|
SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71) +--- Tråd: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! (/showthread.php?tid=81052) |
SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - bcmb - 27-03-2016 Så kom dagen hvor mit seneste skud på Seiko stammen ankom. Og dette er min måde at komme ud med min jubel på J Det drejer sig om Seiko Brightz SDGM003 som også er blevet døbt ”Grand Cocktail” med reference til lighederne med det legendariske Seiko SARB065 ”Cocktail Time”, samt reference til de dyrere Grand Seiko ure pga. urets klassiske design og pæne finish. Personligt synes jeg øgenavnet er helt berettiget, for uret udstråler i den grad klassisk elegance. Det er et på samme tid både diskret og underspillet klassisk no-nonsense Seiko design, men samtidig er det bare hamrende flot og indtagende at glo på – det er som om at det suger blikke til sig. Først et par hurtige unboxing billeder: ![]() ![]() ![]() ![]() Uret er en del af Seikos Brightz serie, om end dette ur skiller sig lidt ud fra flokken ved at være både billigere, og med et mindre avanceret værk. Normalt har Brightz urene som regel udekorerede versioner af Grand Seiko værker inden i sig, men i dette tilfælde er det arbejdshesten Seikos 6R15 automatikværk også kendt fra bl.a. Sumo og Shogun. Men absolut ikke skidt, selvom jeg godt kunne have tænkt mig at se sekundviseren flyde mere smooth. Uret kommer med Seikos Comfotex behandling, som er deres betegnelse for dels en ret hidsig antirefleks behandling af safirglasset (Super Clear Coating – fjerner 99 % af alle reflektioner), samt antiridsebehandling af stålet på urkasse og lænke (kaldet Dia Shield coating). Tiden må vise hvor godt Diashield behandlingen modstår ridser, men jeg er i hvert fald imponeret over antirefleksbehandlingen. Jeg er ikke helt narret til at tro at glasset decideret mangler, meeen det er godt nok klart og skiven tydeligt læsbar fra alle skæve vinkler. Det næste stykke tid skal jeg nok gå i detaljer omkring uret, men jeg synes det lige skal bæres et par dage før jeg drager større konklusioner. Men lige et par hurtige førstehåndsindtryk, og så nogle flere billeder.
Efter 4 døgn med uret har jeg fået testet dets præcision, og det har vundet 8 sekunder på 96 timer hvilket er rimelig pænt taget værkets specifikationer i betragtning. Det vil uden tvivl ændre sig lidt over tid når jeg begynder at bruge det lidt mere almindeligt. Præcisionen døgn for døgn ser sådan ud: 24 timer = +3 sek 48 timer = +6 sek 72 timer = +8 sek 96 timer = +8 sek ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Rigtig god påskedag! RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - khbk - 27-03-2016 Tillykke med uret. Og mig, som troede, at jeg ikke kunne få lyst til et nyt ur! Det er dag helt fantastisk lækkert. De gennemborede horn er en meget fin detalje! Vil du fortælle lidt om forhandler og pris? / Kristen RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - bcmb - 27-03-2016 (27-03-2016, 01:28 PM)khbk Skrev: Tillykke med uret. Når man glor på andre folks ure hver dag, så kan man da ikke undgå at få lyst til nyt på et tidspunkt :-) Jeg købte billigst muligt, direkte fra Japan. overvejede Seiya, men fandt en ebay forhandler der var billig, med mange gode anmeldelser og god returpolitik som jeg hoppede på i stedet. Japan-best-shop hedder forhandlerens ebay profil. Men der findes flere lignende der sælger modellen på Ebay. Gav knapt 4100 DKK inkl shipping, men dertil kommer den sædvanlige told og moms. Ps. uret fås også med cremefarvet skive. SDGM001. RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - Miwes - 27-03-2016 Tillykke med et lækkert ur og tak for udpakningen RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - Smilla - 27-03-2016 Hvor laver Seiko mange flotte ure. Til priser der er til at betale Tilykke med uret [SMILING FACE WITH SMILING EYES] RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - Stensbjerg - 27-03-2016 Ord er overflødige. RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - JJensen - 27-03-2016 Uha, den klokke ser lækker ud! Tillykke med uret. Er uret 40 mm? RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - willy - 27-03-2016 Nice looking watch,Seiko give fantastic value for money. SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - bcmb - 27-03-2016 (27-03-2016, 04:52 PM)JJ Skrev: Uha, den klokke ser lækker ud! Tillykke med uret. Tjek, meget passende størrelse synes jeg, ikke for voldsomt som dresswatch synes jeg. RE: SDGM003 "Grand Cocktail" ankommet! - JJensen - 27-03-2016 (27-03-2016, 05:44 PM)bcmb Skrev:(27-03-2016, 04:52 PM)JJ Skrev: Uha, den klokke ser lækker ud! Tillykke med uret. Enig - kunne godt tænke mig en sådan, men så meget "dress'er" jeg ikke Og har en Tissot skeletteret hvis det skulle være |