Plexiglas og vand

[Jens_phpbb3_import15753]

Jeg mener at have hørt, at plexiglas tillader vand at fordampe - også inden fugten når at gøre skade i værket. Er der nogen der ved noget om det?

tak, jens

[kbkjeldsen]

Det tror jeg næppe kan være sandt - i så fald vil det jo betyde, at der kan trænge væske gennem glasset, og så vil plexiglas på f.eks dykkerure, jo ikke være meget værd.

[Lars]

Hej Jens.
Ja, du er på rette spor.
Jeg har afskrift af to artikler vores kære gamle lærer på urmagerskolen Jørgen Jørgensen har skrevet:

Problemer med ure der dugger! ! !

Det har igennem mange år været diskuteret, hvorfor der kom dug på urglasset, når det blev afkølet. Var det vand der var i luften da uret blev lukket, eller er der kommet vand i uret?

Luftfugtighed.

Skal vi se lidt på hvor meget vand der kan være i luften. Det er bestemt af temperaturen. Ved lav temperatur kan der ikke være så meget vand i luften, som ved høj temperatur. Ved en temperatur på 4 grader C kan luften max indeholde 5 gram vand pr. m3, ved 25 grader C kan der max være 23,8 gram vand pr. m3, og ved 35 grader C kan der være 42 gram pr. m3.

Så har vi det der kaldes den relative fugtighed %. Det vil sige hvor meget vand er der i luften, i forhold til det den kan indeholde ved den pågældende temperatur. Hvis vi ved en temperatur på 25 grader C har en fugtigheds % på 60, (hvad der er meget almindeligt i Danmark) er der 60% af 23,8 gram, det er lig 14,3 gram pr. m3.

Hvis vi nu afkøler luften, kan der være mindre vand i luften, så nu vil den relative fugtigheds % stige. Og afkøles luften f.eks. til 4 grader C, kan der kun være max 5 gram vand pr. m3 ved 100% fugtighed, det vil sige, at af de 14,3 gram vi havde i luften, vil de 9,3 gram ikke kunne være i luften, de vil nu udfældes som dug, der vil lægge sig på de koldeste flader, som vinduer og uisolerede vægge.

Urkasser

Skal vi nu have alle disse størrelser sat ned til noget vi kan bruge i armbåndsure, kan vi regne lidt på tallene.
Et armbåndsur indeholder 1 – 2 cm3 luft. 1 cm3 er en milliontedel af en m3, det vil sige at vi også skal have sat vendmængden en million gange ned, så hvor vi før regnede i gram, regner vi nu i mikrogram. Det vil altså sige, at i et ur på 1 cm3 ved 25 grader C og en relativ fugtigheds % på 60, vil der være 14,3 mikrogram vand i uret når det lukkes.
Men hvor meget er et mikrogram vand? Det vil fylde en lille kasse der er 0,1 mm på hver led.
Så hvis vi afkøler urglasset til 4 grader C, vil der komme 9,3 dråber, der er 0,1 mm på hver led. Det kan vi som urmager måske godt se med en lup, som et svagt slør, men det er ikke noget kunden vil bemærke.

Det skal dog bemærkes, at hvis glasset afkøless til under 0 grader, vil der dannes iskrystaller på glasset, og de fylder som bekendt noget mere, og det vil kunne ses af kunden som et svagt slør, som dog vil forsvinde så snart, at glasset igen kommer over 0 grader C.
Man kan forsøge med et ur der kke har været i vand, og lægge et lille stykke is på glasset, og efter et lille øjeblik, vil der komme et slør der ligger i centrum og ud over viserne, der er den største temperaturforskel.

Konklusion

Der kan ikke dannes synlig dug på et urglas med den vandmængde der er i luften når uret lukkes, hvis uret ikke kommer under 0 grader C.

Hvor kommer dug så fra.

For at der kan dannes synlig dug skal vandmængden inde i uret forøges. Det sker når uret på armen er opvarmet til 30 – 36 grader C, og derefter afkøles i vand, så vil luften i uret trække sig sammen, derved dannes et svagt vakum inde i uret. Jvis der er en mikroskopisk utæthed, vil der suges en lille smule vand ind. Det vil fordampe inde i uret, og derved forøge vandmængden i luften med nogle få mikrogram. Når uret igen varmes op vil luften igen udvide sig, og der kommer kun en lille smule luft ud.
Hvis denne proces gentages mange gange, vil vandmængden i luften i uret efterhånden blive så stor, at der kan dannes dug på glasset ved afkøling.

Konklusion

For at et ur kan være vandtæt skal det være lufttæt.

