Urdebatten / Urforum
Gave til min kone - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68)
+--- Tråd: Gave til min kone (/showthread.php?tid=77924)



Gave til min kone - Frølund - 10-12-2012

Min kone har været så venlig at give mig en sprit ny sub i fødselsdagsgave, og denne gestus har jeg tænkt mig at gengælde om nogle måneder når det er hendes tur til at blive fejret. Jeg har tænkt på at forære hende et Datejust i stål og guld, men jeg er kommet i tvivl om størrelsen.

Modellen findes jo i en Lady der er 26mm, en Lady der er 31mm og så en "herremodel" på 36mm. Førstnævnte mener jeg er udelukket, men tilbage står jeg så med valget imellem en 31mm og en 36mm, og jeg tror at trenden, også for dameure, går mod de større ure. Jeg hælder dog mest til et 31mm som jeg synes passer bedst til et damehåndled, men hun har i forvejen en 36mm Tissot som hun er glad for og går rigtigt meget med.

Er der nogen af jer der kan råde mht. hvad størrelse jeg bør købe?


Re: Gave til min kone - willy - 10-12-2012

36mm without a doubt . Willy


Re: Gave til min kone - khbk - 10-12-2012

36 mm. Så kunne man også selv "snuppe" det, hvis man observerede, at det ikke fik nok armtid!
Det kan godt være, at der er mange som nu bruger større ure, men min datter på 14, som jeg betragter som en stilmæssig firstmover, synes at små dameure på rem er mega nice!


Re: Gave til min kone - MortenKN - 10-12-2012

Min kæreste går med en 40 mm sub og det ser pissegodt ud. Når det så r sagt så er der et par tøser i min omgangskreds som har købt sig hver deres 36 mm Rolex Explorer I ref. 114270. Det ur er i min bog som skabt til en kvindearm og er hylende elegant...

Det ville være mit valg, når det ikke må være en 40 mm Icon_smil


Re: Gave til min kone - pbr - 10-12-2012

36 mm vintage på en kvindearm er perfekt - det må ikke være mindre !! Icon_e_smile


Re: Gave til min kone - bjorn_e58 - 10-12-2012

Den er svær. Kan du ikke tage hende med i forretningen på selve dagen og lade hende vælge?

Det gjorde jeg i sin tid, og det var godt jeg gjorde det, for jeg havde nok ikke valgt det som det blev. Det var iøvrigt en mellemsrørrelse YM i stål/guld - og netop den skulle du måske også overveje? Den er 35mm.

/Bjørn


Re: Gave til min kone - Frølund - 10-12-2012

Tak for svarene indtil videre Icon_smil
Noget siger mig at det også ender med at blive en større model, da det jo nok er trenden at også dameurene bliver større og større. Se bare dameurene for 30-40 år siden. Ufatteligt at der kunne klemmes et værk ned i de små kasser.
Til Bjørn. Det er måske en god ide at slæbe hende med på dagen, men jeg ved ikke hvor mange modeller den lokale ur-pusher (Ragnar i Odense) har på lager, men måske jeg kan forberede dem lidt så de kan have to-tre af de mest relevante modeller hjemme den dag.


Re: Gave til min kone - Frølund - 13-12-2012

Jeg har nu vist hende et 35mm Yacht-Master i stål/guld som du beskrev. Hun var meget begejstret så det bliver nok dét om et par måneder Icon_smil
Tak for tippet.

/Claus

bjorn_e58 Skrev:Den er svær. Kan du ikke tage hende med i forretningen på selve dagen og lade hende vælge?

Det gjorde jeg i sin tid, og det var godt jeg gjorde det, for jeg havde nok ikke valgt det som det blev. Det var iøvrigt en mellemsrørrelse YM i stål/guld - og netop den skulle du måske også overveje? Den er 35mm.

/Bjørn