Urdebatten / Urforum
Patek Philippe udstilling i København - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Patek Philippe udstilling i København (/showthread.php?tid=80386)

Sider: 1 2


Patek Philippe udstilling i København - FineTime /Kristopher - 11-09-2015

Nu har jeg opdateret min blog, hvor det nu drejer sig om den netop overståede Patek Philippe udstilling i København. Billedet i denne tråd er komprimeret, men I kan se det og mange flere i fuld kvalitet på min blog.

http://www.finetime.dk/blog-ure-01

Jeg følte mig som et lille barn i en kæmpe legetøjsbutik, da Hvelplund i går bød velkommen til deres imponerende Patek Philippe udstilling, der løb af stablen tirsdag og onsdag i Moltkes Palæ i indre København.

Som inkarneret ur-entusiast med et tikkende hjerte for Patek Philippe's mange fantastiske kreationer, var det svært ikke at lade sig rive med af begejstring. Udvalget af modeller var righoldigt og opgivet til hele 150 stk. af arrangørerne. Flere af nyhederne havde heldigvis fundet vej til glasmontrene i det stemningsfulde og sobre Moltkes Palæ. Atmosfæren var afslappet og imødekommende og jeg fik rig mulighed for at fotografere og kigge nærmere på herlighederne.

Det meget omdiskuterede pilot ur ref 5524, delte montre med et par manuelle ref 5170 krono ure, med henholdsvis hvid og sort skive. Ref 5524 overraskede positivt, selvom det lettere rustikke udtryk i mine øjne stadig kræver lidt tilvænning. Den velkendte Patek Philippe konservatisme, kombineret med et frisk pust i form af en blank sort skive, var rigtig vellykket på ref 5170. Der var en hel montre spækket med Nautilus ure, herunder den nye ref 5990 med kronograf og GMT visning. Det er lykkedes Patek Philippe på fornemmeste vis at udforme knapperne til styringen af GMT funktionen, så de virker som en naturlig erstatning af Nautilus kassens venstre flange. Et utroligt lækkert såkaldt "sports-ur". Den noget mere elegante, og for mit vekommende velkendte nyhed, ref 5960 i stål med samme krono-værk, men med årskalender, var at finde i en montre med mere komplicerede modeller. Et ur som virkelig overrasker positivt, når man ser og fornemmer kvaliteten i virkeligheden. Sidst men bestemt ikke mindst, bød ref 5270 med kombinationen af det nye manuelle in-house krono-værk og evighedskalender, op til dans. Jeg har et lidt anstrengt forhold til skive designet på flere af de tidligere 5270 modeller, men med denne var jeg bjergtaget af hele uret som helhed.

Mit tikkende ur-hjerte håber at der i fremtiden kommer flere udstillinger af denne slags.

İmage


Patek Philippe udstilling i København - Danbs - 11-09-2015

Det var trist at 5524 ikke var derinde


RE: Patek Philippe udstilling i København - KimT - 11-09-2015

5524 var der da? Jeg var der ikke selv, men talte med en i går der havde været derinde. Og i Kristophers indlæg herover skriver han da også om det?


RE: Patek Philippe udstilling i København - FineTime /Kristopher - 11-09-2015

5524 var at finde derinde og jeg fik da også taget nogle billeder af det, som kan ses på bloggen. Beklager at jeg kun har uploadet det ene billede fra udstillingen her, men det er simpelthen for besværligt at uploade billeder og desuden bliver kvaliteten for ringe.


Patek Philippe udstilling i København - Danbs - 11-09-2015

Ok ham jeg talte med derinde fortalte mig de ikke havde det med


RE: Patek Philippe udstilling i København - Claus Tukjær - 11-09-2015

(11-09-2015, 05:42 PM)Danbs Skrev: Ok ham jeg talte med derinde fortalte mig de ikke havde det med

Ærgerligt at lave sådan en fin event og så ikke vide hvad de selv har med  Icon_head


Patek Philippe udstilling i København - Black Seal - 11-09-2015

(11-09-2015, 02:47 PM)Danbs Skrev: Det var trist at 5524 ikke var derinde

Er det uret som ligner et Steinhart og drives af en motor til 500.000 kr


Sent from my iPhone using Tapatalk


RE: Patek Philippe udstilling i København - Mr. Tick - 11-09-2015

Claus, det svarer i princippet til en fynsk sælger af ure, der glemte at et digital ur kører på batteri. En køber får eksempelvis ikke meget af glæde af et SeaTouch uden strøm. ;-)

Torben, det koster beskedne + 300.000 DKK. Hertil kommer, at kassens design kan spores tilbage til et par modeller i deres museum i Geneve. Tag et smut forbi, hvis du ønsker at udvide din horisont. :-) Desuden skal tilføjes at den type tal er blevet brugt af adskillige producenter, hvorfor der ikke er patent på dem.


Patek Philippe udstilling i København - Black Seal - 11-09-2015

(11-09-2015, 07:27 PM)Faurschou Skrev: Torben, det koster beskedne + 300.000 DKK. Hertil kommer, at kassens design kan spores tilbage til et par modeller i deres museum i Geneve. Tag et smut forbi, hvis du ønsker at udvide din horisont. :-) Desuden skal tilføjes at den type tal er blevet brugt af adskillige producenter, hvorfor der ikke er patent på dem.

Så er det jo et fund. Men
Ærligt, så synes jeg ikke det virker til at have den samme kvalitet i kassen og derfor kommer det for mig til at ligne et Steinhart. Og nej der skal min horisont ikke udvides til.




Sent from my iPhone using Tapatalk


Patek Philippe udstilling i København - KimT - 11-09-2015

Jeg talte med en (der er erfaren mht. PP) som havde det i hånden i går og han var temmelig skuffet over skive og kassefinish ifht. andre Patek og følte på ingen måde det levede op til deres sædvanlige standard. Jeg kan dog ikke udtale mig ud fra personlige erfaringer, da jeg ikke har haft fat i det IRL.