jeg ved godt at emnet har været oppe før, men jeg er ikke sikker på at der nogensinde blev kommenteret det spørgsmål jeg nu vil stille.
Hvis jeg nu tager et ur med hjem fra et IKKE EU land og ikke fortolder det når jeg tager det med over grænsen hvad betyder det så for mig ved et eventuelt salg af uret senere hen? vil køber få nogle problemer hvis det bliver stjålet eller noget lignende på grund af min "ulovlighed"?
Mvh. Frederik
•
Hvis købers forsikringsselskab kræver at se en kvittering kan han nok få et dokumenteringsproblem, såfremt han forsøger at opgive den danske udsalgspris som basis for erstatningen. Men det kommer vel an på beløbets størrelse og på hvor lang tid siden købet foregik. Jo længere tid jo mindre sandsynligt er det at folk ligger inde med deres oprindelige kvitteringer.
Desuden kan jeg ikke forestille mig at hverken politiet eller forsikringsselskabet skulle oplyse told og skat om deres evt. mistanke om udenlandskøb.
Der er dog et tilfælde, hvor der kan blive problemer. Hvis din køber rejser til f. eks. Thailand med sit nyindkøbte ur, kan han blive stoppet i tolden. Tolden kan herefter forlange at se dokumentation på at uret er fortoldet, hvis ikke de skal pålægge told og moms. Det er desværre altid den der bliver stoppet, der skal bevise at der er betalt div. afgifter og ikke toldvæsnet, der skal dokumentere at det ikke er sket.
En klassekammerats storesøster købte under en ferie et kamera i et ikke EU land. Hun havde ingen problemer med at få det ind i Danmark, men da hun lånte kameraet til sin søster, der skulle udenlands, kom problemet. Da min klassekammerat kom tilbage fra sin rejse, blev hun udtaget til kontrol. Da hun ikke kunne dokumentere, at kameraet var fortoldet mv. fik hun lov til at betale.
Jacob H
•