En lille ny
#11
Tak for den fine modtagelse af Zenith Rainbow El Primero, og forståelsen for at det er et ur, der kan fascinere mig.

@Joepete
– jeg er ganske enig med dig om, at tricompax layoutet er et smukt design grundlag.
Faktisk også så meget, at jeg er begyndt at kredse om det oprindelige ophav fra Universal Geneve.

Selv om visse Universal Geneve er til at komme i nærheden af for penge, falder de ofte under min ”æstetiske grænseværdi”.
Det er oftest de miserable skiver, der gør udslaget.
En UG i smuk stand koster altså bare kassen, og begynder man at ”cirkulere” om en AeroCompax:

İmage
… så er det ”kassen” x2 – og man må også affinde sig med en diameter på 37 mm; men får til gengæld 2 tidszoner.

@Baun
Det kunne være interessant, at se dig supplere din ikon-liste med en El Primero. Faktisk er den med på listen: The top 20 watches of the 20th century.

Sådanne lister vækker altid uenighed og diskussion.
Hvad det angår, påberåber jeg mig hverken viden eller kapacitet til at bedømme listens valeur - blot konstatere, at nogle har vurderet og tænkt uret ind i en sådan sammenhæng.

Sjovt nok er Universal Geneve Tricompax også med.
Men en usædvanlig liste, der indeholder de klassiske, uomgængelige, og sandelig også nævner Ingersoll Mickey Mouse uret.
(blandt forummets ”purister” kræver den vist et par ekstra synkebevægelser Icon_e_wink )

@TDN
Tak for bemærkningen om den blå farve, jeg godt kan blive i tvivl om, hvorvidt ”det er for meget”.
Farve potpourien bliver dog noget mindre anstrengende, når uret opleves på håndleddet, hvor ure netop skal stå deres prøve.
De nærgående fotografier vi ofte anvender, kan af og til spille et puds og overeksponere en egenskab.

Kommentarerne har ramt meget præcist, et ur i klassisk design og skive layout, med det hurtigt svingende El Primero værk som den tekniske ”prik over i’et”.

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar
#12
Hjertelig tillykke med det fornemme ur! Det værk har også fascineret mig. Sand urhistorie.
JK
Svar
#13
Tillykke med nye klokke Icon_e_biggrin
Jeg har foreløbig to El Primero'er
Ene er i familie med din, dog med flyback og cal. 405

İmage

İmage

Anden er noget ældre fra sene 70'erne. Efter sigende sidste model fra oprindelige produktion. De har genstartet produktion og salg i 90'erne.

İmage
Svar
#14
Lækkert ur med en undervurderet status. Tillykke med det Torben!

/Mads
Svar
#15
Geodoc Skrev:Selv om visse Universal Geneve er til at komme i nærheden af for penge, falder de ofte under min ”æstetiske grænseværdi”.
Det er oftest de miserable skiver, der gør udslaget.
En UG i smuk stand koster altså bare kassen, og begynder man at ”cirkulere” om en AeroCompax:

İmage
… så er det ”kassen” x2 – og man må også affinde sig med en diameter på 37 mm; men får til gengæld 2 tidszoner.
Det mener jeg er forkert. Den 4. visning er bare en P-skive fra før P skivens tid. Man stiller en tid, men den går ikke desværre ?? Men ja, et ur jeg hvis jeg lever længe nok kommer til at eje

Nå Zenith - ja for pokker her et smukt par jeg nyder İmage

Her hvis det skal være stort - 45 mm og tungt og rigtigt vintage - jeg synes det er for tungt men må ha det i boxen İmage
og her de 4 der ligger og keder sig for meget ned i bankens box - men som dog hentes på skift en gang i mellem - nok lidt tosset at jeg har 4 men de er lækre
İmage
vh
Mvh. John  - Glad for ure og frisk på lidt iværksætterråd.
Besøg min blog med gode råd til iværksættere!
Besøg min blog om ure!
Svar
#16
Hannover Skrev:... Det mener jeg er forkert. Den 4. visning er bare en P-skive fra før P skivens tid. Man stiller en tid, men den går ikke desværre ??
Sikke noget. - Det er jo blot en "huske skive", jfr. denne 1946 reklame.
İmage
... hvor der står:
A specialized chronograph watch whitch records intervals from 1/5 seconds to 12 hours.
In addition a fourth dial may be set at any specific hour to record departure time-
17 jewel, stainles steel case, $125 (Federal Tax included). At selected jewelers.


uddrag af, hvad Hannover Skrev:... - nok lidt tosset at jeg har 4 men de er lækre
he he - jeg synes nu slet ikke så tosset Icon_e_wink , for det er lækkert at vi har fået så mange forskellige Zenith op at vende - Tak!

Med venlig hilsen - Geodoc
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)