Urdebatten / Urforum
Nyslået Seiko-fan! :o) - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71)
+--- Tråd: Nyslået Seiko-fan! :o) (/showthread.php?tid=75888)



Nyslået Seiko-fan! :o) - sørenpp - 13-06-2011

Modtog i sidste uge et Orange Monster og et Premier SNP001 jeg havde købt hos monsterwatches.nl, som jeg blev bekendt med gennem dette forum - og tak for det!

Rob er rigtig fin at handle med - svarer kort og koncist på eventuelle spørgsmål. Og så er der ikke meget sælger i ham, hvilket jeg finder betryggende! Han er således ikke bange for at komme ind på ulemper og bagdele ved et givent ur.

[attachment=1]<!-- ia1 -->snp001m.jpg<!-- ia1 -->[/attachment]

[attachment=2]<!-- ia2 -->seiko-orange-monster.jpg<!-- ia2 -->[/attachment]

Jeg har ellers ikke, tidligere, haft nogen synderlig interesse for ure, men det har "desværre" ændret sig, efter at jeg for ganske nylig fik øjnene op for hvor flotte ure Seiko laver. Jeg troede egentlig bare, at de lavede billige kvarts ure, men jeg skulle altså blive klogere.
Så mit næste næste projekt bliver måske et Ananta Multi Hand Automatic, selv om prisen er lidt høj, set med mine øjne. Men jeg er helt færdig over hvor vel-designet netop dét ur er! Efter min mening er formen og den asymentriske balance i skiven fuldstændig perfekt!

[attachment=0]<!-- ia0 -->spb017m.jpg<!-- ia0 -->[/attachment]

Er der nogen forslag til hvor man med fordel kan købe et Ananta - i forretning eller på nettet?


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - Joepete - 13-06-2011

Til lykke med dine nye ure, og også med din interesse for Seiko Icon_e_wink Det er dejligt at høre, at der er ved at danne sig en bevidsthed om, at Seiko kan levere ure i mange forskellige priskategorier, og at man i hver kategori kan finde et rigtig godt køb for sine penge Icon_e_biggrin

Hvis du er brændt varm på Ananta, kan jeg anbefale dig at liste et smut forbi Poul og Peter Halse i Horsens. Så kan du både se og prøve urene, og samtidig gøre en god handel Icon_e_wink

Min egen favorit Ananta er denneher:

İmage

Man får en fantastisk god finish i modellerne, og samtidig er der med urenes æstetiske udformning og forarbejdning kastet tråde ud mod den japanske historie. Således er kassearbejdet inspireret af den japanske sværdfremstillingskunst "Katana", og i visse modeller er der dersignmæssige aspekter, som minder om f.eks. Samurai krigernes hjelme Icon_e_smile


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - sørenpp - 13-06-2011

joepete

Jeg har kigget rundt omkring hos div. forhandlere i Japan, USA og Europa, men så vidt jeg har kunnet se, er der ikke meget at hente, rent prismæssigt, ved at købet et Ananta på nettet. Dem jeg har set, ligger i nogenlunde samme prisleje, og så skal man jo regne div. afgifter med, hvis man handler uden for EU. Så det kan være jeg kigger forbi Halse, hvis lejlighed byder sig.

Jeg kan se, at du foretrækker automatik fremfor spring drive. Det ville jeg også selv gøre. Selvfølgelig er spring drive en fantastisk teknologi, men jeg ville føle det lidt som, jeg "bare" havde købt et meget dyrt kvarts-ur. Automatik, eller håndoptrukne, er nu noget særligt - i hvert fald i mine øjne.
Men ellers et flot ur på billedet! Personligt er jeg bare mere tiltrukket af spb017's meget stramme og konservative look.

Ja, jeg tror at vinklerne og linierne i siderne af urkassen kan være inspireret af samuraihjelme. I hvert fald synes jeg, at designet har noget klart japansk over sig. De er altså ikke særlig dårlige til den slags Icon_e_surprised)


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - Joepete - 13-06-2011

Jeg har heller ikke fundet de store besparelser på Ananta urene på nettet, så Halse i Horsens er jo de oplagte valg, synes jeg. Her kan du få god service, en god pris og fuld garanti på uret Icon_e_smile

Jeg er meget fascineret af Spring Drive teknologien. Efter min mening er det en af ur-historiens mest forbigåede teknologiske landevindinger Icon_e_confusedTeknologien har langt mere til fælles med mekaniske ure end med quartz ure. Du kan se lidt omkring teknikken her:

[url]"http://www.youtube.com/watch?v=u_KkmwapoG0" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.youtube.com/watch?v=u_KkmwapoG0[/url]

Prøv at søge på Spring Drive på Youtube, og bemærk så den fantastisk smukke glidende gang, som sekundviseren har hen over skiven. Det er helt meditativt at betragte Icon_cool

Seiko har i øvrigt oplyst mig, at de arbejder på, at det i fremtiden bliver muligt at få serviceret alle deres ure her i Europa - også de meget kompliceret konstruerede Spring Drive Chronografer Icon_e_smile

Men du har da helt ret i, at jeg er fascineret af Seikos automatiske ure Icon_e_wink Det tiltaler mig også meget, at man yder homage til et lands kultur og historie gennem et design Icon_cool Rotor dekorationerne på en Ananta Automatic Chrono skal signalere fart og styrke.

İmage


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - sørenpp - 13-06-2011

Ja, nu jeg skal heller ikke udtale mig for skråsikkert vedr. spring drive, for jeg ved ikke særlig meget om det. Men sikkert er det, at jeg finder det gamle håndværk, med automatisk- og håndoptrukne ure, meget fascinerende! Men selvfølgelig skal der udvikles ny teknologi, vi kan jo ikke stå stille.

På den anden siden tror jeg ikke, at de automatiske ure uddør i nogen overskuelig fremtid, da vi jo har alt andet end praktiske grunde til at gå med armbåndsure. Og nogle vil altid foretrække én teknologi, andre igen en anden. Valg af ur er jo, i dag, overvejende et personligt statement - ville vi blot vide hvad klokken er, kan vi altid se på mobiltelefonen. Dét ville så også være noget kedeligere!

Jeg kigger på linket senere - hav en god aften Icon_e_surprised)


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - Avantismo - 13-06-2011

Citat :

"Jeg har ellers ikke, tidligere, haft nogen synderlig interesse for ure, men det har "desværre" ændret sig, efter at jeg for ganske nylig fik øjnene op for hvor flotte ure Seiko laver. Jeg troede egentlig bare, at de lavede billige kvarts ure, men jeg skulle altså blive klogere. "

Kender fornemmelsen. Icon_mrgreen


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - Joepete - 13-06-2011

Det er en farlig glidebane, at have fået øjnene op for ure - det giver mange ure i kassen men få DKK i lommen Icon_e_wink Icon_razz


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - Avantismo - 13-06-2011

Jeg kigger tit og ofte efter et Sumo, selvom jeg har for mange ure... (Mand der fløjter)

Når jeg får et Sumo, går der med garanti ikke lang tid før jeg får øje på et Marinemaster... (Mand der fløjter endnu mere)


Re: Nyslået Seiko-fan! :o) - bent540 - 15-06-2011

så der en SNZF13J1 på vej til mig.

såen Ananta er dælme en fin sag, og jeg synes også at springdrive er mega blæret.

det ku være fedt hvis man havde det der "spare-gen"