Normer for vandtæthed.

Der findes to normer for vandtæthed, den gamle DIN norm 8310, der er baseret på urets ophold i vand, og den nyere ISO standart 2281, der er baseret på kassens tæthed over for luft.


DIN Norm 8210
Daglig ophold i 1 meters dybde i 30 minutter, og i 20 meters dybde i 90 sekunder. Derefter må luftfugtigheden i uret ikke overstige 80% ved 20 grader C.
(Ved en luftfugtighed på 80% begynder ståldele at ruste).

ISO standard 2281
ISO standard 2281 specificerer, at et ur må betegnes som vandtæt, hvis mindre end 50 mikrogram luft siver ind i kassen pr. minut, ved et tryk på 2 bar.

Urglas

For år tilbage, hvor de fleste ure var forsynet med et flexoglas (plastglas), var problemerne ikke helt så store, fordi et flexoglas er vandafsorberende. Det vil sige at glasset kan optage vand, og fordampe det fra overfladen. Det vil betyde, at hvis der kommer nogle få mikrogram vand ind i uret, vil de i løbet af en vis tid fordampe ud af glasset, og fugtigheds % vil være nær den samme inde i uret som uden for. Der kan fodampe fra 50 – 200 mikrogram vand pr. døgn ud af et flexoglas.

Et mineralglas eller safirglas, som meget anvendes i dag, vil der næsten ingen fordampning være fra, og alt det vand der kommer ind i uret vil blive der inde, så en kasse med mineralglas/safirglas skal være meget mere tæt.



Vandtætte ure

Hvad betyder det, når der bag på et ur står ”Waterresistant” ”Water Resist” og lignende?
Ja umiddelbart skulle det jo betyde at uret er vandtæt, så man kan have det på i vand, men det er desværre ikke altid tilfældet. Der findes både DIN normer og ISO normer for vandtætte ure, men der findes ikke nogen international organisation til at kontrollere, at urene overholder disse normer, så urproducenterne kan i virkeligheden skrive bag på uret hvad de vil. Så vi ser desværre mange meget dårlige urkasser, for det meste produceret i Fjernøsten, der slet ikke er vandtætte, eller kun vil holde tæt i ganske få måneder.



Hvordan kan man så sikre sig, at det ur man køber er en kvalitet der kan holde vandtæt?
Der er to måder. For det første kan man vælge et ur, der er produceret af en kendt urfabrik, som for eksempel IWC, Omega, Maurice lacroix og Seiko, med flere, så er det fabrikken der garanterer, at urkassen er af en kvalitet, der overholder de internationale standarter for vandtæthed og dens renommé der står på spil.
Den anden mulighed er, at rådføre sig med sin fagurmager, han kan teste uret på elktronisk testapparat, og se om det er tæt, og han kan åbne uret og kontrokllerer, at kassen er i en kvalitet, han vil garanterer for, der kan holde tæt i længere tid.

Kondensvand !

Det mest almindelige problem med ure er, at der kommer kondensvand (dug) på indersiden af glasset.
Det vil altid skyldes at uret er lidt utæt.
Den mængde vanddamp der er i luften inde i uret, ved almindelig stuetemperatur, er ikke tilstrækkelig til at danne synlig dug.
Kun hvis urglasset udsættes for frost, således at vanddampene der er inde i uret fryser til iskrystalller, vil det kunne ses, som et meget svagt slør på glasset, men de vil forsvinde igen, lige så snart glasset opvarmes til over 0 grader.

Vandmængden inde i uret skal forøges, det vil oftest ske ved at uret sidder på armen, og er opvarmet til 30 til 37 grader, og derefter dyppes i koldt vand, derved vil luften inde i uret trække sig sammen og danne et svagt vakuum , hvis der er en mikroskopisk revne i glasset, kronen eller bagkassen, vil uret suge nogle mikrogram vand ind. Når uret igen opvarmes, vil de fordampe, og øge luftfugtigheden inde i uret. Når denne proces har gentget sig nogle gange, er luftfugtigheden inde i uret så stor, at der ved afkøling af glasset, kan dannes dug på indersiden af glasset.
Så noget af det værste man kan udsætte sit ur for, er gentagende afkøling i vand og opvarmning på armen, som for eksempel ved vaske bil i kpldt vand, hvorimod det ikke er såå slemt, at gå i varmt bad eller vaske op i varmt vand.

For at et ur kan holde vandtæt skal det være lufttæt.

Urkasser tæt til 3 – 10 20 Bar.

