MikaelHansen Skrev:Tryk avler som bekendt modtryk. Det er utroligt hvad man kan opnå når man er seriøst venlig og en smule ydmyg i sin optræden. Bedrevidenhed og en belærende optræden er desværre dagligdagen for mange i den branche og et totalt (og så er det mildt udtrykt) turn off for de ansatte de pågældende steder.
Så sandt, så sandt. Jeg har erfaret præcis det samme.
Har faktisk en pudsig lille hændelse som jeg vil dele med jer:
Jeg var kommet ind i en større København'sk urmagerforretning for at få tilpasset lænken på et brugt ur jeg havde købt. Jeg var fra starten indstillet på at betale en hundredekrone eller hvad sådan noget nu måtte koste. Jeg sagde også til den flinke mand ved disken at han endelig måtte tage den tid det nu engang tog, ingen grund til hastværk for min skyld. Imens kunne jeg jo så studere forretningens øvrige udvalg af skønne ure.
Efter et par minutter blev jeg "kaldt over" for at prøve om lænken passede, men der skulle lige et led mere af. Ingen problemer.
Samtidig kommer 2 midaldrende kvinder ind i forretningen. Man fornemmer tydeligt på deres "attitude", at de har altså penge og forventer en service derefter
Den sjove del kommer her: De 2 kvinder fremviser ekspedienten et ur som den ene har købt i udlandet. Uret er sprit-nyt. (Måske man allerede her burde være lidt mere ydmyg i sin fremtoning, jeg mener, man kommer ind i en forretning med et sprit-nyt ur købt andetsteds og forventer service - helt ærlig
)
Nå, men hun siger så at hun skal have tilpasset lænken og ekspedienten oplyser at når uret ikke er købt i forretningen, så er det mod betaling.
Det er ikke noget der falder i de 2 "fine damers" smag, men lettere irriteret får de så spurgt til "hvad han så skulle have for det", svaret var 120,- - de indvilliger i at få ordnet det, og ekspedienten begynder sit arbejde på uret.
I mellemtiden er mit ur blevet klart, og sidder nu perfekt på håndleddet. Jeg spørger hvad det skal koste og bliver mødt med et smil, samt ordene "Det er i orden".
Jeg smiler tilbage, og ved præcis hvad ekspedienten mener, hvorefter jeg glad forlader butikken.
Lang historie, men ganske lærerig synes jeg.
En ydmyg fremtoning kommer man ofte langt med - forståeligt nok...