|
Ure i sit rette element - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Ure i sit rette element (/showthread.php?tid=77877) |
Ure i sit rette element - baun - 25-11-2012 Som bekendt har mit samler fokus ændret sig en smule over tid og især går jeg mere op i at have den rette box til uret også. Nu er det ofte svært at være sikker på at en box passer til et ur, men nogen gange er der ikke noget at være i tvivl om. Jeg viser her nogle af mine seneste indkøb og modtager gerne tanker om hvordan ur og box passer sammen – også hvis de slet ikke gør. Her er først et herligt Omega Automatic fra før ”Seamaster” tiden og her er jeg 99% sikker på at match til boxen er helt korrekt. Uret har i øvrigt den morsomme historie at jeg forelskede mig i det da Jan (Camaro) bar det men vi sammen besøgte omega museet – og jeg forsøgte at købe det af ham der. Det blev vi ikke helt enige om, men senere er den så kommet iland efter at jan havde fundet den vidunderlige fine box til uret. Der står et ur udstillet på Omega museet som er meget dette ur og jeg havde gerne fået taget et foto af uret på mon arm med dette ur på foran det udstillede. Nå men jeg må jo så bare derned igen: ![]() ![]() Så er der den næste box. Den er jeg straks langt mere usikker på. Det er klart en smuk box med fine dekorationer osv. Men hvor gammel er den mon? Her vises den sammen med en 1956’er Seamaster Automatic med den første Automatiske Omega Caliber med fuld rotor wind 491. jeg tror dog boxen er senere. Men hvor sen? ![]() ![]() Så kommer igen en jeg føler mig 99% sikker på. En af de helt specilelle Dynamic modeller – her med en lidt usædvanlig skive og manuelt værk, men i en helt fantastisk flot og original box. Endvidere fulgte der et lille tool med til at skifte rem med. Det er da herligt: ![]() ![]() ![]() Endnu en jeg er sikker på. Også købt af Jan (Camaro) og passende til min Seamaster 200 med pilot shape kasse. Det er blevet et super sæt. Herlig box og herligt ur som fuldt og helt viser Omegas innovative design i slut 60’erne og op i 70’erne. ![]() ![]() Til sidst et lidt mere usikkert match. Boxen er mere en standard box som nok har været brugt til rigtig mange forskellige omega modeller – men primært med lænke og fra ca 1967 og frem. Jeg mener jeg har set et ur med papirer, box (denne box) fra 1967 – altså solgt i 1967. Her præsenterer jeg min Memomatic i boxen. Et meget specielt omega fra 1971, som jeg dog aldrig har set en speciel box til – derfor tror jeg den måske har været leveret i forskellige boxe afh. Hvad ur handleren lige havde – dog selvfølgelig en box til et ur på lænke hvis uret var på lænke. ![]() Vh baun Re: Ure i sit rette element - khbk - 25-11-2012 Fin samling! Det får urene til at tage sig meget bedre ud. Og forøger vel også værdien en del. Den røde nøgle til Dynamic er netop sådan en jeg er ude efter. Har "damemodellen". Re: Ure i sit rette element - hannover_dk - 25-11-2012 Selvfølgeligt gir bokse masser af mening når du viser dem sådan. Den hvide og uret fra camaro er lige til at få tårer i øjnene over - ren nostalgi når det er er bedst - vh Re: Ure i sit rette element - gmt-geek - 26-11-2012 Fede ure Per, Og ja du bliver nok overrasket over at høre at den jeg synes er fedest er det første du præsenterer - Seamaster auto'en! Er den hel guld eller? Vh. Jon Re: Ure i sit rette element - TDN - 26-11-2012 Flotte sæt. Af de viste sæt er jeg også mest til det første sæt med den gamle automatic. Mvh. Thomas Re: Ure i sit rette element - baun - 26-11-2012 Det er også et herligt sæt. Dels er det jo bare så meget mere Vintage end så meget andet!!!! og dels må jeg vist også sige at billedet - især nr 2 virkelig rammer det bedste i sættet. Farver, stemning osv. Somme tider er man heldig med det. Nej det er ikke massivt guld men til gengæld en ret speciel kasse i guld og stål, som fortjener seperate billeder for at vise uret særegne opbygning. Det må jeg lige huske en dag. vh Baun Re: Ure i sit rette element - Kristofferj - 26-11-2012 Den der seamaster 200 er bare super fed!! Re: Ure i sit rette element - baun - 26-11-2012 kristofferJ Skrev:Den der seamaster 200 er bare super fed!! Og den vinder bestemt også ved at være kommet i de rette omgivelser. vh baun |