af, at så mange gav udtryk for, at ure fra før luminova var at foretrække, så det blev derfor et T<25. At jeg så siden egentlig har fundet ud af, at jeg hellere vil have luminova, der kan lades op til natten er vel nærmest et kuriosum.
Nu havde jeg altså tre Rolex'er, et meget mere dress-agtigt JLC, sammen med et par andre, som må omtales på et andet tidspunkt. Nu havde jeg jo efterhånden så mange ure, at jeg faktisk kunne foretage et valg, der passede til gøremålet og den øvrige påklædning. Selvom det ikke kun var Rolex, var det alligevel sådan, at det næsten altid var et Rolex, der kom på armen. Jovist, jeg brugte da mit JLC, typisk ved at jeg trak det op og brugte den en uge indtil det gik i stå - men der hang altid lige et Rolex i winderen, som kunne bruges som badeur.
Så opstod en mulighed for, at jeg kunne træde ind i den rene guld-verden. Jeg havde nok længe haft en drøm om på et tidspunkt at kunne eje et guld-Rolex, og det var nok en Day-Date, der egentlig var drømmeuret. Men tingene går jo ikke altid, som man forventer, og det blev derfor denne, der gjorde guld-drømmen til virkelighed:
I princippet er det et sporsur, og mange vil nok rynke lidt på næsen af det som dressur, men for mig er det begge dele. Og tidszone funktionen er bare så praktisk. Lad mig lige indskyde, at det absolut ikke kunne have været en GMT-I, hvor 24h og 12h viseren er bundet; det er for mig håbløst uanvendeligt, for jeg bruger faktisk GMT funktionen. Det er i dag så godt som altid et af de tre med GMT funktion, jeg tager på, når jeg rejser udenfor vores egen tidszone.
Med fire Rolex-ure, der på samme tid både er meget ens, og alligevel meget forskellige var jeg jo egentlig dækket godt ind. Som jeg skriver i min signatur, kunne jeg sagtens skifte ur, når jeg skifter hat. Måske ikke helt, jeg har vist omkring 10 hatte, men som metafor er det rigtigt.
Jeg havde i mellemtiden fået den helt sorte lynette på mit første GMT-II; jeg syntes faksisk godt, at uret måtte ligne den helt klassiske Sub, når man var på nogle meters afstand. Så med fire Rolex - alle ærke-Rolex og alligevel ikke det helt stereotype - indså jeg, at JLC'en bare næsten ikke blev brugt. Jeg havde meget ofte kigget på "kermit"; men et tilfældigt møde i en flyver, hvor jeg så en ny, grøn sub gjorde så, at jeg reelt besluttede mig for endnu et bytte, så dette er nu nummer fem:
Som beskrevet har min interesse for netop Rolex helt bestemt været en proces, hvor jeg også har kigget andre veje. Men jeg er nok også altid blevet trukket tilbage mod Rolex-vejen, og jeg er idag meget glad for, at jeg har de viste fem Rolex ure, at skifte mellem. Og det generer mig ikke det fjerneste, at man "ser en Sub på ethvert gadehjørne". For det første er det ikke korrekt, og for det andet er det vel et udtryk for, at mange har det som jeg. Og for det tredje kan man altså ofte indlede en hyggelig Rolex-smalltalk, når man så møder andre med Rolex på armen. Og nogen er selvfølgelig en af de stereotype, der bare skal have et Rolex, medens mange faktisk giver udtryk for en reel interesse, som minder om min. Og min interesse er betemt helt intakt, medens tankerne om, hvad nummer seks måske en gang skulle være ligger et sted i baghovedet.
Jeg har undervejs været meget tæt på at gå vintage og købe en rød sub, men selvom jeg til fulde forstår, hvorfor den er så dyr, som den er, så glæder jeg mig betydeligt mere over min Guld-GMT, der var i nogenlunde samme prisklasse, da den blev købt. Well, den røde sub er nok steget mere, men generelt og set over hele forløbet har ure nærmest været en pengeanbringelse, der om ikke andet har været bedre end penge på en almindelig bankkonto. Selvfølgelig betyder det noget, at pengene står med en vis sikkerhed, og at Rolex skulle være inde i en pris-boble, som nogen har antydet, synes jeg nu ikke, meget tyder på.
Jeg har også undervejs flere gange tænkt op-ad i kvalitet, og jeg har overvejet og prøvet f.eks. både Patek og Lange und Söhne. Og jeg kunne jo principielt bytte hele molevitten til et eller højst to af disse. Men så ville muligheden for at vælge ur til lejligheden jo være noget begrænset, og det at finde et ur, der kan følge mig, når jeg hopper i Kattegat ville ikke blive helt let.
