22-02-2013, 08:27 PM
Når man bor i denne del af provinsen har der været vinterferie i denne uge.
-Udtrykket "Provinsen" bruges sjovt nok kun af personer, som bor i Hovedstaden.-
Derfor benyttede den lille familie lejligheden til at aflægge København et af de årlige besøg.
Første mål var Blågårdsgade, hvor jeg ville hilse på Ivan Ladegaard, indehaver af værkstedsbutikken Svajts.
Det er et fint sted, hvortil jeg trygt ville overlade mine mekaniske ure, hvis det skulle blive nødvendigt.
Vi kunne have snakket ure længe, hvis det ikke var for min respekt for ikke at spilde hans tid - han var jo på arbelde, jeg havde fri og for min frysende familie, som bevægede sig rundt på Blågårds Plads.
Resten af dagen gik med "butikker", hvor jeg lagde vejen forbi de obligatoriske urmagere: Klarlundx2, Stenstrup, Hvelplund og Ole Mathiesen, som desværre først blev nået efter lukketid - og så er der lukket!
Der er desværre en kedelig praksis med aldrig at prismærke ure i udstillingen. Er det ikke krævet ved lov?
En stor del af fornøjelsen ved "window shopping", er at kunne se prisen!
Vi måtte naturligvis samle kræfter på La Glace, hvor min ellers altid sultne søn, desværre ikke var med på at slutte af med at dele en kartoffelkage. Der er ingen grund til at overveje kagevalg: Bare tag en Sportskage, hver gang!
Dette traktement kostede kun lidt mere end min ny Casio diver med extra remme!
Den næste dag manglede jeg kun at se på et stykke overtøj hos Engelsk Herremagasin på Lyngby Hovedgade.
Det lykkedes mig at anskaffe et passende klædningsstykke - oven i købet på udsalg til halv pris!
Således opløftet begav jeg mig tilbage til bilen, som var parkeret ved Rådhuset. Det så ud til at den lokale P-vagt var meget opmærksom!
Resten af familien skulle indkøbe scones (kan udtales på mindst to måder) hos Van Hauen.
Jeg kom tilfældigt forbi W. Bierregaard Ure ved rådhuset (læg mærke til uret på rådhuset: kl. 4 er atypisk skrevet IV og ikke IIII).
Hos denne urmager fangede et ur mit blik: En Seiko Chronograph, som så pænt, men lidt "gammelt" ud.
Altså ind at kigge. Det var et Sports 150 Quartz, som så ud til at være nogle år gammelt, men naturligvis NOS. Urmageren mente dog, at det var yngre end ti år. Ok - et pænt ur til lige knapt kr. 3000.
Da jeg kom hjem, spøgte tanken om dette ur stadig, så jeg gik i gang med at undersøge lidt. Der var kun et billede på nettet og det så ud til at være et værk med betegnelsen 7T34.
I min urbrochuresamling var netop to gamle Seikokataloger: Et dateret 1993 og et nok fra 1995. Og der var uret i begge kataloger!!
Det hedder SEH 002.
Tja?? Skulle man købe uret? Hvorfor ikke!!?
Min søn er født i 1994, så det kunne være en oplagt fødselsdagsgave til ham - og hvis han ikke var interesseret, så var jeg vel?
Jeg ringede til urmageren, og henviste til gårsdagens besøg i butikken. Kunne han mon lave en god pris til mig i en hurtig handel - man er jo fra provisnse, dog ikke Jylland.
Nej, det kunne han ikke!! What? Næh, han havde taget uret fra til sig selv!!
Han ville ikke af med uret nu! Jeg kunne jo kun afslutte samtalen og ønske ham en god dag.
Jeg var nu næsten målløs! Her må han have gået imellen 15 og 20 år og kigget på det ur, og lagt det frem i vinduet og taget det ind igen til "natudstilling". Og så kommer der en person fra provinsen en tilfældig torsdag i februar, og ser på uret og så bliver han pludselig forelsket i det.
Den variant af "urhandel" har jeg nu aldrig oplevet før. "De mest spændende ure, sælger vi ikke, dem beholder vi selv!"
Hvis han så bare havde holdt uret for sig selv, og ikke lagt det frem i vinduet, så jeg ikke havde set det!
Nå - da holdt jeg så de penge hjemme, som vi plejer at sige i min familie.
Fortsat god ferie - til dem i provinsen!