På mange urkasser står tæt til 3 eller 10 Bar (atmosfærer). 3 Bar svarer til ca. 30 meters vanddybde, og 10 Bar svarer til ca. 100 meters vanddybde.
I virkeligheden kan det jo være lige meget om et ur ur er tæt til 30 eller 100 meter, for der er ikke nogle mennesker der med et almindeligt ur skal ned på 100 metersdybde.
Men det fortæller også noget om hvor stabil kassen er, således at hvis et ur er tæt til 100 meter, skal det være et rimelig kraftig glas og en god krone, og det har stor betydning ved daglig brug, hvor uret let får stød og slag.
Derfor er der mange firmaer der ikke vil garantere ure tætte til badning, hvis det ikke kan holde til 100 meters vanddybde.
Men der findes mange gode ure der er testet til 30 meter, som udmærket kan holde vandtætte, her er det en fordel, hvis kronen er forsænket ind i kassen, så den ikke så let bliver slået skæv.
Det er i øvrigt en a f de ting man jævnligt bør kontrollerer, ved at dreje kronen baglæns, og se om den kaster.

Billigere ure i kunststofkasse med mange trykknapper vil ofte være svære at holde tætte, da trykknapperne hurtigt vil slide kassen og der er mange muligheder for utæthed. Finere ure er der sat stålforinger i kassen og knapperne kan adskilles for rensning og udskiftning af pakninger.

Der findes i dag mange gode ure på markedet, der kan holdes vandtæt i mange år, og der er en klar tendens til, at folk i dag køber bedre og bedre ure, da uret er en del af ens image, og køb og smid væk mentaliteten ikke er ind i dag.
Også hvis man har et arbejde eller hobby, hvor man kommer i vand, som for eksempel sejlsport, roning eller lystfisker, er det en stor fordel, at få et ur der kan holdes vandtæt, så man ikke skal være bange for, at komme det i vand med det.

Vedligeholdelse.

For at et ur kan holdes vandtæt, skal det kontrolleres ca. en gang om året, for eksempel sammen med batteriskift, så kan pakninger i kronen og bagkassen få frisk silikonefedt. En moderne urmagerforretning har i dag elektroniske testapparater, der tester om uret er lufttæt, og dermed vandtæt. Selve testen tager kun ganske få minutter, men hvis der er utætheder skal glas, krone eller pakning i bagkassen skiftes
Hvis der kommer kondensvand, bør man altid gå til urmager hurtigst muligt for der er stor fare for at stål dele vil ruste, og elektriske forbindelser vil irre og skabe dårlig kontakt.



Dykkerure

Er man sportsdykker eller professioneldykker skal man være opmærksom på, at hver gang et dykkerur har været åbnet, enten for batteriskift eller af anden årsag, skal det testes for vandtæthed. Sikkerhedsreglerne for dykkerure er 20 Bar. Det er de færreste urmagere der har testudstyr til dette, så uret skal normalt sendes ind for at blive testet.

Se det var det, håber det hjalp lidt på dit spørgsmål.

Mvh Lars

[Peter]

Hej

Det kan vist ikke uddybes mere korrekt.

MVH Peter

[Jens_phpbb3_import15753]

Lars Skrev:Urglas

For år tilbage, hvor de fleste ure var forsynet med et flexoglas (plastglas), var problemerne ikke helt så store, fordi et flexoglas er vandafsorberende. Det vil sige at glasset kan optage vand, og fordampe det fra overfladen. Det vil betyde, at hvis der kommer nogle få mikrogram vand ind i uret, vil de i løbet af en vis tid fordampe ud af glasset, og fugtigheds % vil være nær den samme inde i uret som uden for. Der kan fodampe fra 50 – 200 mikrogram vand pr. døgn ud af et flexoglas.

Et mineralglas eller safirglas, som meget anvendes i dag, vil der næsten ingen fordampning være fra, og alt det vand der kommer ind i uret vil blive der inde, så en kasse med mineralglas/safirglas skal være meget mere tæt.

Tak, Lars, for meget grundig besvarelse. 50-200 mikrogram lyder ikke af meget så må jeg håbe, at mere ikke slap ind, da jeg blev fanget i en regnbyge...

venlige hilsner,
jens

[morgan]

Lars,


Nice.

[Stefan Garvig]

Lars Skrev:Hej Jens.
Ja, du er på rette spor.
Jeg har afskrift af to artikler vores kære gamle lærer på urmagerskolen Jørgen Jørgensen har skrevet:

Problemer med ure der dugger! ! !

<SNIP>

Mvh Lars

Hej Lars

Tusind tak for de afskriftet. Det er noget af det bedste, jeg har læst i mange år.


Venligst

Stefan Garvig