|
Service intervaller - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Service intervaller (/showthread.php?tid=77702) |
Service intervaller - michael.probud - 22-09-2012 Hej, der er nok mange forskellige meninger om, hvor ofte uret med automatisk optræk, skal serviceres - kan jeg forestille mig. Jeg har et konkret spørgsmål, som jeg håber, en uvildig fagmand, kan give mig et svar på: en Nautilus 5711R som nærmer sig det 5. leveår - er det helt nødvendigt at sende det til service nu ( jeg går med uret hver dag ), eller kan jeg vente ? Jeg er ikke så glad for at uret bliver åbnet/skilt ad, når uret ikke fejler noget, så det er mere ud fra en forebyggende vinkel. Jeg tror, hvis jeg spurgte Hvelplund, hvor uret var købt, ville de sige "nu - men .... Mange hilsner Michael Re: Service intervaller - Lars - 22-09-2012 Hej michael.probud Som du selv er inde på kan der snakkes for og imod. Jeg har valgt på mit eget ur at sige, så længe det går godt, hvorfor så lukke det op for at se hvorfor det går godt???? Sagt på en anden måde hvis uret går og fungerer godt, så lad det blive ved det. Slid kommer jo ikke "over natten". Mange siger hvert 5. år skal ure serviceres, det har jeg min tvivl om..... Nu har mit eget Zenith gået siden 1998, og jeg er begyndt at tage mig sammen for at servicere det for første gang, men det er blevet til 14år og 9 mdr d.d. går godt holder tiden og har en fornuftig gangreserve (d.v.s. tiden efter det er taget af armen, indtil det går istå). Er lidt spændt på om der overhovedet kan anes slidtage på delene, dette vil blive tjekket under mikroskop, da det ikke er tiden der tæller, men om det virkelig ar kunnet gå så længe uden service og slidtage, hvilket jeg tror er tilfældet. Skal nok tage nogle billeder af vidunderet når tiden er der (hvilket godt kan vare noget endnu, det går jo godt, så hvorfor kigge efter hvorfor det går godt), hvor det er splittet ad til "atomer". Konklusionen vil jeg sige er: Går uret og holder tiden, har gangreserve du kan god tage (eller som den skal være), så lad det gå til der opstår problemer.... unøjagtighed på gangen / taber eller vinder, eller gangreserven ikke er ok (nok der problemet viser sig først) Re: Service intervaller - michael.probud - 22-09-2012 Hej Lars, jeg kunne ikke finde "Svare" knappen, så jeg skriver som Nyt indlæg. En fattig tak for dit svar på spørgsmål om serviceintervallerne. En helt igennem fornuftig forklaring, som jeg blev meget glad for, og selvfølgelig vil følge. TAK. Mh Michael Re: Service intervaller - Lars - 22-09-2012 Hej michael.probud Joooh, svar kunne du godt finde, eller du fandt den, det er skriv indlæg som er svar knappen. Så fint nok med det. Nu må vi jo så se hvormange andre meninger der kommer.... for vandene er delte imellem urmagerne, eller om der kommer andre.... Re: Service intervaller - RunesS_phpbb3_import15750 - 22-09-2012 Lars. Nu må du endeligt ikke tage det ilde op, min kontra pointe er for at få opklaret et par ting... og lære lidt mere! Jeg synes nu at jeg har set en del slidtage i både ældre, som nyere ure... (Der behøvedes ikke mikroskop til at se den <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> ) Det har især været omkring koblingssystemet på håndoptrukne og i automatikken, på ja... Automatikker! Også en del slidte fjederhuse og deres broer... Jeg er helt med på at slidtage i automatikken resulterer i dårligere funktion = mindre effektiv optræk, og derved lavere gangreserve. Samme med fjederhuset. Men det er jo et symptom som først er mærkbart når skaden er sket. Der er det jo at regelmæssig service gavner, ved at få fjernet gamle smøremidler, og dertilhørende snavs fra slidtagen, og erstattet med nyt fuldt funktionsdygtig smøremiddel, inden den påvirker funktionen så meget, at en udskiftning eller reparation er nødvendig. Slidtage i løbeværk og eschappement, det er kun på virkelig gamle eller misligeholdte ure jeg har oplevet det. Nogle fabrikker overvurderer servicebehovet, men jeg har da set nok slidtage i optræk og fjederhuse til at sige at 14 år, nok lige er i overkanten. <!-- s;) --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_wink.gif" alt=";)" title="Wink" /><!