/Kristen
-Udtrykket "Provinsen" bruges sjovt nok kun af personer, som bor i Hovedstaden.-
Derfor benyttede den lille familie lejligheden til at aflægge København et af de årlige besøg.
Første mål var Blågårdsgade, hvor jeg ville hilse på Ivan Ladegaard, indehaver af værkstedsbutikken Svajts.
Det er et fint sted, hvortil jeg trygt ville overlade mine mekaniske ure, hvis det skulle blive nødvendigt.
Vi kunne have snakket ure længe, hvis det ikke var for min respekt for ikke at spilde hans tid - han var jo på arbelde, jeg havde fri og for min frysende familie, som bevægede sig rundt på Blågårds Plads.
Resten af dagen gik med "butikker", hvor jeg lagde vejen forbi de obligatoriske urmagere: Klarlundx2, Stenstrup, Hvelplund og Ole Mathiesen, som desværre først blev nået efter lukketid - og så er der lukket!
Der er desværre en kedelig praksis med aldrig at prismærke ure i udstillingen. Er det ikke krævet ved lov?
En stor del af fornøjelsen ved "window shopping", er at kunne se prisen!
Vi måtte naturligvis samle kræfter på La Glace, hvor min ellers altid sultne søn, desværre ikke var med på at slutte af med at dele en kartoffelkage. Der er ingen grund til at overveje kagevalg: Bare tag en Sportskage, hver gang!
Dette traktement kostede kun lidt mere end min ny Casio diver med extra remme!
Den næste dag manglede jeg kun at se på et stykke overtøj hos Engelsk Herremagasin på Lyngby Hovedgade.
Det lykkedes mig at anskaffe et passende klædningsstykke - oven i købet på udsalg til halv pris!
Således opløftet begav jeg mig tilbage til bilen, som var parkeret ved Rådhuset. Det så ud til at den lokale P-vagt var meget opmærksom!
Resten af familien skulle indkøbe scones (kan udtales på mindst to måder) hos Van Hauen.
Jeg kom tilfældigt forbi W. Bierregaard Ure ved rådhuset (læg mærke til uret på rådhuset: kl. 4 er atypisk skrevet IV og ikke IIII).
Hos denne urmager fangede et ur mit blik: En Seiko Chronograph, som så pænt, men lidt "gammelt" ud.
Altså ind at kigge. Det var et Sports 150 Quartz, som så ud til at være nogle år gammelt, men naturligvis NOS. Urmageren mente dog, at det var yngre end ti år. Ok - et pænt ur til lige knapt kr. 3000.
Da jeg kom hjem, spøgte tanken om dette ur stadig, så jeg gik i gang med at undersøge lidt. Der var kun et billede på nettet og det så ud til at være et værk med betegnelsen 7T34.
I min urbrochuresamling var netop to gamle Seikokataloger: Et dateret 1993 og et nok fra 1995. Og der var uret i begge kataloger!!
Det hedder SEH 002.
Tja?? Skulle man købe uret? Hvorfor ikke!!?
Min søn er født i 1994, så det kunne være en oplagt fødselsdagsgave til ham - og hvis han ikke var interesseret, så var jeg vel?
Jeg ringede til urmageren, og henviste til gårsdagens besøg i butikken. Kunne han mon lave en god pris til mig i en hurtig handel - man er jo fra provisnse, dog ikke Jylland.
Nej, det kunne han ikke!! What? Næh, han havde taget uret fra til sig selv!!
Han ville ikke af med uret nu! Jeg kunne jo kun afslutte samtalen og ønske ham en god dag.
Jeg var nu næsten målløs! Her må han have gået imellen 15 og 20 år og kigget på det ur, og lagt det frem i vinduet og taget det ind igen til "natudstilling". Og så kommer der en person fra provinsen en tilfældig torsdag i februar, og ser på uret og så bliver han pludselig forelsket i det.
Den variant af "urhandel" har jeg nu aldrig oplevet før. "De mest spændende ure, sælger vi ikke, dem beholder vi selv!"
Hvis han så bare havde holdt uret for sig selv, og ikke lagt det frem i vinduet, så jeg ikke havde set det!
Nå - da holdt jeg så de penge hjemme, som vi plejer at sige i min familie.
Fortsat god ferie - til dem i provinsen!
/Kristen
![[-]](https://urdebatten.dk/images/collapse.png)
