Urdebatten / Urforum
Retsag om falsk Rolex - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68)
+--- Tråd: Retsag om falsk Rolex (/showthread.php?tid=76563)



Retsag om falsk Rolex - Mester_phpbb3_import15772 - 08-11-2011

Køber af et falsk Rolex taber retssag
08. nov. 2011 11.03
En københavner har tabt en principiel retssag om hans import af et falsk Rolex ur fra Kina.

Dommen slog fast, at det var helt i orden, da toldere i Skat stoppede forsendelsen, fastslår Sø- og Handelsretten.

Manden havde betalt, hvad der svarer til 2.000 kroner for en kopi af et Rolex-ur, som i den ægte udgave koster godt 42.000 kroner. Købet skete i en internetbutik, og uret blev afsendt fra Hong Kong.

Rolex blev krænket
Manden har ikke selvstændigt overtrådt nogen lov, for kopien var til privat brug, fastslår dommerne.

Men de lægger vægt på, at Rolex' ophavsret og varemærke er blevet krænket af dem, der har fremstillet og solgt uret.

En forordning fra EU forpligter landene til at gribe ind, når de får mistanke om indførsel af piratkopier - også når det er private, der har bestilt kopier af Gucci, Adidas og andre kendte mærkevarer.

Import af kopivarer er folkesport
Hele syv dommere har set på sagen, fordi den skulle afklare et overordnet spørgsmål om privat import af kopierede mærkevarer.

Tilsyneladende er det blevet noget af en folkesport at importere kopier. Sidste år registrerede Skat over 1000 sager om forfalskede mærkevarer, og det er langt flere end i de foregående år.

Ifølge Skat indvilger køberen i langt de fleste tilfælde i, at varen bliver destrueret.


Re: Retsag om falsk Rolex - Tukjær - 08-11-2011

Det er helt i orden....


Re: Retsag om falsk Rolex - Didriksmidt - 08-11-2011

Da jeg var væsentlig yngre og muligvis en hel del dummere købte jeg to kopier fra en internet side, de kostede mig 1000 kr og var med safirglas og hele baduljen. Det ene var en sub og den anden var en yachtmaster, de var virkelig godt lavet og kunne forestille mig at man var nødt til at åbne dem for at se at de var falske, medmindre man er bruger på dette forum ^^

Anyhow, det ene blev snuppet i tolden og tilbageholdt i 2 uger, men til sidst fik jeg det, så længe jeg betalte en ekstra afgift på 150 kr. Det gjorde jeg så og så kom uret.Det var med æske og papirer fra "rolex" der var endda den snor med rolex loget på.

Det andet blev leveret inden i et plastik kukur.

Jeg var faktisk ikke klar over at det var ulovligt at importere kopier på det tidspunkt så har været heldig at uret ikke blev destrueret. Nu kunne jeg aldrig drømme om at købe en kopi og anser det for at være helligbrøde, så synes det er super med afgørelsen! Disse ure kunne meget vel falde ind under den anden tråd om fejlkøb Icon_e_smile