-- s;) --> Re: Service intervaller - Lars - 23-09-2012 Hej RunesS Du har fuldstændig ret, MEN skal du undgår dette skal du ret ofte til service, og tænk så på hvad kunden så har brugt af kroner på service.... Gør kunden som jeg nu har gjort med mit.... lad det gå til der opstår problemer og så bruger de kroner det koster at få det lavet, så vil resultatet bliveat kunden har sparet temmelig mange kroner. I mit tilfælde kan vi jo nok sammenligne det med Omega 3301 servicen , vi lige har været rundt om. Service koster i runde tal 6-8000 pr gang gøres dette hvert 5. år skulle jeg så have brugt ca. (3 x service på 14 år) 18000,- - 24000,- på service..... hmmmmmm Skal vi sige at jeg nu finder en masse slidtage og skal skifte mange dele (hvilket jeg ikke tror) så vil jeg skyde en pris på rep foretaget af Zenith fab. på maks 15-18000,- Nu er vi jo så ude i noget fiktivt, da jeg ikke har konstateret slidtage i uret endnu og gangreserven er ok, et sted over 40 timer.... Som du er inde på har du set slid i mange ure, dette har jeg også for at nævne i flæng ETA har problemer i automatik'en, læg også mærke til tandprofilen på fjederhusene, storebundhjul (minuthjul) og ikke mindst lillebundhjul (mellemhjul), Seiko har problemer med fjederhusbroen / fjederhusene, rep. vil være nyt fjederhus hvis du kan få det, fjederhusbroen/værket kan du sætte nyt leje ind (dreje et selv eller stenleje, hvis du kan få et der passer) denne reparation kan gøres på stort set alle hvor der er slid i fjederhusbroen eller platinen, hvilket ikke er svært eller tidskrævende, bare småt... Så ja Rune der er slidtage i urene, jeg har også set ure der er blevet serviceret oftere end hvert 5. år og sådan et vil jeg ihvertfald ikke have.... ødelagte skruer, ridsede broer, ødelagt spiral og jeg skal komme efter dig, men uret er serviceret og passet lige efter bogen....... Ja undskyld mig... Re: Service intervaller - TioMalo - 23-09-2012 Tak, Lars. Det er så godt at læse, hvad en erfaren urmager har at sige om den her evige stridens æble. Rigtigt nok, man skal passe på sine (dyre) mekaniske legetøj, som Rune skriver, men fem års serviceinterval er nok noget, marketingafdelingens team af unge cand. merc.´s har stolt vist frem for ledelsen... - og sikkert scoret deres bonus. Og det med god grund. Nogle dyrere / high end brands kan den ufattelige hattrick at få kunden at købe uret 2 gange: Først i forretningen, i duften af ædeltræ, læder, og ekspedientens diskreet aftershave mens De fire årstider spiller som baggrunds-muzak og så hver femte år, når de betaler den astronomiske pris for fuld eftersyn... Nej - ingen overdreven kriticisme her. Jeg tror på kapitalismen og tager hatten af for enhver som opfinder nyt varmt vand og kan ovenikøbet sælge det ! Fra den anden side tror jeg på personligt frihed med meget brede grænser og derved også for retten at bruge sit eget hoved... Men man kan jo ikke være specialist i alt og derfor er det altid mere end velkommen, at en prof giver sin mening til kende. Dvs., tak, Lars. Hilsen John Re: Service intervaller - Lars - 23-09-2012 Hej John Og selv tak. Jeg tror det der chokerede Rune var nok mere at jeg kunne finde på at bruge mit eget ur til dette eksperiment, om hvorlænge kan uret gå uden service. Og ja 14 år er lang tid, for sjov skyld regnede jeg lidt på hvad det kan blive af tik i 14 år, når det gør det 10 gange i sekundet.... det bliver et stort tal 4.415.040.000 såfremt uret har gået hver dag i alle år, det ved jeg jo godt det ikke har, men de sidste 5 hvor jeg har haft det, har det tikket hver dag. Så uanset hvad, så trænger det helt sikkert til en "fransk strygning og vask". Men min indstilling er nu stadig den, at jeg behøver ikke at skille mit ur ad, for at se hvorfor det går så godt som det gør... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> Re: Service intervaller - mnielse - 24-09-2012 Find en urmager du stoler på! At tage udgangspunkt i en enkelt brugers erfaring på et forum er nok ikke en velvalgt ide, da spørgsmålet nok reflektere hvad du selv synes du bør gøre med dit eget ur. Det at Lars har et ur det har gået upåklageligt i 14 år kan jeg nikke genkendende til, men der er forskel på ure! Der er også forskel på hvem vi er! Jeg pudser og polerer selv mine ure, rep'er ridser og laver mindre indgreb, men det er der mange der overlader til en urmager. Jeg synes nu at det er rart at får et ur tilbage fra service og jeg lader også urmageren polerer uret, sådan at det får fornyet liv både inden i og uden på. Jeg ved ikke om jeg direkte vil anbefale dig at få serviceret dit ur, da det ikke er op til mig! Derimod er det et eller andet sted nok bedre at rådføre sig med en uddannet urmager, da de har en erfaring og uddannelse vi andre ikke har og det må man på en eller anden måde respektere! Re: Service intervaller - Jacob K_phpbb3_import15709 - 24-09-2012 Jeg er meget enig med Jon, forhør dig hos en urmager du stoler på. Mine egne ure, får service når de begynder at få svært ved at gå nøjagtig eller ikke kan holde den gangreserve jeg forventer. Nu er Lars dog ikke bare en bruger på forumet, men en meget dygtig og kompetent urmager. Så Lars ved godt hvad han taler om. Jacob |