|
Omegas bedste? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: Omegas bedste? (/showthread.php?tid=77303) |
Omegas bedste? - Joepete - 23-05-2012 Omega har igennem årene produceret en lang række lækre klokker. Hvilken model vil du fremhæve som Omegas bedste? Du kan selv vælge kriterier, kategorier og parametre at "måle" på Re: Omegas bedste? - hannover_dk - 23-05-2012 Jeg ville pege på tre - fra forskellige tider Constellation Piepan med den smukke og meget velfungerende kaliber 564 Speedmaster - god kassefacon - klassisk kronografskive - og en historie at fortælle med månen og nasa - ikke så afgørende i den sammenhæng med kaliberen De nye 8500 og 9300 co-axial in house baserede ure - tilbage til selvstændighed og høj kvalitet i generelt smukke ure vh Re: Omegas bedste? - Geodoc - 24-05-2012 Både en spændende og (dejlig) umulig udfordring - og netop som John har "kridtet banen op", kan bedste fortolkes bredt, teknisk, personligt osv. En dokumenterbart "bedste" er konkurrence kronometeret ![]() Her vist i stål med kaliber 30T2 RG SC ![]() Her er konkurrenceresultaterne, hvor der i hver placering er 30 mulige. Fortsættes ræsonnementet "Bedst i test", er den klassiske Speedmaster nærliggende: ![]() Her er den klassiske Speedmaster i udgaven med kaliber 1863, glasbagkasse og hesalit glas. Broadmasteren (kaliber 3303) står også mit hjerte nært, og kan godt betragtes som "bedste" i lyset af, at den ofte omtales som Omega's smukkeste Speedmaster. Mit "bedste" ur, målt i anvendelighed og funktionalitet er: ![]() Speedmaster Professional X-33 med kaliber 1666. Hannover har en (efter min mening) god betragtning om dette escapement: ![]() Coaxial escapementet. Mange er muligvis trætte af at høre om CoAx; men Omegas vovemod med at tage George Daniels opfindelse til sig, har da bragt lidt røre i det schweiziske urmiljø. Her tænker jeg på AP's opfølgning af det, der kun kortvarigt blev en Omega specialitet. Det smøringsfri escapement. AP har taget udgangspunkt i den klassiske kronometergang, og har lavet et udsøgt og sublimt enkeltimpuls escapement. ... så kan man glæde sig over, at Omega har givet anledning til inspiration ud over egne rækker. Med venlig hilsen - Geodoc Re: Omegas bedste? - baun - 24-05-2012 Interesant debat Joepete - og et spørgsmål som nok kan sætte gang i de grå..... Den første tanke som faldt mig ind var nok Omega Constellation Pie Pan. Men kort efter kommer spørgsmålet jo helt af sig selv: Bedst til hvad? - Og hvordan? .... men jeg vender alligevel tilbage til Constellation. Dels var og er det jo Omegas High line serie. På verdensplan den bedst sælgende Omega serie og har fra starten det ur Omega lavede, hvor man på alle punkter valgte "De bedste løsninger" som var gængs Omega produktion. Derfor er alle Constellation fra 1952 og frem til ca 1970: Automatic Ren stål, ren guld eller guldkappe på stål (altså ikke double eller forgyldning) Alle med stor sekundviser Alle med COSC certificeret værk med særlig udmærkelse for godt resultat Alle leveret i finere æsker Alle i ekstraordinær kvalitet her er første generation, som jeg regner for Omegas bedste ur og starten på Omegas fantastiske Constellation serie: Beskrivelse: Mærke og model: Omega Constellation Årgang: 1952 Kasse: Rund, stål/rose guld, i smuk stand med brugsspor, kun let poleret Højde: 12 mm Diameter: 35 mm uden krone Skive: Rengjort original skive med patina Rem: Kroko Caliber: 354 Caliber nr.: 13xxxxxx Ref. Nr.: 2648 ![]() ![]() ![]() ![]() vh Baun Re: Omegas bedste? - Joepete - 24-05-2012 En af årsagerne til den meget vide fortolkning af Omegas bedste er at se ovenfor i tråden. Hvor er det dejligt med så mange forskelligartede bud, og alle er det ure, som af forskellige årsager vurderes som værende "bedste" Alle er gode bud, som jeg til fulde kan tilslutte mig. Herfra kommer der dog et alternativ til kategorien, da jeg selv primært er til dykkerure, og har en utrolig stor svaghed for modeller med tricompax layout
|