Urdebatten / Urforum
Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Vintageure (+25år) (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=98)
+--- Tråd: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 (/showthread.php?tid=78736)



Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - TDN - 24-10-2013

Hej!

Dette ur har fyldt lidt meget de sidste par uger. Først så jeg det på Tradera, men var lidt i tvivl da det næsten var for flot og sælger skrev der lå et caliber 265 i uret og der var fra slut 1940’erne, hvilket ikke passede med kasse udformningen som var tidligere.
Jeg fandt et ur som lignede det utroligt meget i den store Omega bog, ref. 2186, men det passede ikke med caliber og alder da det var fra primo 1940.
Nå men jeg spurgte i et udenlandsk fora hvor der er mange Omega eksperter smed nogle sælger billeder op og flere råbte nærmest køb - køb!
Jeg skrev til sælger at jeg var meget interesseret men ville have uret åbnet så jeg kunne få verificeret urets caliber, værk og kassenummer for at se om de passede sammen. Så blev uret taget af og jeg troede det var blevet solgt – øv.
Men så blev jeg kontaktet af sælger og han havde fået uret åbnet, og det var ikke som han troede et cal. 265 (rigtig mange af disse jumbo er med cal. 265) men i stedet et cal. 30 !!! Den allerførste udgave af det berømte 30 mm. Værk. Kun lavet i 36.000 stk. Urets kasse og værk nummer siger 1939 som også er året hvor cal. 30 blev introduceret.
Sælger kunne fortælle at uret stammede fra et dødsbo efter en ældre herre som blev omkring 95 år gammel. I boet fandt man en boks hvori der lå en stak medaljer og militær tjenestepapirer samt andet militært relateret foruden dette ur. Denne Svenske herre havde gjort tjeneste som officer i England under anden verdenskrig.
Det spændende er så at 100.000 ure med disse 30 mm. værker i forskellige varianter blev leveret til det Engelske militær.
Jeg vil derfor bestille en udskrift fra Omega arkiver der vil kunne verificere om det er et militær ur, hvilket meget kunne tyde på.

Mvh. Thomas

İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage
İmage


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - Geodoc - 24-10-2013

Tillykke med den usædvanlige nyerhvervelse, og tak for at du deler historien med os.

Skal ellers love for, at du med denne har erhvervet noget af det grundlæggende i T30'er historikken, oven i købet i fremragende stand - spændende.
... og navnlig spændende om du kan opstøve yderligere detaljer om urets proveniens - Hold os gerne underrettet Icon_e_biggrin

Med venlig hilsen - Geodoc


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - TDN - 06-11-2013

UPDATE!

Så er der kommet udskrift fra Omega arkiv.

Uret er leveret til Serbien i okt. 1939. I 1941 blev Serbien invaderet af Tyskerne. Kunne være spændende at vide om ejeren have familie/forbindelse til Serbien eller det er krigsbytte. Kunne også være en Serbisk Jøde der er flygtet til Sverige under krigen og meldt sig til den Engelske hær. Hvis uret kunne fortælle dets historie......

İmage

İmage

Og nu med læderrem

İmage


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - Geodoc - 06-11-2013

Det er et formidabelt ur, der er kommet dig i hænde - både hvad angår type, stand, værkmæssigt - og nu også historisk.

Den sidste opdatering om urets initiale proveniens med Omega udskriften - giver virkelig fantasien luft under vingerne.
Man får en klar opfattelse af et ur med en meget lang rejse på bagen, og måske også en meget dramatisk rejse.

Det må have været ledsaget af omhyggelige mennesker, med sans for og respekt for uret - og heldigvis.
Med din sans for, og respekt for uret - er jeg sikker på det er i gode hænder i tiden fremover.

Tak for at dele beretningen om det spændende, og nu også fantasi befordrende, ur.

Med venlig hilsen - Geodoc


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - hannover_dk - 06-11-2013

jeg har selv certifikat fra omega på et par cal 321 men det her er jo så lækkert også, Serbien - ja spændende Stort tillykke


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - TDN - 14-11-2013

UPDATE

Jeg havde vist uret og udskriften fra arkivet på et udenlandsk forum og så var der pludselig en der var vågen og skriver at det ikke kan passe at det er Stainless steel og har en ref. der hedder OJ da det betyder 14 K guld kasse!!!

Så blev jeg lidt svedt, selvom det ikke vil give nogen mening at tage urværket fra et ur med samme ref. i 14 K guld og flytte over i den samme ref. med stål kasse, men alt kan jo i teorien lade sig gøre.

Lidt efter blev jeg kontaktet af ham der påpegede fejlen og han skrev at han tit havde oplevet fejl i udskrifterne og jo flere oplysninger man gav dem jo mindre checkede de, så han gav dem kun værknummer og intet andet, så var de tvunget til at slå alle oplysninger op.

Nå men for 5 dag siden skrev jeg til dem at det jo ikke kunne lade sig gøre både at være stål kasse og 14 K. solid kasse samtidigt og om de vil sende en korrekt udskrift med enten guld eller stål kasse.

Så i dag havde jeg allerede en ny udskrift, og heldig vis med CK 2097 som er stål, så alt passer nu.....

Nå ja, jeg kan jo se at priserne på disse Jumbo ikke fejler noget, denne er samme ref. som min: [url]"http://www.chrono24.com/en/omega/vintage-jumbo-gentlemans-watch-refck2097-stainless-steel-bj-1941-extract--id2578266.htm">http://www.chrono24.com/en/omega/vintag ... 578266.htm[/url]

İmage


Re: Omega Jumbo 38 mm. fra 1939 - Geodoc - 14-11-2013

Det er jo "super" viden at få.
- Enhver urentusiast vil jo lægge vægt på, at levere så mange informationer som muligt.
Men faktisk ret flovt for Omega, at de derefter ukritisk så bare citerer eventuelle modstridende informationer. Det er jo ikke lige det man forventer af et udredningsarbejde.

Får jeg brug for en arkivudskrift, vil jeg fremadrettet være "sparsom" med informationerne, med henblik på, at Omega gør deres egentlige arbejde ordentligt.

Tak for den overordentligt gode opdatering i denne tråd, der har formet sig meget interessant.

med venlig hilsen - geodoc