|
Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" (/showthread.php?tid=83475) Sider:
1
2
|
Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - pbr - 19-01-2021 Seiko tilføjede medio 2020 endnu et familiemedlem til deres Seiko 5 Sport line up, som supplement til de i mine øjne (100% subjektivt) forkætrede og misforståede Seiko SRPD "5KX", som har alt for stor lighed med det legendariske SKX dykkerur, bare uden dykkeregenskaberne i behold. Derimod er den nye Seiko 5 SRPE modelserie helt sin egen og er imho landet lige ned i et model segment, som vil kunne benyttes af enhver som et "hverdags-ur" eller på nydansk ECD-ur ("Every Day Carry") Mit ur, som er vist her, er en JDM model, der i Japan har referencen SBSA41, men som er identisk med SRPE51 modellen, bortset fra, at den har kanji daghjul og teksten "Made in Japan" nederst på skiven. Ved første øjekast, kan man måske ikke fortænkes i umiddelbart at tro, at Seiko blot har fjernet dykkerkransen på SRPD modellen og sat en glat lynette på - men her tager man voldsomt fejl. Det skal jeg forsøge at beskrive i det følgende - men først lidt specifikationer. Værk: Seiko 4R36a, automatik, 24 juveler, ca. 41 timers gangreserve, diashock stødsikring, bidirectional rotor, hack & wind. Kasse: Angivet til 40mm i diameter - jeg har dog målt den til at være 39,75mm, komfortable 44 mm i "længdemål" og 20mm mellem hornene. Uret er beskedne 12,25mm i tykkelse, så det glider meget komfortabelt op under en skjortemanchet ikke mindst hjulpet af den glatte lynette. Gennemborede horn, så skift af lænke/rem er super nemt. En sjov detalje er, at modellerne der kommer på lænke, har poleret lynette på oversiden og børstet på siden, mens de modeller, der kommer på NATO har børstet lynette på oversiden og poleret på siden - det giver en diskret forskel, men som man alligevel skal være opmærksom på, når man vælger model. Glasset er ikke safir men Seikos Hardlex, hvilket er mere ridsefast end plexi, men ikke så meget som safir. Jeg har dog flere ure med Hardlex og har aldrig haft alvorlige problemer med dette. Vandtæthed: 100m, ingen skruekrone Skive: Fås i flere versioner, bl.a. antracitgrå eller mørkeblå sunburst eller mat sort eller grøn, samt i two-tone udførelser. Timemarkeringerne er gjort mindre end på den klassiske SKX skive, Seiko logo stadig applikeret og det stiliserede "5" under logoet og teksten "Automatic" ved kl. 6 er printet - til gengæld er timemarkeringerne ikke applikerede men presset ud bagfra i skiven og derefter poleret og fyldt ud med Lumibrite. Alt i alt fremstår skiven i høj kvalitet og meget enkel og afdæmpet. Visere: Redesignede visere af samme type som SKX, men timeviseren er slankere og minutviseren er også slanket og med ens bredde helt ud i spidsen, hvor den ender i en pileform, der dog er meget mindre end på SKX viserne. Sekundviseren er en enkel nåleviser i stål med en "lollipop" kontravægt med lumen. Lumen: Både skive og visere er belagt med Seiko´s egen Lumibrite, hvilket sikrer at der ikke er mangel på "blus" ved fuld opladning, ligesom det sagtens holder natten igennem, så man uden problemer kan aflæse klokken, når man i min alder vågner midt om natten og skal "et ærinde" Lænke: Afstanden mellem hornene er 20mm og den medfølgende originale lænke fra Seiko er væsentligt opgraderet i forhold til hvad man er vant til fra tidligere tiders lænker fra Seiko på deres mindre dyre modeller. Dog er der stadig foldede endlinks, pin & collar led, der dog angives til at være massive. Dog anes der på siderne af leddene en svag "kant", der afslører at leddene formentlig er foldede & pressede og ikke støbte, når det kommer til stykket. Låsen er den sædvanlige pressede bliklås, der gør sit job, men ikke imponerer og kun har 2 mikro-justerings huller. Lænken afslører, at dette trods alt er Seikos prisbillige modelserie. Nu