+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Værkstedsgruppen i Geneve (/showthread.php?tid=80089)
Sider:
1
2
Værkstedsgruppen i Geneve - Geodoc - 23-06-2015
Værkstedgruppen havde diskuteret, om det ikke snart måtte være på tide at rejse en tur, med henblik på at se på nogle ure.
Destinationen faldt det ikke vanskeligt at beslutte – Schweiz, og mere specifikt: Geneve.
Det er om denne færd, vort skrift beretter. – Editor er Geodoc og medforfattere er: Lars & TDN.
Det skal betones, at beretningen kan indeholde nogle såkaldte holdninger, om hvilke der sikkert kan etableres en øredøvende uenighed.
Som læsevejledning kan tjene, at disse såkaldte holdninger ikke er anlagt med henblik på at irritere læseren. De er snarere anlagte for ikke at irritere os selv.
Forberedelserne.
Da et flertal af værkstedsgruppen åbenhjertigt erkender, at de om natten ”snorker som vilde dyr”, og at mindretallet i øvrigt kan finde på at vandre rundt om natten – vedtoges det, at enkeltværelser ville være en god investering.
Jeg gjorde mig til talsmand for, at foretage rejsen med tog. Jeg er primært ansvarlig for denne fatale beslutning.
Bevægegrundene hertil er, at jeg ikke bryder mig om at flyve. Indespærringen på et burhønsestort areal, i sådan en lang aluminiums cigar – er bare ikke mig.
Sædvanligvis tiltrækker jeg også en særlig type medpassager, nemlig den typiske amerikaner på ca. 200 kg.
Omfanget af bemeldte medpassager betyder, at han ”overflyder” mit armlæn, med en veritabel ”Michellin ring”.
En vidunderlig inkluderende udadvendthed, er også typisk amerikansk; men sjældent ledsaget af pæne manerer.
Sædvanligvis oplever jeg, at amerikaneren bliver udadvendt og konverserende, når han har fyldt den orale kavitet (helt op) med fødeemner, ved hyppig brug af kniven som indføringsredskab.
Når han så konverserer mig, bliver jeg præsenteret for den fremadskridende findeling af kosten, da tygning med lukket mund sjældent er en amerikansk paradedisciplin.
Når flyvningen er overstået, takker han mig overstrømmende for min spændende konversation, der overvejende har bestået i, at lytte til en tyk mand med munden fuld af mad.
På togrejse har man bedre mulighed for at undgå dette.
Da gruppen lod sig overtale af mit argument om, at anvende en dag til rejsen og opleve den europæiske geografi glide forbi, ligesom på en ”gammeldags rejse” – blev beslutningen taget, og lad mig forudskikke: Vi så ikke en skid.
En forunderlig rejse.
Rejsen bookedes gennem DSB-Udland.
Det må være DSB bekendt, at der i en måned har været omfattende sporarbejder på strækningen mellem Kolding og Flensborg.
Til trods for, at der over 10 km kun må køres med 40 km/t, hvilket giver en forsinkelse på ca. 20 min – hælder DSB blot passagererne ind på en rejse, hvor skiftetiden i Flensborg er 9 min.
Projektet var på initial katastrofekurs, i samme øjeblik DSB havde rørt ved det.
Vi skiftede i Tinglev til et DB tog, der fulgte lige efter, og havde Hamborg som destination.
Ankommet til Hamborg med en gebommerlig forsinkelse, fik vi vor rejse og reservationer om-booked.
Men så spillede DB op med underholdningen, med et nedbrudt tog på vor linie.
Kort sagt, rejsen havde karakter af at skubbe et stadigt større og større bjerg af problemer foran os.
Da vi havde fået tid til at se ud på den europæiske geografi, var det blevet mørkt.
I stedet for ankomst til Geneve 21:30, blev tidspunktet 00:06.
Hotellet
Vor utrættelige logistik manager TDN havde indlogeret os på
Hotel des Horloges. – Interiøret bestod af alskens urmagerværktøj og urdele.
Hotellets receptionsskranke, hvor det horologiske heller ikke fornægtede sig.
Dag 1. Flagshops & Vintage
Inkluderet i hotelomkostningerne var et kort til offentlig transport i hele Geneve. Det fungerede mageløst godt.
Linierne 4 & D havde stoppested praktisk talt lige ud for hotellet, og ca. 20 min buskørsel førte os til ur mekka/helvede, alt efter smag.