Lad mig endelig til slut komme med en kommentar til vintageure/urforum: Jeg har lært meget af at være her, og jeg synes, at vi gennemgående har gode diskussioner og debatter. Det bliver måske lidt højrøstet en gang i mellem, og der kommer måske også et enkelt ugennemtænkt indlæg i ny og næ. Men i det store hele synes jeg, at både vi, der er gamle i gårde, og de nye, der heldigvis kommer til, har en god omgangstone. At der så også er nogen vellidte medlemmer, der forsvinder, det kan vi jo blot tage til efterretning.
/Bjørn.
Da jeg for ca ti år siden havde mulighed for at købe mit første "rigtige" ur, var jeg slet ikke i tvivl om, at det skulle været et Rolex. Det var ikke så meget James Bond effekten, men især en kombination af brandet, og så det simple faktum, at man kan have ethvert Rolex på, når man går i vandet. (Ja, jeg kender godt Cellini). Jeg har altid været glad for vand, og mit nye ur skulle kunne følge mig, når jeg tog i svømmehallen eller hoppede i bølgerne. På det tidspunkt rejste jeg også rigtig meget i mit job, og det blev derfor en GMT-Master II, der blev mit første rigtige ur. Jeg syntes, at den såkaldte Pepsi lynette var for flashy, så jeg valgte det med den rød/sorte. I dag ser uret godt nok sådan ud:
Der gik så nogle få år, hvor min urinteresse generelt steg, jeg begyndte her på vintageure/urforum, jeg begyndte at købe magasiner, Wristwatch Annual, osv. Der er ingen tvivl om, at jeg orienterede mig meget bredt, og at jeg fandt en meget stor verden, hvor Rolex kun er et hjørne. Jeg boede en overgang i USA, hvor ur- og helt specielt Rolex-entusiasmen er meget stor og tydelig, og jeg fik prøvet mange forskellige ure. Jeg begyndte også at dykke og valget på nummer to ur stod mellem Planet Ocean og en Rolex SD - sidstnævnte vandt det kapløb. Den er senere solgt.
Nu er dette et indlæg om Rolex, og om min glæde ved Rolex, men det skal alligevel med, at jeg bestemt også har ejet andet. Jeg troede på et tidspunkt at en kronograf var det vigtigste jeg kunne eje, og jeg har både haft en 7750 baseret fra Maurice Lacroix og den efter min mening vigtigste kronograf, der overhovedet findes, nemlig en Zenith med El Primero. Begge var dejlige ure, men er ude igen, da jeg ret hurtigt fandt ud af, at jeg reelt ikke havde brug for et stopur.
Jeg ønskede af nu ligegyldige grunde ikke at beholde min SD, men ville stadig gerne have et egentlig dykkerur. Samtidig havde jeg fået lyst til noget med lidt guld da min Zenith også var guld/stål, så derfor kom denne tredje Rolex til:
Nogenlunde samtidig var der igen en mulighed for at øge beholdningen af ure, og jeg var helt givet blevet revet med af "der er andet end Rolex", da jeg købte en JLC Master 8 day, som helt utvivlsomt er et fantastisk ur.
Da jeg havde erkendt at kronografer ikke lige var mig alligevel røg Zenith'en i en byttehandel til endnu et Rolex. Det skulle nu være et mere "no-nonsense" ur, og det måtte også meget gerne være med et andet udtryk, end de to, jeg havde, så det blev en hvid Explorer II:
Igen var muligheden for at vise to tidszoner vigtig. Og jeg lod mig også tiltrække af, at så mange gav udtryk for, at ure fra før luminova var at foretrække, så det blev derfor et T<25. At jeg så siden egentlig har fundet ud af, at jeg hellere vil have luminova, der kan lades op til natten er vel nærmest et kuriosum.
Nu havde jeg altså tre Rolex'er, et meget mere dress-agtigt JLC, sammen med et par andre, som må omtales på et andet tidspunkt. Nu havde jeg jo efterhånden så mange ure, at jeg faktisk kunne foretage et valg, der passede til gøremålet og den øvrige påklædning. Selvom det ikke kun var Rolex, var det alligevel sådan, at det næsten altid var et Rolex, der kom på armen. Jovist, jeg brugte da mit JLC, typisk ved at jeg trak det op og brugte den en uge indtil det gik i stå - men der hang altid lige et Rolex i winderen, som kunne bruges som badeur.
