15-06-2011, 08:42 PM
Fortid og nutid kunne man måske kalde nedenstående foto.
Det viser Seiko Orange Samurai sammen med sin afløser Seiko Black Shogun. I 2004 lancerede Seiko deres mid-end Prospex titanium diver: Seiko Samurai. Uret fik kun fire års produktionstid før det blev afløst af andre mid-end level divere. Først kom Sumoen (allerede i 2007), som varslede en helt ny mid-end level æra for Seiko, hvor både værk og overall finish var højnet betragteligt, og siden lanceredes så Samurai modellens direkte afløser: Seiko Shogun.
Det var svært at få øje på, at en 7S25 drevet Samurai skulle være Seikos mid-end diver ”konge” – dertil var værket ganske enkelt ikke godt nok. Medgivet, det er et robust og meget lidt servicekrævende værk, men i mid-end kategorien kan man hos Seiko godt forlange mere. Det blev leveret med introduktionen af 6R15 værket, som trods nogle start vanskeligheder med bl.a. skruekronen, højt siddende tal i dato vinduet og problemer med håndoptræksfunktionen hurtigt tog fat i ”masserne” og blev et populært værk. Shogun modellen er dog aldrig blevet en populær model hos Seikoholikere verden over – og det blev Samurai modellen heller ikke. Dvs. ikke før sin forsvinden fra produktionslinierne, for herefter er efterspørgslen efter Seiko Samurai eksploderet. Hvorvidt dette også kommer til at gælde Seiko Shogun må fremtiden vise.
De to modeller er fremstillet i titanium, vejer begge 114 gram på fuld lænke. De har lug huller, 22mm mellem hornene, krone kl. 3 og ingen tal på lynetten før ”20”. Shogun er lidt lavere, bedre finisheret med Brightz, Diashield, smukke slibninger og signeret krone. Til gengæld kan Samurai prale af helt sit eget skive- og viserlayout, ligesom modellen har Seikos bedst fremstillede krone til dato – efter min mening. Kronen er simpelthen super god og let at få fat i og betjene, og jeg håber, at fremtidige modeller vil genindføre dette krone design.
Det er vanskeligt at sige, hvilken af de to modeller, som jeg holder mest af. De har mange lighedspunkter, og dog er de alligevel så forskellige. Generelt set, er Shogun et langt bedre finisheret ur, og det er også Seikos mest behagelige diver at bære på armen overhovedet – efter min mening. Til gengæld er Samurai helt sin egen, og så stammer modellen fra en tid, hvor Seiko med sine modeller ikke søgte up-market rent prismæssigt. Dermed er der en kæmpe afgrund imellem de to ure, i en Seikoholikers øjne, da Shogun modellen er indbegrebet af Seikos up-market attempt – både i pris og materialevalg.
For den spirende Seikoholiker kan jeg nævne, at på brugtmarkedet, koster en Samurai - eller Sammie, som den også kaldes - ca. 3000 DKK for et pænt eksemplar, mens en pæn Shogun koster det dobbelte.
Det viser Seiko Orange Samurai sammen med sin afløser Seiko Black Shogun. I 2004 lancerede Seiko deres mid-end Prospex titanium diver: Seiko Samurai. Uret fik kun fire års produktionstid før det blev afløst af andre mid-end level divere. Først kom Sumoen (allerede i 2007), som varslede en helt ny mid-end level æra for Seiko, hvor både værk og overall finish var højnet betragteligt, og siden lanceredes så Samurai modellens direkte afløser: Seiko Shogun.
Det var svært at få øje på, at en 7S25 drevet Samurai skulle være Seikos mid-end diver ”konge” – dertil var værket ganske enkelt ikke godt nok. Medgivet, det er et robust og meget lidt servicekrævende værk, men i mid-end kategorien kan man hos Seiko godt forlange mere. Det blev leveret med introduktionen af 6R15 værket, som trods nogle start vanskeligheder med bl.a. skruekronen, højt siddende tal i dato vinduet og problemer med håndoptræksfunktionen hurtigt tog fat i ”masserne” og blev et populært værk. Shogun modellen er dog aldrig blevet en populær model hos Seikoholikere verden over – og det blev Samurai modellen heller ikke. Dvs. ikke før sin forsvinden fra produktionslinierne, for herefter er efterspørgslen efter Seiko Samurai eksploderet. Hvorvidt dette også kommer til at gælde Seiko Shogun må fremtiden vise.
De to modeller er fremstillet i titanium, vejer begge 114 gram på fuld lænke. De har lug huller, 22mm mellem hornene, krone kl. 3 og ingen tal på lynetten før ”20”. Shogun er lidt lavere, bedre finisheret med Brightz, Diashield, smukke slibninger og signeret krone. Til gengæld kan Samurai prale af helt sit eget skive- og viserlayout, ligesom modellen har Seikos bedst fremstillede krone til dato – efter min mening. Kronen er simpelthen super god og let at få fat i og betjene, og jeg håber, at fremtidige modeller vil genindføre dette krone design.
Det er vanskeligt at sige, hvilken af de to modeller, som jeg holder mest af. De har mange lighedspunkter, og dog er de alligevel så forskellige. Generelt set, er Shogun et langt bedre finisheret ur, og det er også Seikos mest behagelige diver at bære på armen overhovedet – efter min mening. Til gengæld er Samurai helt sin egen, og så stammer modellen fra en tid, hvor Seiko med sine modeller ikke søgte up-market rent prismæssigt. Dermed er der en kæmpe afgrund imellem de to ure, i en Seikoholikers øjne, da Shogun modellen er indbegrebet af Seikos up-market attempt – både i pris og materialevalg.
For den spirende Seikoholiker kan jeg nævne, at på brugtmarkedet, koster en Samurai - eller Sammie, som den også kaldes - ca. 3000 DKK for et pænt eksemplar, mens en pæn Shogun koster det dobbelte.
De venligste hilsner, John
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
