Valjoux 72 er helt sikkert den smukkeste. Den er ogsaa en "diva" og Du kan regne med noedvendigheden til en revision alle par (faa) aar. Hvisse reservedele er ikke nemt at faa. Vaerket alene biver sjaeldent handlet under 300-400 Euro (den bliver gerne brugt til at fake Rlx Daytona...), og et fuldstaendigt ur med Valjoux 72 (vintage, "no-name" eller mindre kendt maerke) bliver normalt ikke solgt under 600 i bugten.
Her er et Valjoux 72 fra en Nivada Chronoking:
Lemania 1861 sidder ogsaa i Omega Speedmaster Professionel (siden 1969/1970, som version 861). Den seer ikke saa spektakulaer ud, men mindst i Omegaen er den helt utrolig robust og koerer med udemaerket praecision selv i ure som er mere end 40 aar gamle. Den kan i hvert fald anbefales.
861 fra en Omega Speedmaster fra 1971
De der ETA automatik modul chronographer er bestemt ikke daarlige, dog stort set kan de ikke nemt serviceres af en almindelig uremager (i modsaetning til Valjoux 72 og Lemania 1861), saa dem bliver man noed til at sende ind eller give til en "autoriseret" forhandler til service.
Desvaerre kan jeg ikke sige, hvad en Heuer koster. Hvis du vil bruge uret til hverdags, anbefaler jeg 1861. Ellers Valjoux 72, det er naermest en ikon af chronograph vaerker.