Vi havde noteret os adresserne på et par vintage handlere, som vi besigtigede.
Her er et lille udvalg, hvor en usædvanligt voldpoleret Speedmaster125 tiltrak sig opmærksomhed.
Vacheron Constantins butik udmærkede sig ved, at udstille et ur pr. vindue.
Det var dog ikke alle vinduerne, der benyttedes til udstilling af ure. Nogle viste blot antikt urmagerværktøj.
Dette havde en aura af, at ”Vi behøver jo ikke udstille det hele. Folk ved jo godt hvad det drejer sig om”.
Også IWC havde anlagt en spartansk udstillingslinie.
Der skal være noget for enhver smag (også den dårlige) og uret NTV på et par og 70 mm er et godt eksempel.
Tilsvarende i ”den store boldgade”.
I Omegabutikken på Rue du Rhône var sikkerheden diskret.
I montrens glas ses spejlingen af en af flere adrætte unge mænd, hvis jakkesæt sad godt til over brystkassen.
Har man sagt Omega, må man også sige Speedmaster.
”Deres udsendtes” mangel på jakkesæt – distraherede ikke oplevelsen.
De flinke, velklædte og imødekommende ekspedienter i Omega Flagshop vidste intet om vintage.
Vi fandt det en anelse beklemmende at måtte forklare, at en Speedmaster125 var jubilæumsudgaven ved mærkets 125 års jubilæum.
Naturligvis kan kendskab til virksomhedens historie undværes, når jobbet er ”at lange nye ure over disken”; men et minimalt kendskab havde været klædeligt.
Ved det følgende butiksbesøg gik det anderledes.
Her er TDN udenfor Davidoff Brothers.
Priserne var noget pebrede; men dedikationen om originalitet var tårnhøj
Priserne er i CHF. På besøgstidspunktet var kursen 7,14.
Det kan nok være, at TDN var i sit es under diskussionerne med Davidoff, der i øvrigt glimrede ved at bemærke til mig:
”Åh du bærer en 125’er – Dejligt ur” som det første han henvendte til mig. (Men han skulle jo heller ikke bare lange nye ure over disken)
Som sagt – det var et forretningsbesøg, hvor der blev nørdet igennem, og nye instagram kontakter knyttedes.
I byen og hos Patek Philippe
Anden dagen benyttedes til byvandring, og at aflægge Patek Philippe Museet et besøg.
Der vandredes en del; men med passende pauser gik det fint.
Der var også lejlighed til at købe et ægte Schweizer ur. (Lad det være sagt: En gave)
Lars havde knyttet kontakt til chefurmageren på museet, Christian Lass.
Lars har arbejdet sammen med Christian, da han var lærling hos Søren Andersen på Falster.
Christian havde lovet at give en rundvisning, og vi mødtes på et brasserie 2 min gang fra Patek Philippe Museet.
Det kan næppe kaldes selvbetjening; men stedets specialitet var, at gæsten modtager et bræt med fordybninger til diverse skåle med tilbehør.
I en udskæring i brættet ligger en rasende varm skive basalt, hvorpå man selv tilbereder sin bøf/and/lam eller hva’
Gevaldigt hyggeligt at sidde og nørkle med tilberedningen, og ingen kan klage over at bøffen er for rå eller for gennemstegt.
Christian viste sig at være et overordentligt spændende og kompetent bekendtskab.
Sprudlende af godt humør, og beredvilligt svarende på en flom af spørgsmål om alt mellem himmel og jord.
Lars og jeg har muntret os med at diskutere og sammenligne evolvente tandhjul overfor cykloide tandhjul.
Det er et emne vi regelmæssigt har taget op gennem et års tid.
Vi nævnte det overfor Christian, og bemærkede at det var måske lig lovligt længe at diskutere det.
”Hvorfor dog det? – Det er jo spændende” svarede Christian, og supplerede med, at ”mester” Breguet faktisk havde en pudsig holdning til (cykloide) tandhjuls indgreb.
Han anvendte tandhjul med et forholdsvis overfladisk indgreb, med formålet, at hans ure skulle kunne gå – selvom de var møgbeskidte.
På Museet er der fotoforbud. Der er desværre ingen billeder; men så meget større grund til at opleve museet selv.
Omega museum
Museet er beliggende i Biel, der ligger ca. 5 kvarters togkørsel fra Geneve.
