Titanium...
#1
Hej

Jeg har i gennem længere tid gået og kigget mig "varm" på Panerai, og har så småt fået mig kredset ind på mit fremtidige klokkeværk.

Men det er jo altid rart, at høre hvad "eksperterne" siger - så derfor dette indlæg.

Mine kriterier er efterhånden faldet i hak:

- urkassen skal være i børstet titanium (det blankpolerede stål er ikke lige mig)
- det skal være et Luminor (og ikke et Submersible)
- det skal være 44 mm
- det skal være med læder/kroko rem (lænke duer ikke)

Det efterlader mig jo med et begrænset udvalg, hvor mit favoritvalg er PAM240, skarpt forfulgt af PAM177 og PAM176.

Men hvad siger I andre? Overser jeg et oplagt valg?

Med venlig hilsen
Henrik

PS. Topfavoritten er et PAM292, som jo sjovt nok falder helt ved siden af ovennævnte kriterier. Men det er bare så fantastisk lækkert, at jeg kan tilgive, at det er et Radiomir Icon_smil
Svar
#2
personligt er jeg mere til deres ure i stål. Det hører til Panerai at de er tunge. Har selv et par stykker og er meget glad for at de alle er i stål. Prøvede et PAM 25, som jo nærmest ikke vejede noget i forhold til mit PAM 24. Man skal kunne mærke et Panerai ur...............

bare min helt egen mening.

Torben
Svar
#3
Hej Torben

Sjovt du siger det - efter jeg havde skrevet mit indlæg, læste jeg nogle gamle "tråde" i gennem, hvor lige netop vægten blev nævnt. Det havde jeg slet ikke ikke tænkt over - og jeg giver dig fuldstændig ret; man skal kunne mærke, at man har et ur på.

Hmm... tilbage i tænkeboks!

Ved et kig i det seneste katalog, så er mulighederne pludselig PAM000, PAM005, PAM111 eller PAM112. Men er der mon andre modeller at gå efter, hvis man også kigger på det brugte marked?

Med venlig hilsen
Henrik
Svar
#4
Der er mange Panerai i alskens modeller til salg - både her på vintageure og internationalt - så giv dig god tid. Brugtmarkedet er dynamisk, og over tid kommer de fleste modeller til salg ("til rette pris").

God jagt Icon_e_wink

# Stefan
"Cultural diversity is as necessary for humankind as biodiversity is for nature!"
Svar
#5
det vejer ikke nær så meget som mit PAM 24, men er da godt med. Har dog glasbagkasse som også holder vægten lidt nede. Til gengæld kan man se det flotte værk de har dekoreret.

Torben
Svar
#6
Som mit første pam snuppede jeg et 112 med sandwichskive.

Dette er jeg yderst tilfreds med og det er i mine øjne den bedste måde at starte en pam samlig på.

Det er tungt, stort, og et af, hvis ikke det, mest stilrene, simple og minimalistiske pam der er lavet.

Kun 2 ord og 2 visere på skiven.

Man skal bare sætte en brun rem på så er man godt i stand.
Svar
#7
De er ingen tvivl om, at PAM112 er et godt bud - er måske endnu mere hooked på PAM111.

Men efter jeg i dag har været et smut for Klarlund, for at mærke vægtforskellen på stål (PAM104) og titanium (PAM176), så bliver jeg igen i tvivl.

Javist, 104'eren var tungest, men 176'eren giver nu også et godt og gedigent indtryk - frygtede lidt, at det ville være fjerlet; men nej!

Derfor er jeg stadig i syv sind.

Og for at gøre det endnu værre, faldt jeg lige over et PAM118 på Paneristi, som så ret lækkert ud - er ret vild med den brune skive. Det bar dog lidt præg af, at være brugt som hverdags-ur.

Og så tænker jeg... er der nogen mulighed for, at polere kasse og bezel op, når nu det er børstet titanium?

Med venlig hilsen
Henrik
Svar
#8
Ved intet om at pudse titanium men det burde da være muligt. Skal dog lige nævnes at titanium er mere modtageligt overfor ridser og skrammer end de blanke stålmodeller. Dette skal dog ikke være det som gør udslaget for ens valg, men bør være med i overvejelsen.

Det er en klar smagssag, jeg tog stål da det som sagt er mere solidt og jeg kunne lide at det blinker og skinner i solen og fanger opmærksomhed. Man kan spejle sig i det.

Lige meget hvad du vælger af metal, ville jeg tage den simple model. Altså 176 eller 112. Bliver glad hver dag når jeg nyder det simple design. Så kan ens næste pam altid ha lidt mere gejl på. Men en historisk base model er klart vejen frem.

I mine øjne "ødelægger" den seperate sekundviser lidt det look, og som sekundviser er den ikke brugbar. Men hver sin smag.
Svar
#9
Hej

Jeg vil også gå efter en base model uden sekundviser, for det er en rigtig Panerai efter min mening, for sådan var de gamle modeller, dog undtaget Submersible modellen, den var med sekundviser og til det ægyptiske militær, og lavet i meget få styk.

MVH Peter
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)