|
Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: IWC (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=75) +--- Tråd: Fordele og ulemper ved Big Pilot? (/showthread.php?tid=81848) |
Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Kongelunden - 17-04-2017 Jeg har i et godt stykke tid haft et utroligt godt øje til IWC Big Pilot, og drømt om at eje dette fantastisk ikoniske ur. Og med lanceringen af Little Prince udgaven (IW500916) ved SIHH 2016 blev interessen bestemt ikke mindre Dog har jeg endnu ikke taget springet og erhvervet mig denne herlighed af et ur, nok primært grundet den relativt høje pris for uret – listeprisen ligger pt på 107.000 (og fra cirka 70.000/75.000 på chrono24). Og selvom opsparingen sagtens kunne bære et køb i dette prisleje, samt at hjertet banker rigtig højt for BP, så er jeg nok lidt ’gammeldags’ – hvilket vil sige at med tanke på størrelsen af udskrivningen, så vil jeg gerne være 110% sikker på at BP er det rigtige ur også på den længere bane Derfor ville jeg blot høre, hvad andre ur-interesserede har af tanker og/eller erfaringer med BP – primært hvad forskellige fordele/ulemper kunne være som jeg måske endnu ikke har tænkt på. Specielt kunne det være interessant at høre hvad nuværende og tidligere ejere af BP har at sige om uret fra et praktisk perspektiv – var der nogle utilsigtede overraskelser (både positive og negative)? Og specielt for tidligere ejere af BP kunne det være interessant at høre, hvorfor I skilte jer af med uret? Jeg er klar over at præcisionen i værket måske ikke er den bedste, samt at det er et stort ur med en stor krone – men eftersom jeg de sidste par år har gået rundt med en PAM312 som hverdagsur er størrelsen ikke umiddelbart det store problem at vænne sig til Til gengæld er BP jo et ikonisk ur, klassisk letaflæseligt pilot design, uret har et fascinerende 'slower beat' in house værk med 7-dags gangreserve (caliber 51111), samt bærekomforten virker høj da uret virker lettere (og mindre) end det fremstår (ihvertfald ud fra mine korte erfaringer med uret på armen) - kort sagt: What's not to like For nyligt var jeg en tur forbi et par af de danske forhandlere og fik mulighed for at prøve Big Pilot little prince udgaven på armen – og dette har så sandelig ikke mindsket min higen efter denne lækre klokke:
RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Miwes - 17-04-2017 Det er et super lækkert ur og forstår godt din begejstring, men har aldrig selv prøvet uret og tænker på hvordan den store krone vil være mod håndledet ?? RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Kongelunden - 17-04-2017 (17-04-2017, 04:52 PM)Miwes Skrev: Det er et super lækkert ur og forstår godt din begejstring, men har aldrig selv prøvet uret og tænker på hvordan den store krone vil være mod håndledet ?? Hej Miwes. Jeg har gjort mig præcis samme tanke - men umiddelbart har kronen ikke virket som noget problem de gange jeg har prøvet uret. Dette har dog naturligvis kun været kortvarigt, og jeg tænker at eventuelle problemer med at kronen generer håndleddet først er noget man opdager i hverdagen Men det kunne bestemt være interessant at høre om andre har oplevet at kronen på BP skulle genere håndleddet over tid? RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - 116520 - 17-04-2017 Hej, Superflot Big Pilot du har kig på med den mørkeblå skive. Jeg har været lun på Big Pilot i mange, som i rigtigt mange, år og da muligheden for et NIB 5004 til en fair pris kom i sommeren 2016 slog jeg til. Uret har absolut ikke skuffet mig. På trods af urets størrelse og min gennemsnitlige håndledsstørrelse er det behageligt at bære. Det er et ikonisk design og jeg kan især godt lide at det fremstår meget enkelt i dets udseende, der er ikke så meget overflødigt lir. Mit ur har en OK præcision, jeg tror det vinder 4-5 sek./døgn. Når man skifter mellem flere ure er det også rart med den 7 dages powerreserve, uret samler forøvrigt ganske hurtigt fuld reserve ved almindelig brug. F.s.a. din bekymring om kronen, det har ikke generet mig, men jeg har hørt om enkelte der føler sig generet af det, det må være nogle tøsedrenge med sart hud Så en anbefaling herfra er klart, go for it. Hvis du køber fornuftigt er det mit indtryk at sådan en BP er OK til at sælge igen, skulle du blive træt af den. God fornøjelse med de videre overvejelser, alt dette er jo en spændende del af denne hobby RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Joepete - 17-04-2017 Super flot skivefarve RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - jk - 17-04-2017 Jeg har desværre ikke selv ejet et BP endnu, men har prøvet det på hånden mange gange. Det er et stort ur, men det er du jo vant til. Jeg kan kun sige, at den blå skive er fantastisk flot. Her er Little Prince familien fotograferet på SIHH 2016. Det er super ure, som er populære på brugtmarkedet. JK
RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - gmt-geek - 18-04-2017 Jeg synger med i heppekoret... Big pilot er et super fedt ur og som du måske husker så har jeg en 5009'er som jeg købte fra ny! Et ur der aldrig har skuffet mig hverken mht. størrelse(bære komfort) eller præcision! Mit går konsekvent +5 sek/dag så det bliver ikke bedre - det kunne jo reguleres til 0 sek per dag uden afvigelse(i mit tilfælde) Mit eneste problem med Big Pilot er at jeg gerne vil have flere varianter af den.... - Bla. har jeg kigget meget på selvsamme som dig med blå skive - ja i det hele taget på de fleste varianter af den! GO FOR IT! vh. Jon ![]()
RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Kongelunden - 18-04-2017 Tusind tak for feed-back @116520 Hej Morten. Det virker som om at du har været igennem mere eller mindre samme proces som undertegnet – måske endda også oprindeligt baseret på en stor glæde ved PAM312 (hvilket også er et dejligt stilrent og klassisk ur ligesom BP) Netop skivens simple og tidsløse design er en af årsagerne til at jeg faldt for PAM312, og selvom skive designet på PAM312 og BP er forskelligt så er de begge sammenlignelige i deres simplicitet og letaflæselighed. I hvert fald i min optik Jeg er glad for at høre du ikke har oplevet irritations-problemer med kronen på BP. De gange jeg har prøvet BP har jeg også haft en klar fornemmelse af at kronen ikke skulle være noget problem. Så super at høre fra en langtidsbruger af BP (og PAM312 ejere) at kronen ikke har været et problem. En rigtig god pointe at jeg naturligvis også bør tage gensalgsværdien med i betragtning, uanset om man ender med at sælge uret eller ej. Selvom der med erhvervelsen af BP følger en større udskrivning, så er pengene efter en årrække jo ikke ’tabt’ i samme grad som når man f.eks. køber bil. Et BP vil forventeligt holde en fornuftig pris i relativ lang tid – selv de billigste brugte BP modeller på chrono24 sælges for tiden stadig for ~50.000. @JK Et lækker billede af hele ’prinse-familien’ – der er nu noget specielt over denne blå skive… Og godt at vide, at BP Little Prince er et eftertragtet ur på brugt markedet – som nævnt ovenfor er brugtprisen trods alt noget man skal tage med i betragtning ved disse dyrere ure. @gmt-geek Hej Jon. Det billede af din BP bliver man simpelthen aldrig træt af at se på – og jeg har efterhånden kigget længselsfuldt på dette billede mange gange her på hjemmesiden Er glad for at høre om dine erfaringer med BP, og at du ikke oplever de store problemer med urets præcision. Dette er et af de tilbagevendende problemstillinger der nævnes omkring BP, men som måske mest relaterer til de tidligere modeller. Uanset hvad er ultra-nøjagtighed ikke en nødvendighed fra min side – men på den anden side skal uret naturligvis ikke tabe signifikant tid i løbet af brug. Desværre tror jeg nok at du har ret i, at den største problemstilling ved at eje et BP er at man gerne vil have flere varianter – i bedste John Mayer stil: https://www.hodinkee.com/articles/john-mayer-talks-original-iwc-big-pilot-the-new-big-pilot-collection-and-the-infamous-letter-video Jeg har efterhånden fået set denne Hodinkee video et par gange og sukket lidt dybt….. Ligeledes lagde JK for lidt over et år siden også et dejligt samlings-billede op af forskellige BPs i denne tråd http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=80842&page=3 (22-01-2016, 02:23 PM)jk Skrev: Hvem sagde Big Pilot? Her er en lille samling af forskellige modeller fotograferet under samlermiddagen torsdag aften i Geneve. Desværre er opløsningen på dette billede ikke tilfredsstillende, men et lille indtryk giver det dog.[url=http://urdebatten.dk/showthread.php?tid=80842&page=3][/url] RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - stenstrupigen - 20-04-2017 (17-04-2017, 04:00 PM)Kongelunden Skrev: Lækkert ur. Fordele: 7 dages gangreserve. Uret holder en livstid. Ulempe: Kun ved at uret er for løst og man laver en del løbesport/cykelsport med det på vil sandsynligvis gøre at kronen generer lidt. En anden ulempe er at efter et stykke tid med uret bliver det hverdag og du tænker mindre på hvor fint et ur det er. RE: Fordele og ulemper ved Big Pilot? - Kongelunden - 21-04-2017 (20-04-2017, 07:51 AM)stenstrupigen Skrev: Lækkert ur. Super gode pointer Jeg må jo ærligt indrømme at det desværre ikke bliver til megen sports-aktivitet i hverdagen grundet familie- og arbejds-mæssige årsager Et andet ur som jeg egentligt også kiggede lidt på under mit AD besøg var IWCs 8 days portugueser IW5102, som jeg finder ganske elegant og stilren. Men som måske desværre også er lidt for dress-agtig til mig, med tanke på at jeg arbejds- og hverdags-mæssigt næsten aldrig befinder mig i 'suit & tie' - andet end ved festlige lejligheder. Arbejdsmæssigt bliver det til pæn skjorte til cowboy en gang imellem, og måske en blazer når det går vildt for sig - hertil vil IW5102 naturligvis sagtens kunne passe, men det er ikke så tit at det sker og alt andet lige vil BP også sagtens kunne passe hertil Som min dejlige kone sagde, så syntes hun at IW5102 virkere lidt for 'morfar-agtig' til mig Her et par billeder med IW5102 på armen - super elegant - både i den hvide og sorte udgave. Ud fra billeder på nettet var jeg inden besøget egentligt mest intereseret i den sorte udgave, men efter at have set dem begge live må jeg sige at den hvide ganske enkelt har noget specielt over sig. Dog må jeg nok indrømme at det stadig er BP der ligger øverst på ønskelisten - det ville være fantastisk hvis der var mulighed for at have begge til hhv dress og hverdag, meeeeeen det bliver nok at stramme den lidt........ ![]() ![]() ![]()
|