Vintage tissot + meget mere
#1
Hej allesammen,

Jeg har for nylig været så heldig at få foræret en del af min farfars gamle ure. De har ligget i en skuffe siden han døde for ca. 12 år siden, så de har set bedre dage.

Ud af de ure jeg har fået kan jeg, med mit meget begrænsede kendskab til vintage ure, komme frem til at der er 2 ure der står ud. Det første er et omega constellation pie pan fra 1967. Det kører upåklageligt, men har set bedre ud.
Det andet er sådan et her: [url]"http://www.chrono24.dk/tissot/astrolon-navigator-autolub--id1988628.htm" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.chrono24.dk/tissot/astrolon- ... 988628.htm[/url], hvilket jeg synes er et ufatteligt lækkert ur også, og jeg kan forstå på diverse urmagere og hjemmesider, at det har en vis historie (se evt: [url]"http://members.iinet.net.au/~fotoplot/tissot/tissot.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://members.iinet.net.au/~fotoplot/t ... issot.html[/url]). Ure på hjemmesiden er ikke mit, men et magen til og i noget bedre stand.

Ud over disse to er der 2-3 ure af mærket Alconi. Dette kan jeg absolut intet finde om.
Så er der et ur af mærket "WOD" som jeg har kunne finde et enkelt indlæg om på watchuseek.
Derudover er der også et solvil et titus med nummeret 5400 trykt på.

Jeg vil gerne høre om der er nogle af jer der kan give mig lidt mere info om urene. Jeg kan godt uploade nogle billeder på et tidspunkt, hvis det kan hjælpe.
Derudover vil jeg utroligt gerne have ordnet Tissot uret, som har fået en del tæsk. Jeg har været rundt til urmagere i Århus, som alle siger at det mere eller mindre er en umulig opgave, da det er nærmest umuligt at få dele til uret. Jeg vil derfor høre jer, om i kan give mig lidt info på hvor jeg eventuelt kunne være heldig og få repareret dette fantastiske ur. Jeg vil jo gerne kunne bære min farfars gamle ur og eventuelt give det videre til næste generation.

Jeg håber at det er nogenlunde forståeligt. Ellers er i alle mere end velkomne til at stille spørgsmål, og så skal jeg se om jeg kan svare Icon_e_smile

På forhånd mange tak.

Mads
Svar
#2
Hej Mads,
Tissot uret kan du godt glemme alt om, det var noget Tissot lavede sidst i 70'erne først 80'erne, de gik ikke synderligt godt, gav en masse problemer og man kunne kun skifte værket til et nyt magen til, så vidt jeg husker, havde heldigvis ikke så meget med dem at gøre.
Der skal nok være nogle få stykker der har gjort det godt, men mener at huske de forsvandt meget hurtigt igen.
Alconi uret var noget Urimporten i Sønderborg importerede selv, billigt men som regel mekanisk. Det var inden quartzen vandt frem. Solvil et titus mener jeg eksisterer endnu som mærke, det var Iversen's (Urimporten) dyre mærke, husk nu på at han var diskount urhandler, så dyrt skal tages med en del salt Icon_e_sad
Der er næppe noget i verden en mand ikke kan lave lidt dårligere, og sælge lidt billigere.
Den som alene ser på prisen, er denne mands lovlige bytte...
John Rusel 1819-1900

Instagram: https://www.instagram.com/denrigtigeurmager/

Mvh
Lars

Svar
#3
Ingen tvivl om at Omega Constellation er det ur du skal ofre mest attention på.

Hvis jeg var dig ville jeg bringe det til Urmager Halse i Horsens. Der ved de lige præcis hvor meget eller hvor lidt der bør gøres.

Uden at have set det, vil jeg tro, at de kan få et ganske flot ur ud af det, men lad os se et par billeder, så kan vi sige mere.

vh Baun
Svar
#4
Tusinde tak begge to - dejligt at i tager jer tid til at hjælpe.

Jeg tror i første omgang det bliver Omega uret der får min fulde opmærksomhed. I skulle ikke tilfældigvis kunne henvise til en god urmager i Singapore? Jeg flytter nemlig dertil i et halvt års tid.
Forresten - sjovt med henvisningen til Sønderborg, det er nemlig lige præcis der min farfar er fra og levede hele sit liv. En urmager i Sønderborg har faktisk set begge ure, og han var ikke i tvivl om at han kunne få noget flot ud af både Tissot og Omega urene.
I kan ikke sige noget om "WOD" uret?

Igen, mange mange tak. Jeg finder nogle billeder frem snarest muligt.

Mads
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)