Urdebatten / Urforum
Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Japanske mærker og micromærker (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=71)
+--- Tråd: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner (/showthread.php?tid=75375)

Sider: 1 2


Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - Magnum - 12-02-2011

Jeg blev desværre smittet af den verdensomspændende virus MM300.
Dette resulterede i et køb af denne i Tyskland, som er årgang 2004. Den er i en rigtig pæn stand, men den trængte til lidt TLC. Den gik fint, men der er aldrig blevet lavet noget, så jeg tænkte at det var på tide at holde store vaskedag og et isætte nye pakninger. Jeg har bestilt nyt glas, drejekrans og pakninger, men da jeg ikke kunne vente med at se mekankken, så gik jeg allerede igang. Det er alligevel hurtigt at knalde stumperne i senere.
I tiden op til købet har jeg ledt forgæves efter billeder af værket. Jeg fandt kun en håndfuld, og alle viste kun det samlede værk. Derfor tænkte jeg at jeg ville tage lidt billeder undervejs.
Jeg skal beklage det dårlige lys, min arbejdslampe er desværre ikke så fotogen.

Før rensningen. Her kan man se gammel olie på broen, og indtørret snask på Magic Lever armene.
İmage

Hovedretten, i næsten alle sine enkelt dele.
İmage

Her er den nøgne platin. Jeg spændte værket op i sin værkring, da jeg ikke syntes værket sad ordentligt fast i holderen.
İmage

Her er skivesiden, med optrækket samlet.
İmage

De 2 første hjul i. Seiko laver det lidt specielt. Normalt sidder det venstre hjul på skive siden. Det er hjulet som minutviseren sidder på, og som har viserfriktionen. Seiko har valgt at sætte det ind fra bro-siden, hvor det bliver holdt på plads af denne lille bro.
İmage

Fjederhus og bro.
İmage

Lidt pænere efter rensning. Det store runde stykke stål i højre side er et drev, som er med til at man kan trække uret manuelt op.
İmage

De sidste hjul i løbeværket er på plads.
İmage

Her kan man se Magic Lever funktionen.
İmage

Nu med bro på, og isat det sidste drev i automatikdelen.
İmage

Bro på automatikdelen.
İmage

Løbeværket fra siden.
İmage

Anker isat.
İmage

Og nu med bro.
İmage

Bagsiden af balancen.
İmage

Så er bro-siden færdig, mangler kun rotoren. Den venter jeg med til sidst, ellers er den i vejen når man skal regulere og montere urskiven.
İmage

Alle dele på skivesiden monteret, undtagens den datokrans og den store plade.
İmage

Datokransen isat.
İmage

Til slut den store plade.
İmage

Her er man ikke i tvivl om at det er en japser man sidder med- stjerneskruer. De eneste 4 i hele værket, lidt sjovt. De holder den store plade.
İmage

Uden om datokransen lægges en afstandsskive. Den skal sikre lidt luft imellem skiven og datokransen.
İmage

Skivens bagside. Meget sjovt at de stadig presser indeks op fra bagsiden.
İmage

Her kan man se afstandsskiven under urskiven. Den lange pind er til at kunne få kronen/optræksakslen ud, når værket sidder i urkassen.
İmage

Nu begynder det at ligne sig selv igen. Time- og minutviserne har en rigtig flot finish, men jeg forstår ikke hvorfor sekundviseren har en helt almindelig kedelig finish.
İmage
İmage
İmage

Så kom rotoren på. Seiko har lavet sit eget system til rotoren. Inde i midten er der 3 små huller. Disse huller fungerer ligesom en kærv på en almindelig skrue. Man skal have et specialværktøj der passer ned i hullerne, for at kunne skrue rotoren af/på. Jeg måtte så lige lave mit eget specialværktøj, da man ikke kan købe det. Fandt en gammel skruetrækker, borede matchende 3 huller og isatte 3 hærdede stålstifter Icon_e_biggrin
İmage
İmage

Her kan man se Seikos eget reguleringssystem.
İmage

I kassen og glas på.
İmage

Drejekransen holdes på plads af en stor o-ring, der sidder i en indfræsning indvendigt i drejekransen.
İmage
İmage

Klar til kamp.
İmage


Hvad mener jeg så om værket Icon_question
Jeg kan rigtigt godt lide værket. Det minder mig kvalitetsmæssigt meget om ETA 2892, i de pænere versioner. Jeg finder dog messing og stål kvaliteten bedre hos Seiko. Det er ikke sjældent jeg ser slitage på ETA værker med samme antal år på bagen. Jeg så ingen slitage på Seikoen, det enste var lidt overflade ridser i rhodineringen ved spærkeglen, og Magic Lever armene havde lidt ved forgyldningen som slides af tænderne.
Finishen er lidt sjov, nogen steder er den rigtig flot, og andre steder har de sparet lidt. Det gælder f.eks. skruerne, som er flotte og polerede på ydersiden, mens andre er direkte grimme. Dette er dog et meget normalt fænomen i denne prisklasse. (og også i dyrere prisklasser)
Jeg tror Seiko har lavet et rigtigt godt slidstærkt og driftsikkert værk, som kan holde i rigtigt mange år uden problemer.