Da billetprisen åbenbaredes for os, spekulerede vi på, om alle byens bilister, der suser rundt i Ferrari, Maserati og eksotiske Mercedes er de virkelige ”fattigrøve”.
En billet, der svarer til Århus-Odense koster 100CHF (kurs 7,14).
Det kan selvfølgelig også være, at vi er blevet misforstået, og har bedt om at købe hele toget, og de nu søger efter dets retmæssige ejermænd.
(Lars har beskrevet vor ankomst til museet)
Ved ankomsten til Omega Museet, var urmageren i gang med en rundvisning af et lille selskab.
Vi ventede kort på ham. Receptionisten forklarede, at jeg er urmager fra DK, han udbrød straks......uhhhh dansk urmager, de er nu så dygtige og vel uddannede.
Jeg tænkte ja, det siger du jo nok til alle urmagere... Meeeen, der var nu alligevel noget, vi stak på næven, og så sagde jeg:
”Jeg har et ur med, jeg synes du skal se”.
Og op af taskens dyb kom mit lille Omega Marine standard, fra omkring 1938/39.
Han kiggede da godt nok, at jeg startede med at lægge et par nye hvide handsker foran ham, som det første.
Med et lidt "Hvad er nu det for noget - blik". Åbnede han pap-æsken, og så kan det da nok være handskerne kom hurtigt på.....
Der lå jo en fin gammel Omega æske, HALLO. Han viste jo der var et ur i den.... Gamle grønne æske.
Det skulle ses, at opleve en urmager der bare vælter sig rundt i ekstremt sjældne og fine gamle Omega ure, bare tabe munden.
Han sagde såmænd ikke så meget, kiggede lige på mig og så, ud med uret - Hvad var nu det?
Et Omega Marine standard, jo, jo, men der var jo original rem på uret, med original spænde, som han fortalte receptionisten, ja det var fra dengang hvor der IKKE var logo på spændet......
Hov, hov, jo det er der skam, men kun på bagsiden, ja, ja, du ved godt hvad jeg mener sagde han til mig, logo på forsiden så man kunne se det var et Omega.
Okay, selvfølgelig for det brugte man jo ikke dengang.
Så stod han bare og vendte og drejede uret, kiggede på remmen. - Ingen sagde noget, vi kiggede bare.
Så kom det, helt stille..... Wauv.......vendte det igen, kiggede på remmen, spændet, uret......Wauv.... Lidt mere stille . . . Wauv... Wauv...
Han fik lov til at stå der og bare nyde historiens vingesus, og for hulen hvor jeg nød at se en kollega, der satte pris på uret.
Fortalte selvfølgelig lidt om hvor ofte jeg bliver stillet spørgsmålet: ”Hvad koster det?” - IKKE TIL SALG.
Selvfølgelig affødte det spørgsmålet: Hvad koster det, men for en gang skyld var der slet ingen grund til at svare på det. Han lagde det bare meget forsigtigt ned i kassen igen. Og jeg kunne se, der var en der virkelig havde nydt det, som jeg jo selv går og nyder uret.
Vi fortalte jo så lidt om turen til PP-museet, han kom prompte med at Omega var først.... ja, ja, men det var en danske urmager der sad og lavede de komplicerede ure på PP, og at jeg jo havde arbejdet sammen med Christian.
Nårh ja, okay så kom det jo igen, ja de danske urmagere er godt uddannede, dog med en variation i tonefaldet, lidt mere klap på skulderen.
Kunne godt se der kørte noget i hovedet på ham.
Pludselig siger han: ”Jeg er ved at lave et minut repetion, armbåndsur. Det et Omega-ur, der egentligt ikke hedder Omega.
Det drejede sig om en Louis Brandt fra 1893”.
- Egentligt kan det slet ikke ”blive mere Omega”. (Omega antog først forretningsnavnet Omega i 1895),
Det havde han arbejdet meget længe på, så var det han stak nøglen i døren ind til værkstedet og sagde, ”nu ska’ i se”.
Og det kan da nok være andægtigheden sænkede sig over os.
Urets problem var et defekt centerleje. Dette rubinleje var gået i 3 dele, og rubinen skulle erstattes.
Det er jo usædvanligt urmagerarbejde, at lave et nyt rubinleje. Find en rubin, og bor hul igennem. Det skal bare passe.
Til trods for ellers gæstfri fototilladelse, var det her grænsen gik.
Der skulle ikke laves fotodokumentation af, at urmageren havde inviteret uautoriseret publikum med i ”det allerhelligste”.
