|
Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68) +--- Tråd: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? (/showthread.php?tid=78891) |
Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - Christine - 05-01-2014 Jeg har for ganske nylig erhvervet mig mit første Rolex ur - datejust 116234. Jeg er meget tilfreds. Som den nybegynder jeg er i denne urverden, vil jeg lige høre, hvordan jeg trækker mit ur op manuelt før brug, når det er gået i stå efter at have været lagt på natbordet et par dage. Jeg tænker på, hvordan kronen skal stå, og hvilken vej jeg skal dreje, samt om jeg kan dreje for meget på kronen. Håber der er en, som kan hjælpe med en afklaring. /Christine Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - KlausM - 05-01-2014 Hej Christine. Super lækkert ur du har der! Jeg går ud fra du ved at uret har automatisk optræk. Blot det at gå med det på armen trækker det op. Fot at få uret igang kan du blot bevæge det fra side til side mens det holdes vandret i 10-20 sekunder men du kan også trække det op manuelt (som du spørger til). Du skruer kronen ud til du kan mærke den hopper fri af gevindet. Nu kan kronen dreje begge veje og det gør du så. Nemmest er det at "rulle" kronen mellem tommel og pejefinger. Ved at køre kronen frem og tilbage en ca 30-40 gange er uret tæt på at være trukket helt op. Når du møder lidt modstand stopper du men du behøver ikke at trække det helt op. Når kronen skal på plads igen trykker du på den mens du drejer forsigtigt indtil du kan mærke den har fanget gevindet. Så skruer du den ind (skrue med uret) til du kan mærke den er skruet fast. Iøvrigt burde der ligge en vejledning i din urkasse. Mvh Klaus Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - Stenstrup - 05-01-2014 Hej Christine. Jeg ville anbefale dig en watchwinder, hvis du ofte lader uret ligge nogle dage. Den trækker uret op for dig og en almindelig standard en koster kun 500 - 800 kr. Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - Christine - 06-01-2014 Tak for svar fra jer begge. Jeg spurgte fordi, kronen siger en lidt sjov lyd, når jeg trækker uret manuelt op. Jeg fandt dog en video på youtube, hvor jeg kunne høre, at kronen på det pågældende Rolex ur sagde samme lyd som på mit ur, når det blev trukket op - så jeg antager, at den lidt mekaniske lyd må være normalt. Der blot ingen lyd fra kronen, når jeg sætter tid eller dato. Jeg går som regel med uret hver dag, men efter nytårsfesten lå både uret og jeg vandret i et par dage Jeg er meget tilfreds med investeringen i mit første "rigtige" ur, som uden tvivl ikke bliver det sidste! Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - olsen - 06-01-2014 Tillykke med uret. Til dig Klaus... Møder man modstand på et Rolexur, når det er ved at være trukket helt op? Jeg troede ikke, at man kunne overtrække fjederen på et automatisk ur, kun manuelle. Det gælder I hvert fald for de tre automatiske ure jeg har. Sent from my GT-I9100 using Tapatalk Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - pbr - 06-01-2014 Olsen Skrev:Tillykke med uret. Til dig Klaus... Møder man modstand på et Rolexur, når det er ved at være trukket helt op? Jeg troede ikke, at man kunne overtrække fjederen på et automatisk ur, kun manuelle. Det gælder I hvert fald for de tre automatiske ure jeg har. Jeg vil heller ikke mene, at man skal møde modstand på et nyere Rolex - og da slet ikke på et med automatisk værk. Jeg har et Submariner 16800 fra 1982 og har haft et 5513 fra 1970 - på begge var værket konstrueret således, at det ikke kunne trækkes for meget op. Hvis man trak det op med kronen, så var det lavet således, at mekanismen slap fjederen og kørte på "frihjul" (uden at man kunne mærke forskel), når den var trukket helt op, netop for at undgå at fjederen blev "trukket over" Det samme er tilfældet med dit Datejust, som i øvrigt er et rigtig lækket ur - tillykke med det !! Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - bjorn_e58 - 06-01-2014 pbr Skrev:Jeg vil heller ikke mene, at man skal møde modstand på et nyere Rolex - og da slet ikke på et med automatisk værk. Nu ved jeg ikke helt, hvor grænsen for "nyere" Rolex skulle være, men jeg lavede lige et helt og aldeles uvidenskabeligt forsøg på min GMT-II fra omkring 90, som netop også havde ligget stille et par dage. Og jeg fornemmede, at jeg efter en 30-40 drejninger kunne mærke, at den blev en anelse hårdere at dreje. Og til Christine, dette er, hvad jeg plejer at gøre: Skru kronen ud, træk uret op indtil det begynder at gå, og skru kronen i igen. Men du kan også sagtens bare "ryste" det lidt. /Bjørn. Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - pbr - 06-01-2014 bjorn_e58 Skrev:pbr Skrev:Jeg vil heller ikke mene, at man skal møde modstand på et nyere Rolex - og da slet ikke på et med automatisk værk. He he ................ nej, det var også der jeg følte mig lidt på glatis, da jeg skrev det - men valgte alligevel at skrive sådan. Noget andet er, at der selvfølgelig er forskel på et f.eks. gammelt manuelt værk, hvor man kun kan trække det op til fjederen er helt spændt og det så ikke længere er fysisk muligt at dreje kronen længere, uden at uret tager skade. Hvad jeg mente var, at på andre ure, er der ikke længere risiko for dette, idet optrækningsmekanismen blot vil køre "på frihjul", når uret er trukket op (der er helt sikkert en mere korrekt teknisk måde at beskrive det på). Det kan sagtens være, at der ved nogle værker kan mærkes en ændring, når man når til det punkt - men de værker som jeg har haft - Omega, Rolex, IWC, AP diverse ETA 2894 osv, har jeg ikke kunnet mærke en sådan forskel Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - KlausM - 07-01-2014 Olsen Skrev:Tillykke med uret. Til dig Klaus... Møder man modstand på et Rolexur, når det er ved at være trukket helt op? Jeg troede ikke, at man kunne overtrække fjederen på et automatisk ur, kun manuelle. Det gælder I hvert fald for de tre automatiske ure jeg har.Du har ret Olsen. Jeg var pludselig i tvivl om hvordan de ældre Rolex 15xx værk opfører sig og mit svar var et forsøg på at svare bredt. Generelt skal et auto værk ikke trækkes op manuelt mere end lige at få det igang dvs. en ca. 30 gange frem og tilbage med kronen er nok og så skal armens bevægelse klare resten. Værket giver sådan en knurrende lyd når det trækkes op manuelt og det er helt normalt. Mvh Klaus Re: Hvordan trækker jeg mit Rolex op? - Janus2312_phpbb3_import15829 - 08-01-2014 En sød, kvindelig, urmager fra Klarlund belærte mig om, at mit GMT skulle trækkes op med min. 50 drej på kronen, når uret havde udtømt sin gangreserve og gået i stå. Hun fortalte mig, at jeg ikke blot ved at bære, og bevæge, uret, kunne opnå maksimal gangreserve. |