har jeg jo i skrivende stund kun haft uret i 2 dage, så mit indtryk er selvfølgelig ikke så dybdegående, som det vil være efter længere tids brug. Men det første indtryk af uret er en følelse af kvalitet, afdæmpet design og stor bærekomfort. Den sunburst slebne skive er vildt flot - den blå version er endnu flottere, men jeg har haft flere ure med blå sunburst skive og de har ikke været så "langtidsholdbare" i min urglæde og har altid endt med at tilbringe for meget tid i boksen. Denne antracitgrå version er langt mere bredt anvendelig og ikke så "in your face" som den blå godt kan være. Den mat sorte er også flot, men bliver i længden for kedelig imho i forhold til den grå. Som følge af at urkassen er skaleret ned i forhold til SKX og "5KX" og at både skiver og visere er redesignet, er man endt op med et langt mere elegant ur, end før. Da kassen er en my under 40mm kunne Seiko i mine øjne dog med fordel have givet den en lænkebredde på 18mm i stedet for de 20mm - det ville imho have givet uret et mere elegant udtryk, idet lænken med 20mm er lidt i fare for at dominere uret - men det er jo smag og behag. Samtidig gør de 20mm, at det ikke er svært at finde remme og NATO remme at skifte med (dem har man formentlig allerede nogle stykker af liggende i skuffen). Jeg har valgt allerede fra nyt, at opgradere lænken med en "Super O-Boyer" fra Strapcode med massive endlinks, skruede led og udfræset lås. Fra tidligere tiders erfaringer har jeg lært, at en ordentlig lænke, der ikke rasler osv. er voldsomt medvirkende til, at man har lyst til at bære uret hver dag - så derfor er den originale lænke sat "i skammekrogen" i boksen fra starten...... og dér bliver den. Vægten på uret i min konfiguration med Strapcode lænken og 1 led afmonteret er meget komfortable 148 g (mit håndled har en omkreds på 20cm for sammenligning). Det ser ud til, at Seiko endelig har fået bugt med deres problemer med at f.eks. chapter ringen og timemarkeringerne ikke var tilpasset hinanden ordentligt m.v. - det understøttes også af andre reviews. Men selvfølgelig skal man her tage i betragtning, at uret ikke har en dykkerkrans, hvorfor der så er én ting mindre, der kan gå galt i den retning. Men tilsynladende er chapter ringen fastholdt af 2 små pins på undersiden, der rammer ned i huller i kassen, hvorimod tidligere kun 1 pin i toppen - åbenbart en meget mere stabil løsning. Alt i alt, tror jeg at Seiko er kommet op med en "vinder" her - især til de af os, der måske gerne vil have en mulighed for at gå med noget andet end et ur med dykkerkrans, uden at gå på kompromis med de øvrige kvaliteter. At uret så ikke har skruekrone og "kun" 100m vandtæthed, kan efter min mening forsvares, idet der netop ikke er tale om et dykkerur, men måske mere et ur, der lægger sig et sted midt imellem "field-ure" (som Seiko Alpinist og Hamilton m.v.) og dress-ure. Jeg er i tvivl om, hvad denne type ur bør kaldes, men indtil der er én, der kommer op med et bedre navn, så vil jeg tro at man kan kalde typen for et "sports-ur", selvom det nok ikke er helt dækkende heller. Nok snak - her kommer nogle billeder !! Jeg skal dog understrege, at det er umuligt at gengive sunburst skiven på en måde, så man yder den retfærdighed ........ den er fortryllende og i det rette lys, er det svært at tage øjnene fra den. Jeg vil nok uddybe mit lille "review" lidt, når jeg har haft lejlighed til at bære uret noget længere ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - Avantismo - 19-01-2021 Fint review Peter Velskrevet og med gode billeder som altid RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - pbr - 19-01-2021 Tak skal du have, Kim Jeg skulle måske lige tilføje, at timemarkeringerne på skiven rent faktisk ikke er applikerede - efter hvad andre har skrevet i forskellige reviews osv., så er de "presset ud" bagfra i skiven og