|
Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Rolex og Tudor (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=68) +--- Tråd: Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) (/showthread.php?tid=75665) |
Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - lesse - 21-04-2011 Hej Rolex-kendere! Jeg føler langt om længe, jeg har fået råd til at købe mit første Rolex. Valget er faldet på et Submariner uden dato i sort, som jeg vil bruge til hverdag. Men her stopper afklaringen så også. Min viden om området er meget begrænset, og jeg kunne derfor godt tænke mig at stille et par generelle spørgsmål til de kloge kendere, som jeg læst indlæg af her på siden. Nuvel, mine spørgsmål er: •Hurtige tommefingerregler? Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på, når jeg køber en Rolex Submariner – noget vigtig historie, nogle modeller, der er ringere/bedre end andre? Hvad er forskellen på et nyt ur fra 2010/2011 og et fra fx 70/80’erne udover den indlysende forskel, at det ene er ældre? Er der noget i mekanikken, der har ændret sig over tid og er der en større chance for, at et 70’er ur går i stykker? •5513 eller sprit nyt? Jeg kan forstå, at 5513 er en rigtig populær model, der nærmest har ikonisk status fordi den har været med i James Bond-film. Men er der andet ved uret ift. et nyt fra fx 2009/2010, der er særegent - fx en specielt godt værk eller lign? Selv er jeg begejstre for det, fordi jeg synes, det er rigtig flot i matsort, men jeg kan nu også godt leve med den nyere i blank sort. Hvis jeg endelig beslutter mig for en 5513, skal det være i lige så god stand som et nyt eller næsten nyt fra 2009/2010 – kan man få et sådan, der er originalt hele vejen igennem, og hvad vil det koste? •Autoriseret eller uautoriseret? 5513 fås kun hos uautoriserede forhandlere, der også sælger næsten nye Rolex-ure fra 2009/2010. Hvad er forskellen på at handle hos henholdsvis den ene og den anden type forhandler, og hvor vigtigt er al denne her snak om papirer – jeg ved som sagt hulens lidt om det, så mit øje er ikke trænet nok til at kende forskel på et rigtig og en falsk ur, så for mig er det magtpålæggende, at stedet jeg handler er meget troværdigt. Hvad vil I råde mig til i den situation? •Til udlandet for den bedst mulige pris? Lige nu hælder jeg mest til at købe et sprit nyt ur hos en forhandler, men 5513 er også virkelige interessant. Hvis jeg vælger at købe et sprit nyt ur hos en forhandler – hvor er det så billigst, og bør jeg drage til udlandet for at få den bedst mulige pris? Eventuelle gode anbefalelsesværdige forhandlere? Jeg håber, I kan hjælpe mig med at gøre mig valg endnu mere klart. På forhånd mange tak for hjælpen Lasse Re: Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - Mads Gjødesen - 21-04-2011 Rent mekanisk er der ikke den store forskel. Værkerne i de nye modeller er selvfølgelig forbedret lidt gennem tiden, men som udgangspunkt er DNA´en den samme. Så du skal ikke være bange for at et 70´er ur ikke kan holde. De er lige så robuste som de nye. Der er forskellige Sub modeller og stor forskel i prisniveauet. Modellerne før 5513 er sindsygt dyre, så hold dig til 5513 med mindre du tænder på at uret også er samleværdigt. Mht. 5513 er der også forskel. Jo ældre jo dyrere. De første udgaver havde gilt dial og koster ca. 50 % mere end de senere modeller. Derefter kom 200 m first skiven som er lidt dyrere end de seneste 660 udgaver. Der findes også maxi dial udgaven som koster lidt ekstra. Du får svært ved at finde et der ser ud som nyt. Det er ældre ure med min. 25-30 år på bagen og det sætter sine spor. Du kan finde ure som er poleret en enkelt eller to gange og derfor fremstår meget flotte i kassen. Hvis du ikke kan leve med det vintage look bør du købe nyt. Du bør købe af en kender eller anerkendt forhandler. Risikoen for at løbe ind i et fake 5513 er meget lille. Det er ikke modellen der kopieres mest. Køber du privat så få det tjekket hos en Rolex AD. Vær dog opmærksom på at de heller ikke er eksperter og ikke altid kan se om nogle af delene er skiftet i løbet af urets levetid. Der kan godt være tale om originale dele men blot af nyere dato. Der er MANGE faldgrupper når vi taler vintage Rolex. Køber du nyt vil jag anbefale Schiphol lufthavn i Amsterdam. De er billige. /Mads Re: Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - KimT - 21-04-2011 Et godt sted at starte mht. Rolex, hvor du finder en masse info. En side lavet af en af "vores egne" medlemmer. [url]"http://subcentral.dk/index.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://subcentral.dk/index.html[/url] Re: Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - lesse - 26-04-2011 1000 tak for hjælpen! Jeg følger mig ikke helt godt nok rustet til at købe et 5513 eller et 5512 for den sags skyld, selvom jeg egentlig synes, de er flottere, end et sprit nyt et. Men jeg er simpelthen for bange for at blive snydt, så i denne omgang tror jeg, at jeg satser på et nyt fra autoriserede forhandler. I den anledning vil jeg derfor spørge dig, Mads: Du anbefaler Schiphol lufthavn i Amsterdam, hvis man skal købe et Submariner (uden dato) fra 2010 - før kassen blev forstørret. Hvor meget er det din erfaring, at man kan spare i procent i forhold til fx Klarund, hvor det koster knap 37.000 kroner? Er der ved et køb i Schiphol lufthavn i Amsterdam andre ting, du mener, man skal være særligt OBS på? Endnu engang 1000 tak for hjælpen. /Lasse Re: Rolex Submariner - hjælp til en newbie :) - Piberyger - 26-04-2011 Klarund, hvor det koster knap 37.000 kroner? Husk der er 9 % at spare hos Klarlund hvis du er medlem af [url]"http://www.forbrugsforeningen.dk" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.forbrugsforeningen.dk[/url] |