Svar: 49
Tråde: 8
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Nov 2004
Ib Jensen Skrev:Nej det er 42052 dvs. den med markeringer i stedet for arabiske tal.
Hvis du har Wristwatch Annual 2004 finder du det på side 361, nederst tv. Blot er mit med "hvid" skive.
Jeg har ikke lige et billede.
Ib
Ved du hvor stor den er, 38mm ?
•
Svar: 5,259
Tråde: 72
Modtaget Likes: 1 i 1 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Apr 2004
Ref. 42052 er den gl. model, og i øvrigt første version af Overseas modellen. Den blev lanceret i 1996, så vidt jeg husker. 38 mm i diameter....
VC startede deres serie af sportsure med modellen 222 (navnet skyldtes VC´s alder som det år var 222 år), designet af Genta, tilbage i midt 70´erne. Modellen skulle konkurrere med AP Royal Oak og PP Nautilus. 222 var i øvrigt udstyret med VC cal. 1121, som var VC´s udgave af det legendariske JLC 920 caliber. 222 minder meget om RO´en i udseende.
Lidt pudsigt at AP, VC og PP alle introducerede sportsmodeller designet af Genta, og alle udstyret med samme ebauch JLC 920.
222 fik aldrig den samme succes som RO og Nautilus, og blev senere i 80´erne afløst af 333 og sidst Phidias først i 90´erne.
VC gik aldrig for alvor ind i kampen om sportsur-markedet og satte sig nok lidt mellem to stole med deres lidt for "fine/dressy" sports-modeller. De var i øvrigt kun vandtætte til 30 m. Først med Overseas er de kommet på banen. Uret er vandtæt til 150 meter, antimagnetisk og er COSC-testet.
Det var udstyret med et Girard Perregaux 3100 ebauch. Et lækkert værk, som blev yderligere forarbejdet af VC med bla. guld-rotor. Desværre var der mindre "børnesygdomme" de første år, og værket hørte bestemt ikke til blandt de mest robuste. Det blev bedre med tiden....
Samme problemer var der med Chronograph modellen (40 mm), som ellers er udstyret med det meget fine og pålidelige Frederic Piguet 1185 ebauch. VC valgte dog at tilføje en stor-dato funktion, som bestemt ikke fremmede holdbarheden de første år. Her skulle problemerne også efterhånden være løst/forbedret.
Det nye Overseas er netop blevet lanceret i oktober 2004. Det er 42 mm (chronographen 44 mm, mener jeg) og værket er udskiftet med det kendte JLC 889/2. Et ebauch som også findes i JLC Master serie og mange AP Royal Oak´er. Meget lækkert og pålideligt. Det er i øvrigt ikke COSC testet. Mit gæt er at skiftet ikke kun skyldes småproblemer med GP 3100, men også har forretningsmæssige relationer....
Chronographen, er så vidt jeg ved, stadig FP 1185 ebauch.
Produktionen af Overseas modeller er ca. 1000 stk. årligt. Unægteligt en kontrast til Rolex´s sportsmodeller....
Der er generelt kun positive ting at sige om VC, men servicen hos VC tager laaang tid og koster kassen. Derfor er der ofte billige VC-overseas ure på det grå marked, som trænger til en gang service. Jeg har selv haft et Overseas med sort skive og araber-skive. Super lækkert ur som jeg kun kan anbefale....
Mads Gjødesen
•
Svar: 49
Tråde: 8
Modtaget Likes: 0 i 0 svar
Givet Likes: 0
Tilmeldt: Nov 2004
Tak for et (som altid) fyldestgørende svar.
•