Omega seamaster
#1
Hej Alle..

Jeg er ny inden for det med gode ure... eller hva vi nu kan kalde det... Jeg har kigget herinde en del.. og har fudet ud af i der er mange proffer herinde.. Så nu vil jeg så høre om jeg kunne få lidt hjælp/vejledning..

Jeg skal købe mit første ur...Har besluttet det skal være omega.. seamaster, men er lidt i tvivl om det skal være med batteri eller automatik.. Hva vil i mene... ?? vil sige jeg ikke skal gå med det til hverdag da jeg er brolægger...

har iøvrigt fået tilbud det nye seamaster til 14.900 model nr 22208000 og batteri modellem til 9200 af en urmager bare ved at spørge hva jeg skulle give .. Syntes selv det er en god pris...

håber på nogle gode forslag...
Svar
#2
Hej hr.holm

Ud fra din beskrivelse skal du klart have et mekanisk automatik ur. Det giver bare en anden følelse at sætte på håndledet end det gør med et batteridrevet.

Dit valg af OMEGA vil der nok ikke komme de store indvendinger imod på dette forum Icon_e_biggrin Og Seamaster linien er spækket med lækre modeller.

Jeg har selv et 2254.50.00 og er rigtig glad for det. Hvis jeg i dag skulle vælge noget andet ville det nok ende med et Planet Ocean i sort, hvilket jeg også syntes du skulle tage med i dine overvejelser.

Men uanset hvad så kan du ikke gå galt i byen ligemeget hvilken model fra Seamaster linien du vælger Icon_e_wink

mvh
Svar
#3
Velkommen hr. Holm


Det første råd jeg vil give - tag dig god tid!

Man bliver meget ofte rigtig meget klogere ved at følge med herinde en måneds tid - eller mere - før man køber noget!

Brug søgefunktionen - der er skrevet rigtig meget om valget mellem et mekanisk ur og et Quarts ur.

Herinde er næsten alle tilhængere af mekaniske ure - Manuelle (som skal trækkes op dagligt) eller Automatiske (som har en rotor der trækker urets fjeder op, når det bevæges) - Quarts ure er ikke i samme grad samlerure og luksusure!

Der er dog det morsomme ved det - at når man betaler 3-5 K extra for et Mekanisk ur får man samtidig et mindre præcist ur og et ur der bliver dyrere i vedligehold (service til 1000 - 1500 kr med 5-10 års mellemrum)!

Omega er et godt valg! Personligt er det de gamle Vintage Omegaer jeg selv holder mest af. Jeg synes det er fedt at man kan købe et gammelt fint ur med et super værk til 5-6 K. Man får historie og kvalitet.

Men også de nye Omegaer er flotte ure med et holdbart design og med kvalitets værker indeni. I luksusurklassen får man meget for pengene i en Omega.

Tag dig god tid. Der er masser af ure og masser af andre mærker end Omege - og det er ærgeligt at opdage bagefter, at man hellere ville have haft en Certina Chronograf end en Omega Seamaster - og samtidig ville man have sparet måske 5 K.... ikke at jeg tror det, men man skal vide hvad man har at vælge imellem.

Vi ser mange herinde som starter med at kigge på Omege, måske fordi der er ret kendte, men som ender med at købe noget mindre kendt! Det er en smags sag!

vh Baun
Svar
#4
Hr. Holm, hvis du har mulighed for det vil jeg opfordre dig til at tilmelde dig urmødet den 30.3. Her vil du få mulighed for at møde flere af de folk der skriver herinde, se deres ure og hvad de måtte have med til salg!

Se mere under forum/vintageure!

Vh.
Speedy
Svar
#5
tak for forslagene

Men valget på seamaster ligger fast.. har kigget på mange andre mærker og modeller... .. vil egentligt bare vide om hva der er bedst... automatik eller batteri... fordele/ulemper...
Svar
#6
Hvad er bedst, æbler eller bananer. Det er to forskellige ting, og begge er gode.

Automatik er givet det de fleste af os herinde hælder til. Vi kan lide fascinationen ved alle de små tandhjul og den lidt flydende sekundviser gang.

Batteri/quarts går MINDST lige så præcist, ofte mere præcist, men en auto seamaster går fint i sig selv.

Batteri skal skiftes en gang imellem, men der går år - automaten har 44 timers reserve så den kan tåle at ligge en del uden at gå i stå, men hvis den gør, så skal man stille dato og ur

Automaten holder sin pris som brugt langt bedre end quarts uret

Rigtige mænd går da med mekanske ure (automat i dette fald) - men det var nok en lidt subjektiv afslutning

vh John
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#7
hr.holm Skrev:tak for forslagene

Men valget på seamaster ligger fast.. har kigget på mange andre mærker og modeller... .. vil egentligt bare vide om hva der er bedst... automatik eller batteri... fordele/ulemper...

Jammen så vil jeg gøre det helt kort. Køb det Omega Seamaster du bedst kan lide - men køb et med mekanisk værk. Med den interresse du allerede har vist vil du aldrig blive tilfreds med et quarts.

Hvis du bor øst for storebældt, så besøg gode forhandlere i Kbh. for at se ny og Mølbak for at se brugt. Hvis du bor vest for storebældt, så besøg Peter Halse i Horsens - om ikke andet kan kan hjælpe dig videre.

Hvis det skal være økonomisk fornuftigt (men måske også mest kedeligt) så køb brugt eller over nettet!

vh Baun
Svar
#8
Hej Holm

Du skal uden diskussion købe med automatik, det er langt det bedste, både nu og på længere sigt.

MVH Peter
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)