I udstillingen var der egentligt også en overflod af ”kræs”
Her værkerne, med hvilke Omega (første gang) slog rekorden i Teddington Observatoriekonkurrencen.
Der opnåedes 97,8 point af teoretisk 100 mulige.
Her første produktion (1932) af Omegas legendariske high-beat (36.000 BPH) olympiske stopur.
Her et par lommeure, og museets eksemplar af ”Omega Marine”
Det let genkendelige Omega konkurrence kronometer med kaliber 30T2RG.
Man svømmer let hen over de smukt polerede kron- og spærhjul, de honede skruer og mikrometer finjusteringen.
Uret ses nedenfor med ”scientific dial”.
Flere af montrerne var af tematisk karakter.
Her ses ”Jaques Costeaus valg” - i hvert fald Omegaerne, som han rundhåndet blev tildelt.
De øvrige mærker han blev ”dænget til med”, er det tilgivet, at Omega ikke har medtaget.
Her ses den originale Railmaster
Railmasteren, som det amerikanske publikum er helt kuldrede med.
Bemærk skiven, der er udført i nøje overensstemmelse med amerikansk jernbanestandard.
Uret er udviklet til: Canadian Pacific Railroad Company, og huser en kaliber 552.
Flightmaster familien. ST145.013 kaliber 913, 1’ste gen. ST145.036 kaliber 911, 2’nd gen.
Samt “kongen” BA345.0801 kaliber 911.
Omega Speedmaster ”Mark serien”.
Man bemærker NTV den uhyre sjældne fjernbetjente ST145.037, Speedmaster Telestop.
Detailbillede af ST145.037.
Hensigten er at kunne betjene uret på håndleddet med venstre hånd, og betjene startpistolen med højre hånd.
Her er nok en tematisk udstilling. Talgat Musabayev’s Speedmasters.
Man bemærker den særlige russiske husflid på 125’eren, der ses en detail nedenfor.
Diverse prototyper af Speedmaster Alaska Project.
Et par sjældenheder, Anakin Skywalker og Darth Wader.
Seamasteren har haft mange forskellige designudtryk.
John F. Kennedy’s ”Stockdale watch”, som han bar ved sin indsættelse, og ved attentatet på ham.
Et lille udvalg af kaliber 1510, 1511, 1516 og BETA21.
En af Omega’s solideste succeser, såvel kvalitetsmæssigt, som salgsmæssigt, Constellation.
Omega Memovox, samt -hvad man næppe fornærmer nogen ved: Særlingen Omega Dynamic.
Bemærk den specielle nøgle til at adskille ur og rem/lænke med.
Her lidt af Chrono-Stop serien, hvortil ”Bullhead” regnes.
De øvrige, soccer timer, Deep Blue, Banana og Ploprof er velkendte samler objekter.
Tidlig udvikling af selvoptræk 1931. (se yderligere detaljer på næste billede)
Automatic var i øvrigt ikke Louis Brandts ”kop the”.
Han udtalte: ”Hvis folk ikke selv kan trække deres ure op, burde vi overveje at lave noget andet end ure”.
Det gik som bekendt anderledes, med både ”bumper” og ”fuld rotor”.
Arbejdet med et friktionslettet escapement, var ikke blot noget George Daniels kom og dumpede ned hos Omega
Phillipe René Jaccard’s 1944 patent på et translations escapement
De næste billeder viser yderligere detaljer.
Der blev tænkt i flere baner.
Dette uskønne escapement er forsøg med et friktionsløst magnetisk escapement.
Det følgende billede viser nøjere detaljer.
Møde omkring Lars’s ”Wauv – ur”.
Deres udsendte sammen med Omegamuseets urmager.
Omega gav også en lille souvenir.
Life Time magasinet er tilsyneladende trykt på karton.
3 eksemplarer var lige før det gav bagagen overvægt.
I bæreposen var der et lille ”Ur manicure sæt”.
Børste, lup og microfiber klud. Se næste billede.
…. Et sæt, der næsten ikke er til at undvære på rejsen ;-)
Den næste rejse bliver ikke med tog, læs nedenfor.
Hjemrejsen
Således mæt af indtryk begav vi os på rejsen hjem.
Vi lagde fra land ved hotellet kl 06:00, da vort tog afgik kl. 07:14.
Alting gik strygende indtil Hamborg. Her var der næsten 5 kvarters skiftetid, så vi fouragerede, og sikrede os hvorfra toget kørte.
