|
Ever wondered who makes the best serial watches today ? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Ever wondered who makes the best serial watches today ? (/showthread.php?tid=78364) |
Ever wondered who makes the best serial watches today ? - willy - 23-05-2013 You are maybe thinking it is Patek or AP? I think this man is the best judge in the world because he is the greatest watch finisher. Please read this: hodinkee.com/blog/the-road-to-basel-episode-2-inside-the-atelier-of-the-legendary-philippe-dufour Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - TioMalo - 24-05-2013 Jo, det har jeg tænkt på. Men jeg har også tænkt på hvad er her det bedste... Er det et ur som har ufatteligt flot finish, har high end mekanisk niveau med komplikationer ? Eller, er det et ur som man kan have på 24/7 uden pauser for brusebad, bilvask, havearbejde eller tugtning af børne og som går og går, pænt indenfor COSC ? Jeg kan godt se at Willy peger voldsomt mod Dufour, Lange osv. dress watches = forfinet high end mekanik og finish. Jeg ville pege mod noget så banalt og brugtbilhandleragtigt som Rolex = robusthed og OK finish i luksusklassen. Og når vi nu er på banen med den her - dress contra sport, vil jeg påstå, at dress watches er dette århundredets lommeure. Altså, i den forstand at de er en døende race, en parafrase i horologiens historie. De havde deres heydays fra ca. 1930´ne til 1990´ene. Altså, noget kortere periode end lommeurene fik (fra 16 - 1700´ene til ca. 1920´ene). Baseret på den løsning og forandring af dress-kode, er klassiske dress watches i dag noget for finansverden (den dyrere ende) og for vores elskede morfars (den billigere ende af dress watches). Det moderne mappedyr og funktionær har et sportsur på armen, som regel et dykkerur. Og så, naturligvis, undtagelsen som er urnørden, der går ind i lygtepæle på gaden pga. at han ikke kan få sine øjne væk fra sin Patek... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Jeg ejer selv nogle stykker af smukke dressure. Som jeg nu ejer også nogle lommeure. Kigger og beundrer dem når jeg åbner urkassen men bruger dem aldrig. Og når jeg observerer ure som vises frem her, får jeg mine anelser bekræftet. Vh. John Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - Kristofferj - 24-05-2013 Den Lange han viser frem er noget af de fedeste mekanik i verden! Men ville nok også hellere gå med en sub som hverdags ur, som John siger. Men kan begge slags ure ikke fint leve sideløbende? Behøver man at bestemme hvilket der er bedst? Det er da lidt som at sammenligne spaghetti carbonara, med beluga caviar. Begge ting smager utrolig lækkert, men hver ting til sin tid Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - hannover_dk - 24-05-2013 Jeg tror Tio har ret i at dress pt er ret begrænset i salg. OM det ender som lommeure, som en gammel kuriositet må tiden vise - de kan som komme lidt retur, måske i andre størrelser. Et er sikkert, det bliver ikke de ure vi idag ser på armen type submariner som dominerer om 30 år - det kan være uden ure eller noget helt totalt andet - men det er ikke sådan at sports og dykkerure var afslutningen på evolutionen vh Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - Stinger - 24-05-2013 Det er jo næsten en kritik af selve Bauns eksistensgrundlag <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - hannover_dk - 24-05-2013 Stinger Skrev:Det er jo næsten en kritik af selve Bauns eksistensgrundlag <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->Nah - det er vel en konstateren - som jeg tror Per er helt med på, at selve urmarkedet ikke lige bevæger sig mod små dressure - men vintage dress har jo helt sig eget liv - som også rolex sub og den type vil ha det om xx år - det er jo vintage natur vh Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - willy - 24-05-2013 Tio Malo Skrev:Jo, det har jeg tænkt på. Citat:I see what you mean John and can agree to some extent . But when we are talking about real watchmaking skill , Rolex are not even close to the art of Lange or Patek . In the future this kind of art will just increase in price and rarity . Everything has its place and justification including watches like Rolex or Omega etc etc . But people who can make a ticking piece of beautifull complication will always be the best in the field of watchmaking. It is not just the finish of a Lange or PP that is special , it is also the genius involved in the making of the calibers and complications . So i suppose i should have said not the best watch , but the best made watch Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - Geodoc - 25-05-2013 Tak til willy for link til den spændende artikel. – Ligeledes tak for invitationen til at besøge willy’s urverden; men Nej Tak! Det lyder nok noget afvisende, så lad mig illustrere min i øvrigt aldeles fredsommelige holdning med en grafik: ![]() På X-aksen er afbilledet urenes anvendelighed, og på Y-aksen deres pris. Lad gå med, at et atomur, der har en umådelig høj grad af anvendelighed (og nødvendighed) virkeligt koster kassen; vi taler om armbåndsure. Yderst på X-aksen finder vi de trivielt