derefter poleret og fyldt ud med Lumibrite. Men det giver jo så den fordel, at de ikke risikerer at falde af, selvom det trods alt er sjældendt det sker med applikerede timemarkeringer Derudover så er glasset hardlex og ikke safir. Jeg har opdateret reviewet i den første post med ovenstående. RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - Stensbjerg - 19-01-2021 Et dejligt ur og et virkelig virkelig flot review peter. jeg syntes det er et oplagt EDC ur/model de har lavet her, det passer ind uanset hvad man fortager sig og hvordan man er klædt, hvilke må være det et ur man vil gå med hver dag skal kunne. Om man så skulle i vandet og dykke hver dag kunne dette ur bruges, når Seiko lover 100m så kan det (ud fra hvad jeg har læst) klare 200m. Jeg syntes nogle gange jeg fornemmer en lille "fart blindhed" når vi snakker vandtæthed måske nogle glemmer hvor ekstrem 200m er og hvor meget 100m reelt er. Når et seriøs kvalitets producent som Seiko lover 100m så kan det klare alle aktivitet som indeholder vand vi normale mennesker kan smide det i. Her er lige en lille reminder på hvad 100m reelt betyder. https://m.youtube.com/watch?v=-j4eTCk5XJU Tillykke med uret RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - Stensbjerg - 19-01-2021 Syntes det er lidt sjovt med EDC every day carry jeg er aldrig rigtigt stødt på udtrykket på sædvanlig basis i urverden. Men på våben forums i lande hvor man har en mere liberal våben lovgivning end i DK der er det et meget brugt udtryk, til hvad man bære til dagligt og evt. sommer og vinter. RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - pbr - 19-01-2021 Du har ret i, at EDC som koncept mest anvendes i forbindelse med enten våbenbæring eller i hvert fald i forbindelse med foldeknive m.v. - dog har udtrykket efterhånden også fundet vej til at anvendes i forbindelse med de accessories som man bærer rundt på i hverdagen, som mobil, nøgler, skriveredskaber, lighter og tobak (for rygerne), kniv (og i visse lande håndvåben) og også armbåndsur. Det er måske lidt en nyskabelse at anvende udtrykket indenfor vores lille verden, men jeg må indrømme, at jeg synes egentlig det passer meget godt i den sammenhæng også Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - KOP - 19-01-2021 Tillykke med en fin “dressKX” Et meget fint review, (lidt godt kommer der ud af hjemmearbejde ) ![]() Troede ikke man kunne presse skiven ud til index, imponerende ![]() Nu er det jo heldigvis ikke dit eneste EDC ur ![]() Og flotte billeder, tak Sent from my iPhone using Tapatalk RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - TH - 20-01-2021 Tillykke med uret og tak for den gode beskrivelse Fedt allround ur (kan godt lide dit nye udtryk EDC Tænker du ikke, at uret godt kunne blive en MOD-favorit, med et væld af skiver, glas mv.? M.v.h. Thomas RE: Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - pbr - 20-01-2021 (20-01-2021, 12:05 PM)TH Skrev: Tænker du ikke, at uret godt kunne blive en MOD-favorit, med et væld af skiver, glas mv.? Takker Jo, det skulle ikke undre mig, om der sagtens vil kunne udvikle sig et marked med mange mod-dele til dette ur. Der er allerede en del af de faste, der kan levere lænker til uret (Strapcode, Uncle Seiko, Long Island Watch osv.) og så vidt jeg ved, kan man allerede købe safirglas både i flad og i domed udgave til det. Jeg skal ikke afvise, at jeg på et tidspunkt kunne finde på at skifte glasset til safir, når det originale hardlex en dag er kommet til at se lidt for slidt ud Personligt tror jeg dog, at jeg vil vælge den flade udgave og dermed holde uret så originalt i udseende som muligt. Men vi får se ! Her kommer lidt flere billeder: ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
Seiko 5 SBSA41 (aka SRPE51J1) "dressKX" - pbr - 21-01-2021 Her et par alternativer til lænken fra Erikas Originals ![]() ![]()
|