Der opstod imidlertid utryghed 10 min før afgang, da toget ikke fremgik af perroninformationen.
Afgangs oversigten meddelte, at toget om søndagen afgik fra spor 12, og ikke hvor vi stod ved spor 6.
Endnu i god tid begav vi os afsted til spor 12, hvor toget korrekt annonceredes på perroninformationen.
I et kort øjeblik vendte vi ryggen til perroninformationen, og herefter fremgik et helt andet tog, at afgå fra spor 12.
Mens forvirringen var maksimal, sneg DB sig til at sende toget afsted fra spor 13.
Nu var det afsted til rejseinformation, hvor vi fik beskrivelse om at tage S-tog til Altona, og herfra toget mod Flensborg.
Det gjorde vi så, og ankom til en Flensborg station, der var nedlukket. Ingen DSB forbindelse.
Den var jo forsinket på grund af banearbejde, og ingen kunne informere om noget som helst.
Det næste tog dukkede (meget forsinket) op, og vi myldrede ombord.
Togføreren meddelte, at der ikke gik flere tog fra Tinglev Station før om morgenen kl. 05.
Hun lavede mandtal over hvor de forskellige passagerer skulle til, hvorefter vi ville blive afhentet i bus.
En særligt uheldig passager –en overordentlig tiltalende ung tysker, med perfekt pakket mountainbike svarede om sin destination: Frederikshavn.
Det vakte en del moro, men også stor medfølelse.
Med 3 timers forsinkelse var vi fremme ved vore biler i Kolding kl. 01:15.
Jeg kørte Lars til Rødding, og landede i Silkeborg kl. 03:45
Disse hændelser kan opsummeres i nogle rejseerfaringer:
#1. Togtransport kan ikke anbefales.
#2. Hotellet kan anbefales.
#3. Den offentlige transport i Geneve kan anbefales (kører som et schweizisk urværk)
#4. Patek Philippe og Omega Museerne kan anbefales.
Tak til mine rejsefæller, for aldrig svigtende humør, om end der var stunder af galgenhumoristisk tilsnit.
Med venlig hilsen - Geodoc
Værkstedsgruppen i Geneve - JJG - 23-06-2015
Tak for en fin beretning - lyder som en god tur trods udfordringerne med den kollektive trafik :-)
Sent from my iPad using Tapatalk
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - Lars - 23-06-2015
Hej Torben.
Kan kun sige endnu en gang tak for en god tur.
Er klar til næste tur...
Det kan vel også gøres sådan. . . .
Mvh
Lars
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - Skovgaard - 24-06-2015
Tusind tak for en overordentligt spændende fortælling!
Særligt Omega-museet er højt på min egen liste over steder, jeg gerne vil besøge i Schweitz.
Jeg synes, det er flot, at I ikke alene tager gode og interessante billeder, men også tager jer tiden til at beskrive oplevelserne i detaljer, så vi andre kan være med på sidelinien. Super!
Mvh
Bo
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - KimT - 24-06-2015
Næsten som at være der selv
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - Jacob K - 24-06-2015
Super fin beskrivelse af turen, meget levende fortalt.
Torben du mestre det skrevende sprog super godt !!
Jacob
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - cfnissen - 24-06-2015
Tak for en meget levende fortalt historie om hvorfor man bør tage på ur-ture engang imellem og hvorfor man IKKE bør overlade transporten til DSB og deres kolleger.
Claus
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - Borgbjerg - 24-06-2015
Flot og sjov fortælling, som at være der selv :-) Samt lækre billeder :-)
Værkstedsgruppen i Geneve - phrede - 25-06-2015
Det lyder som en rigtig hyggelig herretur med tilhørende prøvelser! Tak for god læsning!
- via iPhone
RE: Værkstedsgruppen i Geneve - gmt-geek - 25-06-2015
Det lyder som en super tur og takker for delingen Torben!
Jeg har aldrig selv været på Omega museet men de har selvfølgelig mange lækre udgaver af de gode gamle Omega klassikere!
- Dog har jeg ladet mig fortælle at det er lidt tyndt besat indenfor de linier der interesserer mig allermest....
- Altså masser af reference mangler indenfor de tidlige speddy'er - Seamaster 300'ere samt Railmaster'ere....
@TDN - fik du udvidet samlingen under besøget - jvf. mail korrespondance?
Vh. Jon