mange (gabende kedsommelige) billige quartz ure, der enkelt, billigt og pålideligt viser brugeren hvad klokken er. Trækker vi - langs den blå kurve mod venstre, hæver vi os i pris, og træffer de gedigent udførte quartz ure, hvor ingeniører, udviklere og designere har lagt flid, dygtighed, opfindsomhed og innovation ind i produktet. Her træffer vi f.eks. ”The Citizen”, ”Rolex OysterQuartz”, ”Ω Marine Chronometer” og ”Seiko SpringDrive”. Bevæger vi os, ad kurven - længere mod venstre, træffer vi de ganske anvendelige mekaniske ure, der dog ikke har quartz urenes umiddelbare og uproblematiske anvendelighed. Det er klart, at jo længere vi bevæger os mod venstre, jo højere bliver prisen, og desto mere er der ”kælet for” produktet. Personligt har jeg aldrig lagt skjul på, at min fascination i urverdenen går på uret som et praktisk instrument. Et ur med et job, anvendelighed og fornem ydelse. Naturligvis tilkommer der også ved en så prosaisk tilgang, et stærkt element af ”feinsmeckerei”, nemlig glæden ved det gedigent og omhyggeligt udførte instrument. Faktisk et ”feinsmeckerei”, der er så udtalt, at indkøb af instrumenter (herunder ure), bliver bedre end jobbet kræver. En bevidst valgt (mer)omkostning. Ved dette valg, skal man ikke se bort fra brugs- og ejerglæden ved at betjene gedigent, holdbart, pålideligt og nøjagtigt ”kram”. Det er selvfølgelig en liebhaverglæde, der koster; men som ”mætter” psykisk ved at være en stadigt tilbagevendende oplevelse og fornøjelse. Disse æstetiske betragtninger suppleres ofte af, at det gedigne (dyre) instrument / ur, i form af sin funktion... - ofte har et smukt, selvfølgeligt og selvforklarende udseende/udtryk, hvilket yderligere bidrager til den æstetiske oplevelse. Taler vi om guld, kan dette komme ind i billedet, selv på dette område. I forbindelse med ure, er guld ofte et udtryksskabende (prestigeskabende?) metal, der tilføres et i øvrigt ganske velfungerende ur, og ikke nødvendigvis tilfører yderligere funktion eller nøjagtighed. Blandt ”værktøjs urene”, sætter jeg selv pris på anvendelsen af guld i X-33: ![]() På InHouse kaliberen 1666 ses, at lederbanerne er guldpletterede, hvilket giver forbedret holdbarhed overfor aggressivt miljø. Den nedenfor afbillede Ω kaliber 1342: ![]() …. Fungerer ganske udmærket med fortinnede lederbaner; men har hverken modstandsdygtigheden eller det visuelt lækre udtryk, som kal. 1666 har. Et eksempel på guld anvendt som designmæssigt udtryk er: ![]() Speedmaster Broad Arrow Enamel LE, hvor ”den ikke har fået for lidt”. Her ses urkasse i gedigent 18K guld, rhodium platinerede og håndpolerede værkdele, platin rotor med 18K guld medaljon, og ellers alt det der kendetegner et overflødighedshorn. Guld kan både være til funktion og til pynt; men uanset sammenhæng, er det interesseskabende og smukt. Med et ”nøk” længere ad kurven mod venstre, finder vi en mængde gedigne, velovervejede og velfungerende mekaniske ure, f.eks. Ω og længere mod venstre (hvor kurven begynder at stige stejlt) Rolex og Jaeger Le-Coultre. Vi befinder os nu i et område, hvor store spring i pris ikke forbedrer urets funktion (tvært imod); men udførelse og valg af materialer bidrager stærkt til den æstetiske oplevelse. Tager vi ”krumningen på kurven”, og går ind på den stejlt stigende del, op i område ”A”, finder vi: ![]() … et ur som ”Lange 1” – Her fra: Kaplans Auktion I min optik, er dette ur tæt på uanvendeligt. I hvert fald hvis jeg visualiserer min egen arbejdssituation med en 50 kilos borehammer, til udtagning af kerneprøver i beton og granit. Min hu til ure, befinder sig i område ”B”, mens denne tråd beskæftiger sig med område ”A”. Ure af den pris, skønhed og kunstfærdighed – som er omdrejningspunktet for trådstarter, nyder min store beundring. Men befindende mig i område ”B”, har jeg besvaret spørgsmålet: ”Er det bedste (bedst håndværksmæssigt fremstillede) ur også det mest interessante?” … således: ”Det bedste ur har en masse ånd, man kan beundre; men ingen sjæl man kan elske”. Disclaimer: Dette indlæg er udtryk for en personlig holdning, og foregiver således ikke at være den (eneste) rigtige holdning. Det foregiver end ikke, at ”mit område B” er rigtigt, og at willy’s område A er forkert. Det understreger, at din holdning er rigtig for dig, uanset hvor du kan indtegne dit område. Det er der hvor du føler ligevægt og jordforbindelse mellem dine interesser, ambitioner og drømme. Det er med overlæg, at jeg har tegnet områderne ”A” og ”B” uden en fællesmængde. Willy’s talrige indlæg om bedre ure gennem årene, har ikke givet mig anledning til at opleve, eller forestille mig en sådan. Med venlig hilsen - Geodoc Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - khbk - 25-05-2013 Hvordan forklares området under x-aksen (får man penge tilbage?) og til venstre for y-aksen? / Kristen Re: Ever wondered who makes the best serial watches today ? - Geodoc - 25-05-2013 khbk Skrev:Hvordan forklares området under x-aksen (får man penge tilbage?) og til venstre for y-aksen?Funktionen har kun gyldighed i første kvadrant. Refundering kan derfor ikke komme på tale. Med venlig hilsen - Geodoc |