Så opstod en mulighed for, at jeg kunne træde ind i den rene guld-verden. Jeg havde nok længe haft en drøm om på et tidspunkt at kunne eje et guld-Rolex, og det var nok en Day-Date, der egentlig var drømmeuret. Men tingene går jo ikke altid, som man forventer, og det blev derfor denne, der gjorde guld-drømmen til virkelighed:
I princippet er det et sporsur, og mange vil nok rynke lidt på næsen af det som dressur, men for mig er det begge dele. Og tidszone funktionen er bare så praktisk. Lad mig lige indskyde, at det absolut ikke kunne have været en GMT-I, hvor 24h og 12h viseren er bundet; det er for mig håbløst uanvendeligt, for jeg bruger faktisk GMT funktionen. Det er i dag så godt som altid et af de tre med GMT funktion, jeg tager på, når jeg rejser udenfor vores egen tidszone.
Med fire Rolex-ure, der på samme tid både er meget ens, og alligevel meget forskellige var jeg jo egentlig dækket godt ind. Som jeg skriver i min signatur, kunne jeg sagtens skifte ur, når jeg skifter hat. Måske ikke helt, jeg har vist omkring 10 hatte, men som metafor er det rigtigt.
Jeg havde i mellemtiden fået den helt sorte lynette på mit første GMT-II; jeg syntes faksisk godt, at uret måtte ligne den helt klassiske Sub, når man var på nogle meters afstand. Så med fire Rolex - alle ærke-Rolex og alligevel ikke det helt stereotype - indså jeg, at JLC'en bare næsten ikke blev brugt. Jeg havde meget ofte kigget på "kermit"; men et tilfældigt møde i en flyver, hvor jeg så en ny, grøn sub gjorde så, at jeg reelt besluttede mig for endnu et bytte, så dette er nu nummer fem:
Som beskrevet har min interesse for netop Rolex helt bestemt været en proces, hvor jeg også har kigget andre veje. Men jeg er nok også altid blevet trukket tilbage mod Rolex-vejen, og jeg er idag meget glad for, at jeg har de viste fem Rolex ure, at skifte mellem. Og det generer mig ikke det fjerneste, at man "ser en Sub på ethvert gadehjørne". For det første er det ikke korrekt, og for det andet er det vel et udtryk for, at mange har det som jeg. Og for det tredje kan man altså ofte indlede en hyggelig Rolex-smalltalk, når man så møder andre med Rolex på armen. Og nogen er selvfølgelig en af de stereotype, der bare skal have et Rolex, medens mange faktisk giver udtryk for en reel interesse, som minder om min. Og min interesse er betemt helt intakt, medens tankerne om, hvad nummer seks måske en gang skulle være ligger et sted i baghovedet.
Jeg har undervejs været meget tæt på at gå vintage og købe en rød sub, men selvom jeg til fulde forstår, hvorfor den er så dyr, som den er, så glæder jeg mig betydeligt mere over min Guld-GMT, der var i nogenlunde samme prisklasse, da den blev købt. Well, den røde sub er nok steget mere, men generelt og set over hele forløbet har ure nærmest været en pengeanbringelse, der om ikke andet har været bedre end penge på en almindelig bankkonto. Selvfølgelig betyder det noget, at pengene står med en vis sikkerhed, og at Rolex skulle være inde i en pris-boble, som nogen har antydet, synes jeg nu ikke, meget tyder på.
Jeg har også undervejs flere gange tænkt op-ad i kvalitet, og jeg har overvejet og prøvet f.eks. både Patek og Lange und Söhne. Og jeg kunne jo principielt bytte hele molevitten til et eller højst to af disse. Men så ville muligheden for at vælge ur til lejligheden jo være noget begrænset, og det at finde et ur, der kan følge mig, når jeg hopper i Kattegat ville ikke blive helt let.
Lad mig endelig til slut komme med en kommentar til vintageure/urforum: Jeg har lært meget af at være her, og jeg synes, at vi gennemgående har gode diskussioner og debatter. Det bliver måske lidt højrøstet en gang i mellem, og der kommer måske også et enkelt ugennemtænkt indlæg i ny og næ. Men i det store hele synes jeg, at både vi, der er gamle i gårde, og de nye, der heldigvis kommer til, har en god omgangstone. At der så også er nogen vellidte medlemmer, der forsvinder, det kan vi jo blot tage til efterretning.
/Bjørn.
Bare en flok Rolex'er - plus det løse! - seneste billeder på https://www2.hapsengewesen.net/bjorn_e58/
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
)
