Forchromning af urkasse
#1
Hej

Har en gammel chronograf, som er med forkromet messing. Min udfordring er at forchromningen er blevet meget slidt.
Er der nogen, som har en ide om hvor bekosteligt det er at få forchromet en urkasse igen eller alternativer?

Hilsen Chris
Svar
#2
Det er en temmelig bekostelig sag. Det kan sjældent svare sig i forhold til urets reelle værdi. Så med mindre uret betyder meget for dig ville jeg droppe ideen. Mon ikke nogle af vores urmagere kender en mere præcis pris. Jeg er blot tidligere blevet frarådet det af økonomiske årsager.

/Mads
Svar
#3
Hej Mads

Tak for svaret. Havde nok en ide om at det ville være en dårlig ide.



Hilsen Chris
Svar
#4
Mads Gjødesen Skrev:Det er en temmelig bekostelig sag. Det kan sjældent svare sig i forhold til urets reelle værdi. Så med mindre uret betyder meget for dig ville jeg droppe ideen. Mon ikke nogle af vores urmagere kender en mere præcis pris. Jeg er blot tidligere blevet frarådet det af økonomiske årsager.

/Mads

æhh "temmelig bekostelig" lyder i mine ører af mange tusinde kr., og det behøver det nu ikke at koste. Tag urkassen med ogs spørg efter et overslag

Det der koster ifm. forkormning er slibningen, som er en manuel process.
Først fjernes al gammel crom samt evt. kobber og nikkel.

Når emnet står i bart metal, skal det evt. slibes; men hvis ikke der er mange ridser, er dette måske ikke nødvendigt idet det efterfølgende kobberlag (der påføres først kobber og måske også nikkel, inden kromen lægges på) måske vil dække ridserne, hvis ikke de er alt for dybe.

Jeg har fået ganske mange stumper forkromet til mine vintage biler- og MC.
Jeg har gode erfaringer med Rødovre Forkromning (ligger et sted bag Rødovre Center) Tal med Helmer Andresen (så vidt jeg husker)
Han er dyr, dygtig og langsom og tilmed en halvsur stodder; men han laver GODT GODT arbejde, og er vellidt blandt samlere.
Jeg kan ikke mindes et småstumper i den størrelse har kostet mere end ca. 5-700 dkk - men som sagt: Det er den medgåede tid til slibning der afgør prisen Icon_e_smile
Svar
#5
Ok Peder "temmelig bekostelig" er måske ikke specielt veldefineret. My mistake. Som du selv nævner er det slibningen der koster. Det kan godt tage tid hvis det skal gøres pænt. Der er forskel på en bagskærm til en mc og en urkasse.
Nå til sagens kerne. Min definision på temmelig bekostelig er i denne sammenhæng i forhold til urets værdi. Vintage ure i forkromede kasser er sjældent specielt eksklusive. Prismæssigt koster de vel ofte mellem 500-1.000 kr. I forhold til den værdi kan 1.000-1.500 kr. (som det min. vil løbe i) vel godt betegnes som værende temmelig bekostelig. Men flere tusinde kr. koster det ikke.

Summa sumarum. Har uret ikke nogen affektionsværdi for dig, vil det vist være billigere at købe et andet ur.

/Mads
Svar
#6
Mads Gjødesen Skrev:Der er forskel på en bagskærm til en mc og en urkasse.

/Mads
<!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->
Enig men jeg har nu også fået forkromet og slebet langt mindre stumper end lige bagskærme.
I øvrigt deler jeg dine betragtninger omkring urkasser med crom... sådan næsten:
Er lidt en Heuer-freak. Og stod jeg med en gammel Heuer Monza (som blev leveret med forkromet urkasse og skulle restaurere denne, ja så tror jeg sgu jeg ville gøre forsøget med om-forkromning...

Hold omdrejningerne oppe
Svar
#7
Hej

Det er en betydelig sværere proces på et ur end en bagskærm, da man ser alle småridser på en urkasse, jeg har selv været igang med et projekt med en ven, det lykkedes næsten efter to år mange overtalelser og et ikke perfekt resultat, da vi samlede uret revnede forkromningen, det var iøvrigt et Breitling ur, så det er absolut ikke anbefalesværdigt at gøre det.

MVH Peter
Svar
#8
Tak for gode svar svarene

Dommen lyder helt klart at dette lille projekt skal skrinlægges, for
uret har hverken nogen speciel affektionsværdi eller værdi

Hilsen Chris
Svar




Brugere der kigge i denne tråd: 1 gæst(er)