Hvad er så dommen, er det pengene værd Icon_question
Med en vejl. udsalgspris på 262.500 Yen, hvilket svarer til ca. kr. 17.500, så må jeg svare "ja absolut".
Jeg synes man får et rigtigt godt ur for pengene. I nogle andre reviews på internettet kan man godt få indtryk af at man får Rolex kvalitet for pengene. Det gør man ikke, men jeg vil sige at man får ekstra for pengene. Det ekstra man får som konkurrenterne ikke kan byde på, er at det er 100% in-house og Seikos historie. Seiko har en flot og lang historie med at lave og udvikle dykkerure til professionelle. På denne model kan man både designmæssigt og teknisk se Seikos historie. Det er lidt ligesom at købe en Rolex Submariner, der kan man også se historien hele vejen ned igennem tiden.

Jeg har med vilje ikke kommenteret kassen, da jeg synes dette link gør det ret godt:
[url]"http://seikoholics.yuku.com/topic/152/t/Inside-Seiko-s-SBDX001-MarineMaster-300-Meter-Diver.html" onclick="window.open(this.href);return false;">http://seikoholics.yuku.com/topic/152/t ... Diver.html[/url]"
Jeg er generelt meget enig i hans vurderinger. Jeg vil dog ikke kalde kassen "work of art".
I forhold til almindelige Seikoer så er den, men i dette prisleje så er den hvad man kan forvente. Kvalitetsmæssigt er den som Omega.

Til dem der overlevede til slutningen, vil jeg gerne sige tak for tålmodigheden, håber i fik noget ud af det Icon_e_biggrin


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - KimT - 12-02-2011

Super fedt, og meget læseværdigt indlæg Icon_e_biggrin
Det er jo det som det hele handler om......urene og det der driver dem.

Rigtig godt med billederne.
Som 100% amatør ifht. værker og måden hvorpå de fungerer, så er det super interesant.

Tak for det og fortsat god weekend Icon_e_biggrin


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - Geodoc - 12-02-2011

Magnum Skrev:...... Til dem der overlevede til slutningen, vil jeg gerne sige tak for tålmodigheden, håber i fik noget ud af det
... jeg overlevede <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: --> uden at tålmodigheden kom på nogen som helst prøve.
Flot og medrivende gennemgang - Der er nu et særligt "svung" over ordet: "magic lever" Icon_e_wink

med venlig hilsen - Geodoc


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - willy - 12-02-2011

Very Very intresting to read and see.There are always different opinions about watches and i do not agree with all that you say.But it is fantastic to read a watch review like yours.My respect and top marks from me. Icon_e_smile Willy


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - Joepete - 12-02-2011

Til lykke med klokken, Magnum Icon_e_wink

Stor respekt for din faglige kunnen og "værktøjs-kreativitet" Icon_exclaim Icon_cool

TUSIND TAK, fordi du har taget billeder og lavet kommentarer til dit arbejde under billederne. Det er jeg RIGTIG glad for Icon_exclaim Icon_cool Icon_e_biggrin

Jeg håber ikke, at du har noget imod, at jeg linker til dit arbejde på Thewatchsite ? Her skal Seiko-tosserne nok spærre øjnene op, for som du er inde på, så er det lidt sparsomt med billeder af dele og servicearbejde på en MM300.

I øvrigt, så er dine billeder blevet rigtig gode - særligt taget i betragtning af, at dine "foto-vilkår" ikke har været de bedste. Stor respekt Icon_cool

Men hvad mener du med, at du "desværre" er smittet ? Havde håbet på et "heldigvis" i stedet for Icon_e_wink Icon_razz

Wear the watch in good health Icon_exclaim Icon_e_smile


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - alsendk - 12-02-2011

Virkelig interresant læsning. Jeg var med hele vejen, og nød de illustrerende billeder undervejs.
Tak
vh
allan


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - hannover_dk - 12-02-2011

Jeg overlevede bestemt - og tog et par ture faktisk. Tænk at kunne det - det er jo en total ekstra dimension i forhold til de som ikke kan.
TUSIND TAK for at du tog billeder under operationen - det giver en masse forståelse for en amatør som mig - STOR RESPEKT
Ha en fortjent super Lørdag aften
vh


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - jacob jensen - 12-02-2011

Flot flot gennemgang af en cool diver
det er der desværre for lidt af herinde den største respekt herfra Icon_cool


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - lajzen - 12-02-2011

Super indlæg og kanon gennemgang Icon_cool , tak for det Icon_e_smile


Re: Seiko Marinemaster- Det famøse caliber 8L35- Modem Burner - Hans Jørgen - 13-02-2011

Super super spændende læsning må jeg sige.
Uden at være urmager eller turde pille i finmekanikken selv, er jeg dog overordentlig interesseret i selve urværkerne. Og som du selv er inde på, det er sparsomt med hensyn til Seikos værker. Det har du så været med til at ændre lidt på Icon_smil
Tak for god og underholdende læsning.