|
Ur-Rally 2020 - AFLYST - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Ur-Rally 2020 - AFLYST (/showthread.php?tid=83215) |
Ur-Rally 2020 - AFLYST - KimT - 01-03-2020 UR-RALLY 2020
AFLYST
For nogen tid siden gik et antal personer i gang med at forsøge at genoplive tidligere tiders glorværdige, men hedengangne tradition med at afholde et årligt horologisk arrangement kaldet “UR-Rally”! Et antal medlemmer meldte sig til at gøre forsøget og der dannedes en arrangementgruppe og nu kan vi med tilfredshed afsløre, at der er kommet et, synes vi selv, fantastisk arrangement ud af det. Samtidig har vi, med hjælp fra et overskud fra sidste Ur-Rally, der har henstået på en konto til brug for netop dette formål, været i stand til at sikre en super lokation, en række gode foredragsholdere og samtidig at holde prisen pr. deltager på et rimeligt niveau. Lokationen er placeret centralt i landet, tæt på hovedtrafikårer, således at det er mest muligt tilgængeligt for alle deltagere, uanset hvorfra i landet de kommer (måske lige med undtagelse af Bornholm). Navnet på lokationen og den nærmere adresse meldes af sikkerhedsmæssige hensyn først ud til de deltagere, der er tilmeldt og har betalt, en uges tid før arrangementets afholdelse, senest den 1. juni. Sikkerheden omkring arrangementet skabes først og fremmest ved diskretion, hvorfor alle involverede og deltagere bedes holde disse oplysninger for sig selv og ikke omtale disse på diverse fora osv. Det er lykkedes os at sammensætte et program, der burde være interessant for alle ur-interesserede, men med et seriøst horologisk og samlermæssigt tema: Kl. 13.00
Under arrangementet vil der være afsat plads til, at interesserede samlere kan medbringe og udstille deres samling, ligesom der er udsendt invitationer til en række kendte ur-forhandlere, der vil udstille udvalgte ure fra deres salgs-kollektion, med mulighed for at gøre en handel. Der vil som nævnt blive udleveret adgangskort, som skal bæres synligt under hele arrangementet og der vil være kontrol heraf ved indgangen til lokalet. Der er med lokationen aftalt, at vi har forudreserveret et begrænset antal værelser til overnatning for de gæster, der måtte være interesserede. Det er først til mølle og man bedes således allerede ved sin tilmelding til arrangementet afgive bindende tilsagn om at booke et værelse. Betalingen herfor afregnes direkte af den enkelte med lokationen på dagen. Middagen om aftenen er en enhedsmenu med 1 øl, 1 vand eller 1 glas vin inkluderet i deltagerprisen, hvis man vælger at deltage heri. Dog vil det være således at yderligere drikkevarer bestilles og betales af den enkelte på dagen. Priserne for deltagelse er som følger:
Tilmelding og betaling skal være foretaget senest den 15. april og evt. framelding kan ske senest den 15. maj, hvorved et evt. betalt beløb refunderes. Framelding efter den 15. maj kan naturligvis ske, men uden refusion. I forbindelse med tilmelding, bedes man, foruden deltagelse i middag og evt. bestilling af overnatning, tillige angive om man har brug for plads til udstilling af egne ure. Kriterierne for deltagelse er som følger: Medlemsskab af enten “urforum/urdebatten” eller Facebook forummet “vintageure” forud for den 1. oktober 2019. Opfylder man ikke dette kriterium kræves der tilsagn fra mindst én sponsor, som opfylder disse. Dette krav er opstillet af sikkerhedshensyn for arrangementet og fraviges ikke! Ligeledes vil arrangementet af sikkerhedshensyn alene blive annonceret på urforum/urdebatten og i Facebookgruppen “Vintageure” og det henstilles at al omtale og debat om arrangementet begrænses til alene at ske på disse. Al kommunikation og tilmeldelse/framelding om og til arrangementet sker til undertegnede på følgende email adresse: peter@beckrasmussen.dk. Man bedes, foruden teksten “Ur-Rally 2020” i emnelinjen, tillige angive formålet med mailen. Ved tilmelding vil der, sammen med bekræftelses-emailen blive sendt betalingsoplysninger retur. Der vil kunne betales via bankoverførsel eller MobilePay. Bedste hilsener Arrangementsgruppen Ur-Rally 2020 RE: UR-RALLY 2020 - KimT - 01-03-2020 Der ser fantastisk ud gutter P.s. til info er det ikke mig der har skrevet indlægget selvom at det ser sådan ud. Jeg har bare hjulpet med at få det op som et fastgjort indlæg. RE: UR-RALLY 2020 - KimT - 01-03-2020 Nå det så er sagt, så prøver jeg at se om jeg i næste uge kan lokke en kollega til at tage jobbet i Juni, da jeg MEGET gerne vil med RE: UR-RALLY 2020 - cfnissen - 01-03-2020 Sådan, Kim. Det ville være SÅ fedt at have dig med! RE: UR-RALLY 2020 - KimT - 01-03-2020 Jeg skal gøre mit absolut bedste. Det ville være lidt sjovere at være til ur-halløjsa med jer end at at arbejde på et hospital i Norge UR-RALLY 2020 - cfnissen - 01-03-2020 Haha. Den kamp burde selv vi kunne vinde.... Claus RE: UR-RALLY 2020 - KlausM - 01-03-2020 WOW. Vildt fedt og fantastisk gået af arrangørerne! Mvh Klaus RE: UR-RALLY 2020 - Avantismo - 01-03-2020 Fantastisk Er tilmeldt og lagt i kalenderen. UR-RALLY 2020 - Chris - 02-03-2020 Fedt. Spændende program. Var med til det allerførste arrangement i Horsens tilbage i 2005 stykker. Skal lige have kalenderen til at passe. Hilsen Chris Sent from my iPhone using Tapatalk RE: UR-RALLY 2020 - Appleboy - 02-03-2020 Fedt med et større ur GTG Har dog svært med planlægning, når man ikke ved hvor der ca. vil foregå, da man jo evt. kan have familien med på vejen hvis det er........ Men håber I får et godt GTG, de plejer altid at være skide hyggelige |